|
3
registrerede Arne Thomsen
,(2 usynlige),
77
gæster og
42
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Verdensforklaring.
|
Kære Kristian.
Jeg brugte ordet medie om STEM, da vi ikke har noget adækvat ord for det. Man kunne også kalde det for altet, hvis man holder sig for øje, at det ikke omfatter årsagerne til fluktuationerne.
Strukturligheder er et underordnet fænomen, som ikke hjælper på den grundlæggende forståelse, da den stadig hos de fleste opleves som det newtonske univers, der er menneskehjernens foretrukne tankemønster.
Men forståelsesmæssigt taler vi om et paradigmeskift af helt andre dimensioner end de, der begyndte for 100 år siden. Den dag i dag er der kun ganske få mennesker, der forstår begrebet rumtid. Kun en hjerne, der er meget trænet i at kombinere abstrakte begreber, forstår, at rum og tid ikke kan betragtes som særskilte fænomener.
Med STEM er forståelsen af denne uadskillelighed ført videre til at opfatte rum, tid, energi og stof som faseforskydninger, og dermed er denne teori også blevet i stand til at rumme både termodynamikken og en række andre fænomener, som ligger udenfor den nuværende fysiks interesseområder.
Man kan sige, at det er et forsøg på en virkelig TOE, som den tager sig ud "indefra".
Man kan til hver en tid se isoleret på et kompleks af fluktuationer og udrede en årsagsfølge, når blot man holder sig for øje, at de ikke er isolerede i virkeligheden, men en del af et overordnet (indfoldet) mønster, der årsagsmæssigt ikke kan deles op. Begrebet lokalitet får derved en helt ny betydning.
Nøglen til både forståelse og misforståelse af dette ligger i vores opfattelse af tiden og af dimensionsbegrebet. Om dette svar kan hjælpe dig til en bedre forståelse af STEM-verdensbilledet, er jeg ikke i stand til umiddelbart at afgøre. Min erfaring er, at de fysikere, der holder af science fiction og ofte selv skriver historierne, har lettest ved at se disse sammenhænge og ved at møde nye tanker og paradigmer med et åbent sind.
De er naturligt nok også meget interesserede i alternative tænkemåder (á la Einstein/Blavatsky), uden de dog af den grund tager alt, hvad de hører/ser/læser, alvorligt. Skepticisme er en ligeså nødvendig del af forskningen som fantasi og intuition. Ellers ville ingen sætte spørgsmålstegn ved det bestående.
Dette er årsagen til mit dictum:
I enhver videnskab bør ikke alene spørgsmålene men også svarene være forsynede med et spørgsmålstegn.
Mvh
Ole Bjørn ;)
|
|
|
|
