|
0
registrerede
312
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: ETISKE OVERVEJELSER (1)
|
Hej Tros!
Så vidt jeg kan se af din noget rodede fremstilling af tingene anerkender du, at jeg nu har dokumenteret udsagnene om Luthers teologiske bestemmelse af islam som et kristent kætteri og Allah som Djævelen selv.
Ligeledes er det ubestrideligt, at den danske folkekirkes bekendelsesgrundlag er den augsburgske bekendelse hvori islam som eksempel på et nyere kristent kætteri føjes ind i rækken af kætterier som blev defineret af oldkirken på kirkemødet i Nikæa år 325.
Efter således at have dokumenteret første komma i min tekst om
Luthers syn på islam, men endnu ikke de moderne kristnes opfattelse, afsnittets anden del:
"Hvor Luther udråbte islam til at være et kristent kætteri og Allah til at være Djævelen selv, solidariserer de moderne kristne sig med islam, som de opfatter som en beslægtet søsterreligion til kristendommen og de underkaster sig lydigt fordringerne fra islam om ikke at forhåne og nedværdige muslimer."
- tolker min opponent hele afsnittet således:
"I dette citat har du den frimodighed – og det er mildt og pænt udtrykt – at lave en direkte kobling til Luthers 500 år gamle skriverier for at få dem til at fremstå som brugelige for nutidig beskrivelse af spændinger i vestlige samfund!
Luther skal hos dig fremstå, som den der med sine gamle skrifter er modpart til en kristenhed, som i dag solidariserer sig med islam, som de opfatter som en beslægtet søsterreligion til kristendommen og de underkaster sig lydigt fordringerne fra islam om ikke at forhåne og nedværdige muslimer."
Faktisk foretager jeg ikke en “direkte kobling” til Luther, men snarere en “modkobling”, idet jeg blot konstaterer, at der i historiens løb, et halvt millennium er jo lang tid, er sket radikale ændringer af europæisk kultur som gør op med Luthers syn på islam, ligesom den også gør det med hans racistiske syn på judaismen og jøderne, der fire århundreder senere tjente som del af en ideologisk legimation for den nazistiske judeofobi.
Efter anden verdenskrig er både Luthers teologiske udfald mod muhamedanismen, som vi nu kalder islam, og judaismen blevet stemplet som skinbarlig racisme, som udtryk for et ukristeligt menneskesyn der tillage er i konflikt med menneskerettighedsideologien og den ligerets- og antidiskriminationsideologi som EU har implementeret som en del af den moralske legitimation for sit samfundsparadigme.
Men rent teologisk spiller Luthers teologiske syn på islam dog stadig en rolle for visse protestantiske teologer, ligesom der er splittelse og brudflader i folkekirken om synet på islam.
At kritisere jøder burde derfor nu være lige så politisk ukorrekt som at kritisere muslimer for det de nu tror på, men faktisk er judeofobien i vækst i den Europæiske Union, mens islamofobi klassificeres som strafbar racisme. Om grunden til denne forskelsbehandling af de to relioner og deres troende vil jeg senere uddybe nærmere. Her blot dette:
Det er et faktum, at langt de fleste overgreb mod jøder i dag begås af unge muslimer, hvilket er en ubekvem sandhed for Unionen. Og her taler jeg ikke om verbale overfald som vi oplevede med HuTs plakater der opfordrede til at dræbe jøder hvor end man fandt dem, idet denne islamistiske organisation citerede Koranen og vel derfor mente sig uden for lovens lange arm. Det er vel en umuligt tanke for muslimer, at Koranen kan indeholde passager der er udtryk for opfordring til voldelig racisme som ikke står tilbage for den tyske nazismes raceteorier. Faktisk går Koranen langt videre i sin judeofobi end Hitler gør i Mein Kampf. Og til forskel fra Mein Kampf som trods alt blot var et enkelt menneskes politiske visioner, så er Koranens ord uforanderlige og evigtgyldige for alle mennesker, muslimer som ikke-muslimer, da de er den almægtige skaberguds befalling til menneskene. Sådan ser troende muslimer i hvert fald på tingene.
I Berlingske Tidende fortalte det fremtrædende medlem af Mosaisk Trossamfund Jacques Blum således d. 21.11.2003 at, "Forfølgelsen af danske jøder er blevet markant værre de seneste år. Jeg modtager dagligt henvendelser fra opskræmte og bange jøder".
Det Europæiske Center til Overvågning af Racisme og Fremmedhad (EUMC) ville ikke publicere en 122 sider lang rapport om antisemitisme, da den forelå i februar 2003. Rapporten påviste ellers, at muslimske og propalæstinensiske grupper stod bag langt hovedparten af overgrebene på europæiske jøder.
For alle der bare har et perifert kendskab til forholdene i Europa i 30’erne, må disse forhold naturligvis blive efterfulgt af en mærkbar kulderystning. Det er næsten som om, der er en kvalm stank af Weimar-republikken i luften.
Forfatteren Karen Blixen forstod tidligt ovenstående forhold. Hun havde erfaring med både Islam og nationalsocialismen. I foråret 1940 skrev Blixen fire kronikker fra Berlin. Efter krigen blev de offentliggjort under titlen ”Breve fra et land i krig”. I kronikkerne beskæftigede Blixen sig med nazismen. Hun overvejede bl.a. forholdet mellem individualitet og underkastelse under nazismen, og spurgte retorisk, om der nogen sinde havde været noget som Det Tredje Rige. Hun kom selv med svaret:
“Af de foreteelser, som jeg i mit liv personlig har kendt til, er den, der kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og verdensanskuelse. Ordet Islam betyder hengivelse, det er vel det samme, som Det Tredje Rige udtrykker i sin håndsoprækning: Din i liv og død.”
Blixen fandt yderligere en lang række lighedspunkter mellem Islam og nazisme. Begge har en uhyre selvfølelse, som sætter den rettroende over alle vantro. De er begge klasseudslettende m.m., og hun påpegede, at der var lighedspunkter mellem “Mein Kampf” og Koranen. Men den væsentligste og afgørende forskel fandt Blixen i det forhold, at Islam var en religion, og at hengivelse i Islam er hengivelse til Gud, en accept af livets grundvilkår, mens nazismen var en underkastelse under racen og fædrelandet.
Men deri tog Blixen fejl. Islam er underkastelse under lovreligionen og dermed ligeledes en utopisk ideologi, der berører alle livets forhold, ikke blot de spirituelle.
Når min opponent har haft lejlighed til at forholde sig til mine kommentarer i dette indlæg, er det min hensigt efterfølgende at underbygge påstandene i sidste del af citatet: “solidariserer de moderne kristne sig med islam, som de opfatter som en beslægtet søsterreligion til kristendommen og de underkaster sig lydigt fordringerne fra islam om ikke at forhåne og nedværdige muslimer”, med henvisning til primære og andre troværdige, dvs. peer reviewed akademiske kilder.
Hilsen
Ipso Facto 
|
|
|
|
