|
0
registrerede
90
gæster og
142
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: TIDENS LABYRINT.
|
Det er nogle fine små, ja, de er vel for korte til, at man kan kalde dem noveller.
De minder meget om Ray Bradburys, som jeg læste for mange år siden.
Deja-vu oplevelser har jeg haft en del af og jeg har opdaget at de tit hænger sammen med uopmærksomhed. Det, der ofte sker, er, at man gribes af en stemning, en følelse eller måske en duft og det er denne stemning der opleves igen og som gør at man oplever et deja-vu. Der kan selvfølgelig findes andre forklaringer, men dette er en af dem.
Jeg læser gerne dine og Kræn-P's indlæg om tiden som den fjerde dimension men jeg vil ikke sige at jeg forstår dem. Jeg er rigeligt tilfreds med at leve i min tredimensionale verden og se tiden som erindringen om fortiden og drømmen om fremtiden. Men dette gælder de menneskelige forhold. Ofte er vore reaktioner baseret på uerkendte ting i vores fortid og klargørelsen af disse kan frigøre os fra udelukkende at reagere betinget. Selvfølgelig er det nødvendigt at reagere betinget. Erfaring og viden, kendskab, er nødvendigt for at vi kan reagere så fyldestgørende som muligt, men de kan lige så tit binde os i uhensigtsmæssige reaktioner som for eksempel gamle fordomme som stiller sig i vejen for vores udvikling.
Der findes selvfølgelig også en anden tid. Er det ikke kendetegnende for universet at det aldrig står stille? Alting bevæger sig ustandseligt.
Bare et pip fra andedammen. 
|
|
|
|
