|
0
registrerede
215
gæster og
34
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Klassisk indisk filosofi.
|
Kære debatkolleger.
I oplægget så vi på den klassiske indiske filosofis lære om tilværelsens fire målsætninger, og i dette indlæg vil vi beskæftige os med de fire livsafsnit, der i engelske fremstillinger af indisk filosofi betegnes med udtrykkene ’The pupil’, ’The householder’, ’The hermit in the forest’ og ’The wandering sage’. Altså disciplen, familiefaderen, eremitten i skoven og den vandrende olding.
(1) The pupil er det livsafsnit, i hvilket man lærer og udvikler sig. Dette kunne finde sted som discipel hos en guru, men det kunne også finde sted på mange andre måder. De velhavende ansatte ofte huslærere, der skulle undervise familiens sønner, af hvilke der kunne være ganske mange, alt afhængigt af hvor flittig familiefaderen var med hensyn til at betjene sine hustruer.
Ofte bestod undervisningen i oplæring inden for almindelig livskundskab. Der findes en interessant tekstsamling, der hedder Hitopadesa, og i denne møder man en berømt lærer, der underviser ca. hundrede kongesønner i, hvordan man bør opføre sig over for venner og fjender. Den består af enkeltfortællinger, der munder ud i en slags aforisme, der kan minde om vore egne ordsprog og bringe en eller anden livsvisdom til udtryk.
Oplæringen kunne også omfatte kyndighed i våbenbrug eller færdigheder inden for et kunsthåndværk. Når disse læreår var til ende, indtrådte man i et ægteskab. Her kunne man for så vidt godt leve videre i sin storfamilie med ens egen fader som familieoverhoved, men når man selv opnåede status som familiens patriark, overgik man til det næste livsafsnit
(2) The householder er det livsafsnit, hvor man bærer ansvaret for storfamiliens ve og vel. Er man fyrste, vil man her træffe omfattende beslutninger om forholdet til nabofyrster. Og her kunne man drage fordel af sin oplæring i politisk geometri, som var en selvstændig disciplin. ’Min nabo er min fjende, men hans fjende er min ven’.
Det var også familieoverhovedet, der drog omsorg for, at hele familien overholdt de religiøse forskrifter ved at betale for, at der dagligt kom en brahmin til stede og udførte de rituelle offerhandlinger. Hvis familiefaderen selv tilhørte brahminkasten, var det ham selv, der forestod offeret.
Ligeledes påhvilede det familiefaderen at træffe beslutning om børnenes indgåelse af ægteskab, i hvilken forbindelse han forestod de økonomiske forhandlinger med den kommende ægtefælles familie vedrørende størrelsen og arten af medgiften.
Der var ganske mange familieoverhoveder, der trak sig tilbage fra værdigheden og overlod rollen som householder til deres ældste søn, medens der endnu var udsigt til at leve nogle år. Herved overgik de til det tredje livsafsnit.
(3) The hermit in the forest betyder som nævnt eneboeren i skoven, men der kunne også godt være tale om blot at flytte over i en hytte på familieejendommen sammen med førstehustruen. Her levede man nogenlunde afsondret og fordybede sig i meditation. Dette skete med henblik på at forberede sig på det sidste livsafsnit, hvor den endelige frigørelse fra alle bindinger gerne skulle finde sted.
Man var ikke i mindste måde involveret i familiens anliggender, der helt og fuldt blev varetaget af sønnen, der havde afløst én. Efter denne periode, der var præget af læsning i de vediske skrifter samt af meditation, overgik man til det fjerde og sidste livsafsnit.
(4) The wandering sage eller den vandrende olding var den, der havde opgivet enhver tilknytning. Hvis han var af høj kaste, tog han den hellige snor af, iførte sig en enkel klædning – ofte orangegul – tog en stav i hånden og begav sig på vandring. Hverken hans hustru eller den øvrige familie så derefter noget til ham.
Ofte ville hans lange og ensomme vandring bringe ham til de forskellige hellige steder, hvor også andre pilgrimme kom, og man kan den dag i dag for eksempel se nogle af dem ved Ganges, hvor de kendes på den orangerøde klædning. Enkelte optræder dog splitternøgne.
Dette oldgamle livsmønster er på retur, hvorfor det er de færreste familier, der følger det, men det er endnu ikke helt forsvundet.
Hermed skulle der være redegjort i store træk for et hjørne af klassisk indisk filosofi. Om det fremførte så måtte give anledning til kommentarer, vil vise sig.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
|
|
|
|
