|
1
registreret Arne Thomsen
158
gæster og
52
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Åh disse ÅBENBARINGER 🔥💕
|
Den varme stol
Jeg har opdaget hvorfor stolen altid brænder under mig
Det er fordi jeg har ild i røven
-0-0-0-
Hvad er en forelskelse andet end at tabe hovedet
Og kærlighed, at kvinden hjælper en forsigtigt med at få det på plads igen
så man kan vende hjem til sig selv igen og få øje på hele miseren
Hvad kan man så lære af det? Måske man(d) en anden gang skulle bevare hovedet kold
-0-0-0-
Hansi for dummies
-0-0-0-
Neurosen for Freud kunne anskues som forhold der havde unddraget sig vores bevidsthed og kuren var at blive bevidst igen
For Adler var neurosen ansvarsforflygtigelse og det gjaldt om at blive vågen igen og blive klar over sit ansvar
Vi har conscience = samvittighed (Adler) og consciousness = bevidsthed (Freud).
Vi kunne sige det gælder om at blive bevidst om vores skyld, hvor vi skylder. Den sunde samvittighed, den samvittighed der beskytter os imod at fejle/synde, ramme ved siden af med vores liv, forspilde vores liv i en neurose.
Den eksistentielle skyld, er vores egen skyld, ikke den andre forsøger at give os. Opdage hvad vi finder vi skylder andre og ikke mindst os selv og livet at gøre. Det sidste punkt (hvad vi skylder os selv og livet at gøre) er den bibelske kristne udlægning af skyld og synd (synd = neurosen) mindst lige så meget som det første punkt det godt nok alene er blevet identificeret med, nemlig hvad vi skylder næsten.
Skyldes neurosen at mennesket er kommet i forlegenhed såvidt bevidsthed (at det er ubevidst og mangler bevidsthed om ting/forhold i dets liv) eller skyldes det snarere ansvarsforflygtigelse såvidt hvad vi skylder os selv at gøre for at få et godt liv.
Neurotikeren vægrer sig måske imod at ville blive voksen, tage ansvar for sig selv og sit liv?
Jeg du burde jo af alle kende svaret Hans.
Gemmer der sig ikke noget traumatisk du nægtede i sin tid at se i øjnene, være bevidst om. Din bevidsthed magtede ikke den barske virkelighed og du flygtede, ansvarsforflygtede fra ikke bare den traumatiske begivenhed der var svært for dig at rumme, men også fra dig selv.
Kunne et stakkels menneske dog bare gå tilbage i livet til gerningsstedet, det traumatiske, og så denne gang tage tingene som en mand.
Nu er der gået mange mange år og livet er pjattet væk, alene grundet ansvarsforflygtigelsen min dengang for mange år siden.
Dit uheld, har nok været at du var så succesfuld en neurotiker, en neurotiker med stor succes, masse af gode skønne sekundære gevinster.
Havde du nu været en mindre talentfuld begavet neurotiker dine chancer for at blive rask og få et godt liv ville have været større.
Der er noget forkælet dreng over dig eller det var det du faldt tilbage til da du i sin tid løb ind i dit trauma over alle traumer i dit liv, der på psykologi studiet. Siden da har du pjattet og charmet den, og ikke formået at tage dig selv alvorlig, se dig selv i øjnene. Synd, for du var ellers så seriøs og voksen og ansvarlig lige indtil dette indtraf.
Ja dette er den forfærdelige sandhed og dom der står over mit liv, der stempler og piner mig dagligt.
Det er så ubærligt pinefuld for mig at jeg indimellem kommer til at blive for utålmodig og nådesløs i min dom over andre mennesker, min fordømmelse andre mennesker. Bliver jeg presset bliver jeg indimellem for hård i min tagen til genmæle og forsvar mig selv.
Som om jo dårligere kort jeg har på hånden i et forsvar mig selv, jo mere sindrigt og genialt et forsvar formår jeg at føre for mig selv.
En neurotikers forsvarsværker er ikke til at spøge med, og vi kan bare se på Trump og Hans, og det til trods de dog er forskellige som nat og dag, så har de dog dette tilfælles, at jo dårligere de står i en sag, jo mere uforudsigeligt genialt sindrigt et forsvar vil de formå at føre for deres sag.
Nu det står skåret ud i pap at dig Hans (som Trump) har vi ikke været heldige med.
Hvad kan vi så bruge dig til? Amerikanerne kunne bruge deres neurotiker som præsident, men jeg fornemmer det ikke lige er indenfor det felt du gør dig Hans.
Hvad pokker skal vi som samfund stille op med en neurotiker som dig Hans??
Lade dig være og se på at du aldrig formår at komme ind i kampen, den kamp hvor man vinder livet, familielivet. At ende op uden familie, mit livs værste mareridt.
