|
1
registreret Arne Thomsen
188
gæster og
155
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: HVAD ER SANDHED?
|
Hej Hanskrist!
Tilføjelse til verdenshistorien.
Mit kendskab til Albert Schweitzsers teologiske skrifter er minimalt. Ikke mindst takket være din indsats på debatten har jeg dog efterhånden fået øjnene op for Paulus storhed, men der er stadig mange stænk malurt i bægeret.
Du fremhæver Schweitzsers indsats for en dybere forståelse af Paulus med værket ”Mystikken hos Apostlen Paulus” og nævner hvilke tænkere og digtere han står i gæld til:
"Jeg bliver nødt til at sige at Albert Schweitzser nok er en af dem i verdenshistorien der har skrevet de smukkeste og mest anerkendende rosende ord om Paulus, hvis man ser bort fra Kristus-spøgelset. Almindeligvis siger man at A. Schweitzer er mest kendt for sin kritik af Jesu liv forskningen og her har fået sig et navn teologisk; men hans mest dybsindige teologiske værk er dog bogen; ”The Mysticism of Paul the Apostle”.
”Mystikken hos Apostlen Paulus” er et større værk end ”Den historiske Jesus”. Det har større rækkevidde, større dybde, det er præget af større lærdom og langt større originalitet. George Seaver.
Han (Albert Schweitzer) står i stor gæld til Goethe, han skylder Kant meget, og Bach er hans lyst og glæde. Men Paulus er hans åndsfrænde. Magnus Ratter."
I denne opremsning savner jeg dog en stor visionær kristen tænker: Jesuitten Pierre Teilhard de Chardin, der så vidt jeg kan se, er en moderne apostel eller profet - et lysende håb for alle kristne. Det ville undre mig såre, såfremt ikke også Hanskrist har suget næring og inspiration fra denne filosof, teolog og evolutionsteoretiker der sendte Darwin til tælling og blev fordømt af Inkvisitionens efterfølger. For senere at blive taget delvist til nåde af kirken som en anden Gallilei.
Chardin gjorde tilsyneladende det umulige: Forbandt Darwins abeteori med en teori om evolutionen som en spirituel OG materiel proces der opbygger og sammensmelter stadig højere grader af bevidsthed og næstekærlighed for at afsluttes med en Kristogenese - sammensmeltning med Gud:
“Adherence to Christ in the Eucharist must inevitably, ipso facto, incorporate us a little more fully on each occasion in a christogenesis which itself... is none other than the soul of universal cosmogenesis.” (Chardin, Introduction to the Christian Life, 1944).
Om Paulus siger denne visionære tænker:
“The great cosmic attributes of Christ, those which (particularly in St John and St Paul) accord him a universal and final primacy over creation, these attributes...only assume their full dimension in the setting of an evolution... that is both spiritual and convergent.” (Chardin, Catholicism and Science, 1946).
Om videnskab og tro - allerede i 1924:
“Science alone cannot discover Christ. But Christ satisfies the yearnings that are born in our hearts in the school of science... Science will, in all probability, be increasingly impregnated by mysticism.” (Chardin, My Universe, 1924).
Om vor eksistentielle situation:
"We are not human beings having a spiritual experience. We are spiritual beings having a human experience." ...“The Heart of Christ at the heart of matter.”
Om skabelse, inkarnation og frelse:
“Creation, incarnation and redemption are to be seen as no more than three complementary aspects of one and the same process.”
Og endelig en kritik af kirkens organisation:
"It has sometimes seemed to me there are three weak stones sitting dangerously in the foundations of the modern Church: first, a government that excludes democracy; second, a priesthood that excludes and minimises women; third, a
revelation that excludes, for the future, prophecy." (Letter to Christophe de Gaudefroy, 7 October 1929).
De kristne har efter 2.000 års venten på apokalypsen behov for en profet der kan forbinde fornuft og visionær tro i et nyt paradigme der giver både håb og mening samt styrker troen på Jesus Kristus.
Måtte dette tjene til inspiration for Hanskrist og andre søgende ånder.
Hilsen
Ipso Facto 
--------------
“The Cross is not a shadow of death, but a sign of progress.” - Pierre Theilhard de Chardin in "Christianity in the World", 1933.
|
|
|
|
