annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15775428
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2391687
Et andet syn 1998015
Åndelig Føde 1554150
Jesu ord 1529775
Galleri
Tillich om Helligånden
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 54 gæster og 185 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: TIDENS GUD - 5. del.

Fortsættelse af historien om Tidens Gud fra min novellesamling TIDENS LABYRINT.


Min far forbød ham at komme derop, mest for hans egen skyld, for han ville næppe respektere øjets kræfter. I starten var det kun farligt at være indenfor en afstand af fire-fem meter, men området voksede lidt ved hver fuldmåne eller nymåne.
Missionæren havde jo mistet store dele af sin menighed til Taka, så han betragtede statuen som djævelens værk, og han besluttede derfor at uddrive den onde ånd. Da han ikke selv måtte komme derop, oplærte han seks af sine mest trofast tilhængere i djævleuddrivelses-ritualet. En dag drog de så op i krateret, trak nogle kors frem, stænkede med vievand, og bevægede sig ind mod statuen, mens de rablede latinske remser af. De fem af dem døde på stedet. Den sjette undslap med nød og næppe ved at kaste sig ud af feltet, men døde af alderdom en måned efter.
Af alderdom? Hvordan det? Var han da meget gammel?
Nej, men det var han blevet. Det skal jeg vende tilbage til om lidt. Det værste var dog, at den afstand øjet dræbte på, sidenhen var fordoblet. Hvorfor, ved vi ikke endnu.
I dag ved vi dog, at rytmiske lyde og bevægelser i denne særlige takt begrænser dets dræbende effekt til området indenfor de hvide sten, uden at feltet vokser yderligere, men det har kostet flere hundrede liv at komme så langt. Vores antal er næsten blevet halveret. Alle har dog frivilligt deltaget i forsøgene på at formilde Taka. Ingen er blevet tvunget i døden.
Min far var selvfølgelig rasende, og beordrede kirken brændt, og alle missionærens tidligere tilhængere omringede nu på min fars ordre huset, og kastede småsten på ham og forbandede ham, hver gang han vovede sig udenfor huset. Han tog den første båd væk, og han fik aldrig at vide, hvad der var sket med hans eksorcister.
Hvorfor tilkaldte I ikke fra starten hjælp udefra til at undersøge fænomenet? Jeg er da helt sikker på, at mange videnskabsmænd ville stå i kø for at komme til at studere det. Så kunne I sikkert have undgået, at så mange blev dræbt.
Godt spørgsmål. Jeg var endnu ikke født dengang, så jeg kan kun sige, at det var min fars afgørelse at holde det hemmeligt, og det må skyldes hans sikre instinkt. Det har senere vist sig at være en vigtig beslutning, for sagen er langt alvorligere, end du forestiller dig. Det vil du forstå, når jeg har forklaret dig situationen, som den ser ud i dag. Men lad mig først fortælle om min egen rolle i det.
Det tog hårdt på min far, at mine brødre og min mor døde, så han sendte mig på kostskole i England, og senere på universitetet i Oxford. Jeg har faktisk en doktorgrad i højenergifysik, og mit eneste mål er at finde ud af, hvad øjet og Himlens Tårer er, og hvilken fare de repræsenterer. Kun en halv snes fysikere i verden er indviede i hemmeligheden. Vi arbejder i fælleskab på at løse problemet, og vi er alle enige om, at det kan få fatale følger for verden, hvis fænomenet bliver almindelig kendt.
Jeg forstår ikke! Hvordan kan det være farligt for resten af verden? Tror du at virkningen kan brede sig så langt? Og hvad er det gulgrønne lys egentlig?
Lyset er en form for pulserende tyngdefelt med besynderlige egenskaber. Det påvirker tilsyneladende ikke materien i omgivelserne, men inde i feltet er tyngden så stærk, at den påvirker tiden markant. Normalt ville en sådan tyngde få tiden til at gå lidt langsommere i feltet, men her sker det modsatte. Tiden accellererer ekstremt. Det er helt i modstrid med både relativitetsteorien og kvanteteorien. Det, du så i går, var ikke stråler, der brændte Marcus op. Han blev ganske enkelt flere hundrede år ældre på få sekunder.
Det lyder helt utroligt. Er du sikker på, at det ikke er en form for radioaktivitet?
