|
2
registrerede Hanskrist
,(1 usynlig),
202
gæster og
171
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Verdensforklaring.
|
Kære Ole Bjørn.
Jeg synes, det er spændende tanker, du her lægger frem. Jeg vil gerne forsøge at spørge mig ind på for eksempel følgende, som du skriver:
»Men mediet, jeg nævnte, er udeleligt, hvilket også fremgår af min sætning om iagttageren/iagttagelsen. De er ikke dele af den samme ting. De ER den samme ting. Vi har døbt mediet STEM, som står for SpaceTimeEnergyMatter som er en enhed. Hvis vi skal frigøre tanken fra det nuværende paradigme, må vi skabe nye betegnelser, som kan defineres i hverdagssprog.
Når vi f.eks. skal beskrive fluktuationerne (hvor beskrivelsen i sig selv er en fluktuation), må vi se med friske øjne på alt, hvad vi hidtil har opfattet som kendsgerninger. (…)« (Citat slut).
Skal dette forstås på den måde, at SpaceTimeEnergyMatter (STEM) er en énhed, der dækker alt, så vi for så vidt kunne sætte det lig med det, som vi kalder det samlede univers?
I dette medium sker der fluktuationer. Du og jeg sidder for eksempel ved vore computere og skriver indlæg om, hvilken verdensforklaring vi vælger at formulere. Vor motoriske aktivitet med hænderne på tastaturet har en strukturlighed med de forestillinger, der findes i vor bevidsthed.
Vor motorik er ikke det samme som vore forestillinger om det, som vi vil skrive, men den er heller ikke noget andet, hvorfor jeg bruger udtrykket strukturlighed. Dette udtryk ville jeg også bruge om forholdet mellem på den ene side Mozarts forestillinger om G-moll symfonien og på den anden side det partitur, som hans hænders motorik nedskrev.
Via tastaturet bliver vore tastninger afsat som en fil i vore computeres arbejdshukommelse, og vi lægger dem for en sikkerheds skyld også ned på harddisken. Her ligger de så i en ny form, der har strukturligheden til fælles med vore forestillinger og den motoriske indtastning.
Når vi sender indlægget til debatforumet, vil de undervejs foreligge i en ny form, men med bevarelse af strukturligheden. Dette resulterer i, at vi som sidste led kan se hinandens indlæg på skærmen, således som de forelå, da vi sad og tastede ind.
Hvis jeg har forstået dig rigtigt, er vi som mennesker, vore forestillinger, de motoriske indtastninger, de intermediære former med bevarelse af strukturligheden, det elektroniske isenkram, kraftværket, der leverer strømmen, internettet og dettes satellitter, raketterne, der har placeret dem i kredsløbet, verdensbeskrivelsen, vore overvejelser med hensyn til svar o.s.v. – o.s.v. én og samme ting i STEM-mediet.
Har jeg opfattet dette korrekt?
Årsagen til mit spørgsmål er, at jeg gerne ville skyde mig ind på dette afgrænsningsspørgsmål, der drejer sig om, hvorvidt der i STEM-paradigmet kan ses isoleret på komplekser af fluktuationer, eller om alt er ét.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
|
|
|
|
