|
Skribent: Ransom
Emne: Re: HVAD ER ET AKSIOM?
|
Når du har tygget dig igennem første del er du sikkert enig med mig i, at ens tankekraft virkelig bliver udfordret og kommer på overarbejde, hvis man skal følge med i Sørlanders deduktioner, der udfolder sig på et rent begrebslogisk abstrakt niveau. Så nu er du advaret: Advarselen var bestemt velanbragt.
Det ville måske have været mere overskueligt, om Sørlander kunne have udtrykt sig i boolsk algebra/logik med dets symbolsprog.
Jeg er ikke i stand til at afgøre, om dette ville være en mulighed.
Men jeg er ikke i stand til at følge Sørlanders mere eller mindre fugitive verbale fugacitet i noget, der ligner: "Skjul det hele, så ingen forstår det" – derved bliver du måske berømt og beundret!
Der er noget helt jordnært, som kan bekymre, og det er, om Sørlander kun ønsker at blive betragtet som et geni i det filosofiske univers, og at han derfor forsøger sig i 'tågerne'.
Jeg har nu for anden gang bestilt hans bøger på biblioteket. Første gang opgav jeg – og jeg er efter dine kopier tilbøjelig til at tro, at jeg også gør det anden gang.
|
|
|
|