Fuldstændig. Jeg har haft forskellige måleinstrumenter inde i feltet. Der er hverken tale om alfa-, beta- eller gammastråling. Tværtimod fremskyndes halveringstiden for radioaktive isotoper og betahenfaldet øges. Jeg har også fået analyseret prøver af askebunkerne med kulstof 14 metoden. De viser også en betydelig ældning, og vi kender jo askens oprindelige alder. Et sådant fænomen hører simpelthen ikke hjemme i vores fysiske verdensbillede. Begynder du efterhånden at fornemme hvilket gigantisk problem, vi står overfor?
Jamen kunne det så ikke hjælpe at inddrage nogle flere forskere i arbejdet?
Sikkert, men ikke uden en vis risiko. Vi ga sansynligvis at gøre med en hidtil ukendt fundamental kraft, men som alle andre kræfter kan den misbruges. Hvis vi lærer at kontrollere den, kan den måske gavne menneskeheden, men som du i går har set, kan den også blive et frygteligt angrebsvåben eller noget, der er værre. Jo færre, der kender til den, jo bedre.
Hvad mener du med værre? Hvad kan vel være værre end et masseødelæggelsesvåben?
Dengang man prøvesprængte den allerførste atombombe, var der flere forskere, der var nervøse for, at den kunne starte en kædereaktion, som ville sprænge hele kloden til atomer. Deres frygt viste sig at være ubegrundet, men denne her kraft er totalt ukendt i fysikken, og vi aner ikke, hvad der kan ske, hvis den slippes løs. Her har vi den trods alt under nogenlunde kontrol, efter min far fandt ud af, at de rytmiske danse ved fuldmåne og nymåne stoppede udvidelsen af kraftens virkefelt. Siden da har vidanset rundt om den hver fjortende dag.
Hvordan fandt han egentlig ud af det? Er denne dans da en gammel lokal tradition?
Næh, men da adskillige af vort folk var blevet forvandlet til aske i forsøget på at nærme sig figuren for at prøve at formilde Taka med offergaver, fandt han på at sende forskellige dyr ind for at studere fænomenet. De døde selvfølgelig på stribe, men da han sendte en hane ind, spankulerede den uhindret rundt. Så forsøgte nogle frivillige sig med at efterligne hanens bevægelser, og det gik for det meste godt. Siden udviklede det sig så gennem forsøg til det, som du så i aftes. Så hos os er hanen blevet en hellig fugl, som varsler tiden.
Og de grønne perler? Hvor kommer de så fra?
Vi går ud fra, at de stammer fra meteorregnen. De må have ligget dybt begravet i havbunden, men efter at det store øje blev aktivt, bliver de en efter en langsom trukket op af sandet. Vi finder dem af og til, når vi dykker efter perler, og bringer dem op til Taka. De har også en vis indbyrdes tiltrækningskraft, som du så af Marcus forsøg på at tage to af dem, og de besidder de samme kræfter som det store øje. Der er sket uheld under dykningerne, så derfor dykker vi også i den samme rytme.
Så det er grunden til, at I kalder dem for Himlens Tårer – fordi de faldt ned fra himlen?
Det var min far, der gav dem det navn, men mytologisk set er det faktisk gudernes øjne. Der findes mange gamle naturreligioner rundt om på øerne her. Fælles for dem alle er, at de omfatter mange guder, at hver levende art og hver stamme har sin egen gud, der holder øje med om vi opfører os korrekt, og straffer os med sygdom og død, hvis vi ikke gør det. Stjernerne er gudernes øjne, og eftersom der er mange arter, er der følgelig også mange stjerner. Vores stammegud hed Taka, og det betyder ganske enkelt vogteren, men nu kalder vi ham for Taka-té, tidens vogter.
Men hvorfor græder stjernerne. Har mytologien eller din faren forklaring på det?
Guderne græder deres øjne ud, fordi menneskene ikke følger naturens rytme, men dræber hinanden og driver rovdrift på alle andre arter. Derfor er nogle af gudernes øjne kommet til jorden for at hjælpe Taka-té med at holde øje med, om vi opfører os ordentligt.
Er det, hvad din far tror?
Min far er pragmatiker. Han har givet denne forklaring, fordi den er let at forstå for alle, og fordi den stemmer ganske godt med begivenhederne. Hvad han selv tror, ved jeg faktisk ikke. Som sagt er han pragmatiker og meget nøgtern, men han er på den anden side også vokset op i den gamle tradition, og jeg har aldrig diskuteret religion med ham. Han har dog aldrig krævet, at jeg skulle tro på de mytologiske guder.
