|
0
registrerede
437
gæster og
46
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: HVAD ER SANDHED?
|
Hej til Kristusspøgelset og andre fortabte!
Der findes ingen faste regler for hvordan man opstiller taksonomier andet end, at de bør være hensigtsmæssige til formålet. Det gælder blot om at få virkeligheden til at passe ind i de båse/kategorier og underkatagorier man opererer med.
Det der så ikke passer ind, kan man kalde det uvirkelige eller falsk bevidsthed eller hvad man nu ellers kan finde på for at få pengene til at passe.
Hvis jeg var et kristusspøgelse uden hedeslag ville jeg nok starte med to hovedkategorier: Guds verden og denne verden, og undersøge relationerne mellem de to verdener.
Man kunne for eksempel spørge, om der er korrespondens mellem det Himmelske sandhedsbegreb og det timelige. Altså, om noget kunne være sandt for Gud men opfattes som falsk i menneskenes verden. Og vice versa. Hvis svaret på det spørgsmål er, at der ikke eksisterer en sådan korrespondens, så har dette en lang række vigtige konsekvenser.
Det betyder ganske enkelt, at vi ikke kan tale meningsfyldt om Guds verden, men alene om den verden vi kan erkende ved hjælp af sansning (empiri) sprog og logik.
Guds verden må vi nøjes med at tro på eller holde åben som en mulighed, og det er sikkert rart for menneskene at have en reserveverden i baghånden når tiden løber ud i denne verden. Det kan vel aldrig skade. Måske er det ikke særligt smart hvis man konstant har hovedet stukket op i Guds verden medens resten af kroppen endnu befinder sig i denne verden. Det kan måske give lidt kategoriforvirring og føre til handlinger og tale som er uforståelige for de stakkels medmennesker som har både hovede og krop i denne verden.
Da ingen af os kan vide hvad der gælder for Guds verden, men må nøjes med tro, at der sikkert er ganske rart, og da der er meget forskellige meninger om, hvad rart er, så er der også mulighed for uafgørbare diskussioner om den nærmere indretning af Guds verden.
En pædofil ørkenrøver kan for eksempel forestille sig, at Gud elsker pædofile ørkenrøvere hvorfor Guds verden er et bordel hvor de faldne krigere bliver seksuelt opvartet af et hold evigt unge jomfruer til evig tid. Hvis ørkenrøveren kan overbevise sine omgivelser om, at hans hedeslag med luftspejlinger om gudsriget er sande både i Himmelen og på Jorden, så har man det der kaldes en religion.
Andre føler noget andet og tror derfor noget andet. De føler måske knapt så meget for et jomfrubur, men for kærligheden med stort K, og identificerer derfor gudsriget med den kærlighed den menneskelige sølle variant blot er en svag afglans af. Så de går rundt og er smadder kærlige over for både deres familie, venner og fjender således at den timelige verden i lidt højere grad kommer til at ligne Guds verden. Og så bliver overgangen heller ikke så brutal når tiden rinder ud og det er tid til at skifte verden.
En sådan taksonomi kan selvfølgelig bestå af uendeligt mange underkategorier og der kan derfor etableres lige så mange forskellige verdener som der er mennesker. Og det er jo en god ting, for så kan alle jo komme til at leve i den bedst mulige verden både her og hisset.
Og da man aldrig kan nå til enighed om tingene fordi man ikke kan blive enige om hvad Sandheden er, hverken i denne verden eller den næste, så er der lagt op til uoverensstemmelser som godt kan gå over i skænderi eller det der er værre. Det er blandt andet det vi kan opleve her på debatten, hvor guderne kæmper mod hinanden i drabelige dyster der ikke altid er lige kærlige.
Mon ikke det er på tide at få liberaliseret den religiøse tro? Så kan enhver tro lige hvad han lyster uden indblanding fra andre der tror noget andet og alle kan blive glade og lykkelige over at have netop den helt rette tro. Det burde vel kunne dække behovene?
Faktisk kan jeg godt tro på, at når tiden rinder ud, så havner enhver af os i lige præcis den anden verden som han har forestillet sig og troet på. Det kan man da kalde en overjordisk guddommelig retfærdighed. Ateisterne får deres egen verden uden Gud. Agnostikerne får måske besøg af Gud en gang imellem. Og alle de troende kommer til at opleve virkeliggørelsen af alt det de troede på, mens de endnu tumlede rundt på Jorden.
Fuld tilfredshed eller pengene er spildt, som salig professor Tribini plejede at sige, for at lokke husarerne ind til hans magiske forestillinger. Men med min nye universalreligion er pengene ikke spildt. Tværtimod bliver der fuld tilfredshed over hele linien.
I morgen skriver jeg til Justitsministeriet for at undersøge om min nye universalreligion, sådan rent principielt, kan anerkendes som lovligt trossamfund. Så vidt jeg kan se opfylder min universalkirke de formelle krav om tro på en magt som står over naturlove og mennesker.
Det kan kaldes en slags inflatorisk polyteisme samlet under een hat, men det burde ikke være nogen større hindring. Måske burde jeg dog først udarbejde et sæt almene dogmer. For hvad er en religion uden helligskrifter? Den kunne hedde: UNIVERSALKIRKEN FOR SANDHED eller måske DEN HOLOSOFISKE UNIVERSALKIRKE.
Lad mig sarte med at fastlå kirkens uforanderlige, evigt gyldige universelle og dogmatiske sandheder - vort bekendelsesgrundlag:
(1) Gud er den han er.
(2) Han er een, han er tre, han er lige så mange du ønsker.
(3) Uanset hvad du tror om Gud, så er det sandt.
(4) Selv hvis du ikke tror på Gud er det sandt.
(5) Gud lover aldrig mere end han kan holde.
(6) Man kan altid stole på Gud.
(7) Gud diskriminerer ikke.
(8) Frelsen er garanteret på forhånd, den kræver hverken tro eller gode gerninger, da dette ville være udtryk for diskrimination.
(9) Du skal ikke missionere, men du må gerne, hvis du ikke kan lade være.
(10) Du behøver ikke at bede, synge salmer eller tale i tunger, men du må gerne og det skader jo ikke.
Mon ikke en sådan hellig dekalog skulle være tilstrækkeligt bekendelsesgrundlag til godkendelse i ministeriets afdeling for overjordiske anliggender og tillige kunne opnå tilslutning fra de mange forvillede sjæle, der hidtil har haft vanskeligt ved at finde ud af, hvad Sandheden er?
Når det siges at Gud er Sandheden så kunne jeg ikke være mere enig!
Hilsen
Ipso Facto 
|
|
|
|