Eller skal vi hjælpe dig ind i kampen?
Men 60 år, er det hele med dig ikke for sent?
I stedet for at begå selvmord, i bogstaveligste forstand eller i levende live gennem at søge dybt ind i en klinisk psykotisk depression, kunne du så ikke nøjes med at fortælle hvad det er der gør at du ikke gider mere og fravælger livet gang på gang. Er det ikke lige hvad jeg har gjort???
Kunne Hansi Psykiater ikke hjælpe dig med noget regressions terapi? Føre dig tilbage til før du blev uansvarlig overfor dig selv og dine muligheder her i livet og konstant valgte neurotiske uholdbare strategier for dig selv der ikke førte dig imod livet, familielivet, et familieliv. Du var jo i mange år snublende tæt på og det er nærmest kun tilfældigheder der gør at det ikke blev til noget. Det med kvinderne kan du jo (og det medicinske biologiske der skal være i orden har du fået tjekket er ok), du har styr på økonomi, du er disciplineret og ordentlig på alle måder, så du ville jo være et scoop. Og hvilken vidunderlig opdragelse ville du ikke formå med din humor og dit overskud, menneskelige varme og intelligens.
Hvis jeg var dig Hans, ville jeg ikke vælge at sige kategorisk at nu vil jeg ikke mere det her liv, men jeg ville være mindre kategorisk og nøjes med at sige, nu vil jeg ikke pjatte mere. Ikke mere være useriøs med mig selv og mit liv. Det er vel også på tide at alvoren og selvrespekten går op for dig, du er trods alt blevet 60 år gammel.
Er dette en højst ulykkelig neurotikers selvbiografiske bekendelser?
Og er det på den baggrund vi skal forstå dine humør svingninger på og utilregneligheder. At du pludselig kan være bare en skygge af dig selv og forsvinder væk fra os alle og ikke mindst dig selv, du bliver væk for dig selv og os andre i lange perioder (og nu tænker jeg ikke kun på facebook, for sådan var det jo længe før facebook så dagens lys).
Så har vi Hans (han stråler, han lever), så har vi ikke Hans (han er kun en skygge af sig selv),
så har vi Hans (han stråler og lever), så har vi ikke Hans (han er kun en skygge af sig selv)
så har vi Hans (han stråler og lever), så har vi ikke Hans (han er kun en skygge af sig selv)
Hvordan tror du det har været for din mor og far, for din bror og den øvrige familie, for dine venner???
Et og andet sted er et menneske skyldig, og det ikke kun overfor sig selv, men også overfor andre, sine nærmeste.
Dine omgivelser har måttet igennem meget meget svære overvejelser omkring dig Hans og din person, bestående i:
"Kan vi regne med Hans"
Måske de bittert måtte erkende, "ham kan vi ikke regne med i enhver situation" men vi må lære at leve med ham som han er og få det bedst mulige ud af det med ham.
Spild af gode menneskelige ressourcer, synd at et menneske går tabt og fortabt for sig selv og ikke mindst andre også.
Du fejler ikke noget fysisk, din forstand er god og humor (varm nenneskelighed) ligeså, men dine humør svingninger og skjulen dig for dig selv og andre (ikke at kunne/turde se dig selv og andre i øjnene) har været tiltagende lige siden du kom væk fra psykologi studiet og mistede tilliden til verden, din tro og optimisme = mod på livet.
Om dit genoprettelsesprojekt dig selv fra før du blev "mærkelig", begyndte din neurotiske færden her i livet, vil lykkes dig er da spændende og jeg ville da ønske for dig at du vil lykkes med projektet, men for pokker mand, det bliver svært, du skulle være begyndt for mange år siden min ven.
Hvorfor tog du ikke dig selv alvorlig i sin tid????
Kunne du ikke????
Kunne du ikke ved egen hjælp???
Nu er du jo rigtig meget til Freud Hans og får det dig ikke til at tro der før dit trauma over alle traumer i dit voksne liv, svarer til eller står i forbindelse et ikke mindre skæbnesvanger trauma fra din barndom?
Således at du og Hansi Psykiater I i forbindelse regressions terapi rejsen vil opdage de to lag, at du mens du bevæger dig tilbage til de 23 år før katastrofen også vil nærme dig et trauma dog sværere at huske for dig der stammer fra din tidligere barndom.
Fortiden fortiden at grave i den og rekonstruere den, som i arkæologi og evolutionbiologien og i psykoanalysen og i andre videnskaber. Er det fordi I mener det kan bruges til noget fremadrettet???? Få os til at handle mere klogeligt i nuet. At blive klar over og forstå fortiden er det en måde at kunne blive dens magt over os kvit?
|
|
|
|