Har du og dine forskervenner nogensomhelst idé om, hvad det er for kræfter?
Idéer har vi masser af, men ingen der helt kan forklare, hvad vi ved om kraften. Flere af os hælder dog mod en speciel teori. Kender du noget til teorierne om superstrenge?
Ikke meget. Kun at man vist mener, at elementarpartikler i virkeligheden er bittesmå vibrerende strenge.
Ja, sådan forklares det jo for det meste i populærvidenskabelige værker, men strengene er nu ikke nødvendigvis små. De kan strække sig gennem hele universet. Det vigtigste ved teorien er dog, at den forbinder tyngdekraften med de tre andre fundamentale kræfter. Det kan kun lade sig gøre, hvis universet har mindst seks ekstra dimensioner ud over de fire, der udgør rumtiden, men meget tyder på, at der er flere endnu.
Jeg kan godt huske, at jeg har læst om det, men jeg forstår det ikke. Jeg kan ikke forestille mig, at rummet kan have flere dimensioner end tre. Jeg er dog klar over, at man også betragter tiden som en dimension, men resten fatter jeg ikke.
Jeg kan trøste dig med, at fysikere har lige så svært ved at forestille dig andre dimensioner end dem, vi er vant til, men de ekstra dimensioner betyder heller ikke noget i vores dagligdag, for de formodes at være rullet op i nogle ekstremt små områder af rummet, som kaldes Calabi-Yau spaces efter de forskere, der først beskrev dem. Hvad vi så var muligvis et Calabi-Yau space, der voksede op til makrokosmisk størrelse.
Mener du, at denne mystiske kraft skulle have noget at gøre med disse bittesmå rum?
Ikke med rummene, men med dimensionerne. Der har været lavet beregninger over, hvad der ville ske, hvis nogle af disse ekstra dimensioner kollapsede, og de viser, at det ville udløse gigantiske energier, som optrådte i det tidlige univers kort efter Big Bang.
Undskyld, hvis jeg spørger dumt, men hvorfor skulle sådanne energier dukke op i dag på en lille ubetydelig planet, uden at astronomerne har set noget lignende i hele universet?
Det har de muligvis også uden at vide, hvad de så. Universet indeholder mange uløste gåder. Men vi har i hemmelighed fået undersøgt nogle stumper af det materiale, som blev hugget løs fra søjlen. Der er ingen tvivl om, at den kommer fra rummet, for den er betydeligt ældre end jorden. Geologerne anslog dens alder til mindst ti milliarder år, og den stammer muligvis fra tiden, hvor de først galakser blev dannet. Det er muligt, at den ankom med meteornedslaget, men det kan også tænkes, at den har ligget i bjerget meget længe, og at den tiltrak meteorregnen.
Men de energier, du talte om, skulle de så ligge i stenen eller i lyset?
Det kan være, at der findes en ekstra tidsdimension, som er kollapset inde i stenen, men at der, af grunde vi ikke forstår, kun lejlighedsvis siver lidt energi ud. Det kan være, at Marcus blot blev ført på en genvej gennem tiden til et punkt i hans egen fremtid. Kan vi lære at beherske det, kan det sikkert udnyttes til fredelige formål, men hvis en hensynsløs regering prøver at udvikle det til et angrebsvåben, kan det udløse en katastrofe.
Løber du så ikke en kæmpe risiko ved at fortælle det til mig? Jeg er jo trods alt en fremmed, som du næsten intet ved om.
For det første føler jeg, at jeg kan stole på dig, og desuden er jeg nødt til at tage chancen. Vi har brug for dig Vic, mere end du aner, så jeg har et forslag at stille dig, som jeg håber, at du vil tage imod.
Det lyder spændende. Lad mig høre!



Slutningen på historien kommer i morgen.


Copyright Ole Bjorn 1998-2008.

Seneste indlæg
Min ”religion”
af Anonym
03/05/2024 21:06
Kristendommens ABChristus
af Hanskrist
03/05/2024 15:09
Vigtige præciseringer
af somo
03/05/2024 12:20
Hilsner
af Tikka
03/05/2024 09:21
FRI SEX?
af Anonym
30/04/2024 05:12
Nyheder fra DR
89 værelser på kollegie evakueret: Bra..
04/05/2024 11:53
Over 100 varmerekorder slået i Vietnam ..
04/05/2024 11:09
Italien forbyder hvalpe-yoga
04/05/2024 08:58
Studerende åbner dørene til lukningstr..
04/05/2024 08:43
39 døde i oversvømmelser i Brasilien
04/05/2024 07:33
Nyheder fra Religion.dk