annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15690034
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2382409
Et andet syn 1991992
Åndelig Føde 1526074
Jesu ord 1523590
Galleri
Kunsten at være stille.
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 449 gæster og 163 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: BETYDNINGEN AF ET ORD (1)


BETYDNINGEN AF ET ORD (2)

fortsat ...

I stedet for at undersøge sådanne spørgsmål – og i stedet for at kritisere de forskellige sprogteorier, hvis basis er at et ords betydning er noget, som ordet henviser til (eller står for) – skal jeg træde et skridt tilbage. Tilbage til den forudsætning, hvorunder diskussionen hidtil har været ført: at ostensive definitioner må være fundamentale i forhold til verbale definitioner. Når det kommer til stykket, så holder den påstand ikke.

Jeg hævdede tidligere (i første del), at ostensive definitioner synes at måtte være fundamentale, fordi de bringer os ud over den sproglige sammenhæng (og fordi de rent varbale definitioner enten synes at være grundløse eller involvere en ond cirkel). En nøjere analyse af den ostensive definition viser imidlertid, at det ikke er korrekt, at en sådan definition bringer os ud over den sproglige afhængighed. Denne er tværtimod forudsat muligheden af ostensive definitioner.

Pointen er, at for at forstå en ostensiv definition skal man forstå HVAD der peges på, og der er altid forskellige muligheder. Hvis en person dx peger på en stol og siger, ”det er en stol”, så er det ikke nogen entydig definition af ordet ”stol”. For at forstå definitionen så skal man forstå, at der peges på hele objektet og ikke blot på en del af det, og heller ikke på dets form eller farve eller på det materiale, hvoraf det er lavet. Samtidig skal man forstå, hvad der adskiller en stol fra en taburet eller en sofa – eller fra et møbel i det hele taget. Hvad er det, der karakteriserer en stol, i og med at den er et møbel, og til forskel fra andre møbler? Den ostensive definition – som en isoleret handling – kan ikke indeholde disse distinktioner. De indeholdes kun i den sprogle sammenhæng (kategorisering), hvori ordet ”stol” har sin anvendelse.

Man kan ikke undgå den sproglige afhængighed ved at give forskellige eksempler på ostensive definitioner. Hvis man vil præcisere sin ostensive definition af ordet ”stol” ved at stille den op mod andre ostensive definitioner – det er en stol, OG det er en ANDEN stol, og det er IKKE en stol, MEN et bord – så involverer man en sproglig kontekst, som er baggrund for den ostensive definition. Man forudsætter brugen af ord som ”og”, ”anden”, ”ikke” og ”men”. De ostensive definitioner kan altså ikke stå alene. De forudsætter en sproglig kontekst. Man kan ikke forstå en ostensiv definition, uden at man allerede har et vist kendskab til sproget. (Dette er en central indsigt hos den senere Wittgenstein). Som følge heraf har vi ikke længere begrundelse for at hævde, at ostensive definitioner må være fundamentale i forhold til verbale definitioner; og altså heller ikke for at hævde, at et ords betydning må være et objekt, som ordet står for.

Hvad er et ords betydning så? Hvorledes finder vi en ny begyndelse? Hvis ostensive definitioner ikke giver os mulighed for at undslippe de verbale definitioners cirkel, er vi så ikke berøvet ethvert grundlag for objektivt at kunne angive betydningen af de ord, som vi bruger?

I reaktion mod sin egen tidligere betydningsteori hævdede Wittgenstein i sit andet filosofiske hovedværk ”Philosophische Untersuchungen" (Filosofiske Undersøgelser), at betydningen af et ord viser sig i dets anvendelse. I stedet for at spørge om et ords betydning skulle man spørge om dets anvendelse.

Før vi kan vide, om vi skal acceptere dette, må vi spørge om, hvad der er den præcise sammenhæng mellem et ords anvendelse og dets betydning. Umiddelbart kan det fastslås, at der ikke er tale om en ækvivalens. Thi et ord kan anvendes sjældent eller ofte, men frekvensen af et ords anvendelse vedrører ikke nødvendigvis ordets betydning. Derimod hænger ordets betydning sammen med, at det kan anvendes korrekt eller ukorrekt. Ordet anvendes I OVERENSSTEMMELSE MED dets betydning, når det anvendes korrekt; og det anvendes I UOVERENSSTEMMELSE MED dets betydning, når det anvendes ukorrekt. Herfra er der ikke langt til at sige, at betydningen af et ord er (ækvivalent med) en (mere eller mindre præcis) regel for ordets korrekte anvendelse. Og så bliver konsekvensen, at det at definere et ord er ensbetydende med at formulere reglen for ordets korrekte anvendelse.

* * *

Slut på anden del.

---------------

Denne undersøgelse af hvordan man fastlægger ords betydning fortsættes i næste indlæg. Inden der gåes videre skal jeg anmode evt. interesserede debattører om at fremkomme med saglige kommentarer eller spørgsmål, der har relation til emnet.

Hilsen

Ipso Facto pifter


--------------------
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud." - Indledningen til Johannesevangeliet.
Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
25/04/2024 19:23
Tanker - idéer - visioner.
af Arne Thomsen
24/04/2024 22:52
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
FEJL VED TRÅDENS OVERSKRIFT?...
af Anonym
22/04/2024 16:20
Nyheder fra DR
Putin planlægger besøg i Kina
25/04/2024 18:46
28-årig røver Rema 1000 med økse og g..
25/04/2024 17:49
Dampen er gået lidt af den amerikanske ..
25/04/2024 17:35
Overgangsregering er indsat i det uropla..
25/04/2024 17:05
Danmark og 17 andre lande kræver alle g..
25/04/2024 16:16
Nyheder fra Religion.dk