annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15644126
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2379063
Et andet syn 1988526
Jesu ord 1521841
Åndelig Føde 1509481
Galleri
Kortnæbbet Delfin Nørresundby
Hvem er online?
1 registreret ABC 148 gæster og 24 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: ETISKE OVERVEJELSER (1)


Hej Ransom!

Til orientering er det ikke mig der optræder som sprogcensor, men debattens tonedøve køreplanslæsere og kejserlige regelfanatikere, der bilder sig ind, at de er sat i verden til at sætte sproget på endegyldige faste formler og fremkomme med ondsskabsfulde og forhånende kommentarer om de blot finder den mindste plet.

De er mentale prototyper af den frygtede elevplager lektor Blomme der kunne få enhver elev ned med nakken.

Sådanne tonedøve sprogrøgtere har samme forhold til sproget som en musikkritiker der alene er optaget af noderne og dirigentens armbevægelser, men slet ikke har øre for musikken.

Det klassiske eksempel er her fra filmen Amadeus, hvor den halvt tonedøve, men musikglade kejser Joseph II, efter uropførelsen af den komiske opera "Bortførelsen fra Seraillet" (Die Entführung aus dem Serail), der bryder traditionen ved at være sunget på tysk samt trodser de sædvanlige begrænsninger med sine lange minutiøst skrevne sange, udtrykker en vis misnøje med traditionsbruddet og derfor ufrivilligt kommer til at bidrage til komikken:

Citat:
Emperor Joseph II: Your work is ingenious. It's quality work. And there are simply too many notes, that's all. Just cut a few and it will be perfect.

Mozart: Which few did you have in mind, Majesty?


Debattens kejsere og ordbogsdyrkere gør sig selv lige så latterlige som den tonedøve kejser, idet det er undgået deres opmærksomhed, at min tekst var en humoristisk ironisk kommentar til en af lektor Blommes dukse.

Hvis de mekanistisk tænkende sprogrøgtere havde gjort sig den ulejlighed at tjekke med Ordbog over det Danske Sprog, ville de have opdaget, at den alternative form ”fortsæt” har en lang litterær tradition ved at give sproget en elegant drejning i retning af det spøgefulde eller vulgære.

ODS har følgende om de to formers anvendelse:

Citat:
Forsæt, et. ['fωr'sæd] Høysg.AG.123. (spøg. ell. vulg. Fortsæt. SophClauss.L.57). flt. -ter ell. (nu l. br.) d. s. (Ew.V.102. Staffeldt. 182. Kierk.VI.239. Brandes.II.164. Drachm. F.II.147). (ænyd. forsæt, forsat; dannet efter mnt. vorsat (ty. vorsatz) som vbs. til foresætte, sætte for).


Så de selvhøjtidelige rethaveriske kejsere og klovner faldt alle nok så smukt i den lille sprogfælde jeg havde lagt for dem, og det er jo ganske morsomt. De er jo alle såre forudsigelige. ler

Nu er de pågældendes kendskab til sprogets kreative mestre og fornyerere som Kierkegaard, Sophus Clausen, Staffeld med flere sikkert lige så begrænset som evnen til at læse og forstå mine tekster.

Adolph Wilhelm Schack von Staffeld, den første romantiker i Danmark havde den ulykke, at Adam Oehlenschläger debuterede først og bestandigt satte ham i skyggen. Hans digte gik forholdsvis upåagtet hen og han opgav digteriet i 1807.

Det hører til Georg Brandes' fortjenteste, at Staffeldt digtning blev reddet fra glemsel. I Det moderne Gjennembruds Mænd (1883) har Brandes bla. skrevet et essay, hvor han gør rede for de moderne træk i Staffeldts digtning.

En moderne freelance journalist og filosof, Jens Staubrand, er en højt estimeret kulturskribent, boganmelder og Kierkegaard kender, som blandt andet har holdt foredrag i DR om Kierkegaard og musik. Der var også sød musik i luften da Staubrand beskrev Kierkegaards første møde og forelskelse i Regine Olsen, og på kreativ vis anvendte han den alternative form ”fortsæt”:

Citat:
"Søren Kierkegaard (1813 - 1855) mødte første gang den yndige og indtagende Regine Olsen i maj 1837 hos Enkefru Cathrine Rørdam på Frederiksberg ved København, hvor Kierkegaard ofte kom på besøg. Tre år efter, en septemberdag i 1840, går Kierkegaard hjemmefra med det fortsæt (min udhævning), at spørge Regine Olsen om hun vil forlove sig med ham, eller som han skriver i sine Efterladte Papirer: 'nu skal det afgøres'. ..."


http://www.kierkegaard-kultur.dk/Kultur/kultur1aSKRO.htm

Hermed håber jeg at have ydet et positivt bidrag så debattens kejserlige sprogrøgtere og paragrafryttere kan komme fra regltyranniet og ud til at opleve det levende sprog i al dets fylde og nuancerede herlighed.
Men det kræver nok, at de pågældende først får fjernet de mentale skygklapper, smider ordbøgerne væk og giver lektor Blomme fingeren. bank

Hilsen

Ipso Facto pifter

------
"Det er pudsigt, at der med de relativt få Ord, som findes i Sproget, kan siges så meget Sludder" - Storm P.


Seneste indlæg
Lad os undersøge islam...
af ABC
18/04/2024 00:00
Til papirkurven?
af Arne Thomsen
17/04/2024 19:00
Er der noget nyt under solen...
af ABC
17/04/2024 15:12
Tanker - idéer - visioner.
af Arne Thomsen
17/04/2024 13:26
Eid-Al-Fitr
af somo
16/04/2024 18:49
Nyheder fra DR
Qatar genovervejer sin mæglerrolle i v..
18/04/2024 02:40
Prins William genoptager arbejdet efter ..
18/04/2024 02:08
EU's stats- og regeringschefer fordømme..
18/04/2024 00:39
USA: Længe ventet dato for afstemning o..
17/04/2024 23:51
Brandslukning på Børsen fortsætter na..
17/04/2024 22:26
Nyheder fra Religion.dk