|
0
registrerede
437
gæster og
46
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: HVAD ER SANDHED?
|
Jeg læste engang, at hvis man satte sig stille ned, uden at beskæftige sig med noget specielt, så ville sandheden og meningen med livet gå op for én. Måske andre også har læst det, prøvet det og opdaget at der aldeles ikke er noget der går op for én. Tværtimod tænker man hele tiden, erindrer sig noget eller ser frem til noget. Måske, hvis man sidder ved en sø, at to ænder kommer op at toppes ude i vandet? Man rives løs fra sit tankeslør og interesseret følger man med i en begivenhed, der sker i livets nu. Men ænderne holder op med at slås og atter tager tanken over. Måske man erindrer sig ændernes kamp og mens man gør det opdager man ikke at ræven snupper en due på søens anden bred.
Det er utvivlsomt, at der findes andre verdener end menneskeverdenen. Thoreau har i sit værk: Walden - Livet i skovene en beskrivelse af et drabeligt slag mellem to hære af myrer, sorte og røde. Han var den eneste tilskuer til denne begivenhed, men heldigvis er slaget bevaret til eftertidens kundskab, eftersom han har skrevet om det.
At hundene har deres eget liv, har jeg selv mange gange været vidne til. Jeg har tit luftet min brors hund når den skulle ud at læse Se og Hør, som han kalder det. Efter en sådan tur var hunden velorienteret om hvad der foregik i nabolaget. I hundenes virkelighed, altså.
Det er også interessant at observere hvordan to hunde straks bliver opmærksomme på hinanden selvom de går på hvert deres fortorv. Det er ikke altid, at deres mennesker lægger mærke til det, optagne som de er, af vigtige menneskesager. Hvad jeg vil sige med dette er nok, at på hele kloden udspiller der sig dramaer, livsforløb og begivenheder som menneskene aldrig lægger mærke til fordi de har vigtigere ting at foretage sig. Hvor mange kigger op og lægger mærke til den blå himmel og de to måger som kæmper om et stykke brød i luften?
Men nu har vi jo National Geographic Channel så vi kan se spændende historier om dyrenes liv i tv mens vi ikke opdager gråspurvene der pipper udenfor vinduet i livets hæk.
Og så er der jo os selv, vore forhåbninger og drømme og de indviklede menneskelige forhold hvor vi hele tiden misforstår hinanden. Men den historie er svær at fortælle for hvem kan leve vores liv for os?
Jeg har lavet et lille afsnit specielt til Jerry, den sunde tvivler, en lille fortælling fra min egen lille lommefilosofiske virkelighed:
Min bror har en vinmark og jeg tager tit med ham og hjælper ham i den.For et par år siden blev vi kørt hjem derfra af to af hans kolleger. Det var sent og den sidste bus var kørt. Jeg bor ikke så langt fra ham, så jeg har tit gået hjem fra ham om aftenen. Men ved denne specielle lejlighed havde jeg knækket Akillessenen på den ene fod. Min brors to kolleger ville sætte mig af et sted på vejen så jeg kunne gå hjem for derefter at køre min bror hjem. Det gjorde mig vred og jeg skældte ud. Min bror blev vred på mig, hans to kolleger kørte os begge hjem til ham hvor han tog sin egen bil og kørte mig hjem. Vi sagde ikke et ord til hinanden.
Nu vægttræner jeg jævnligt i min brors kælder, så dagen efter overvandt jeg mig selv og ringede til ham, at jeg ville komme som sædvanlig. Ja, kom du bare, sagde han. Da jeg lå i hans kælder og vægttrænede på bænken, kom han ind og sagde at han slet ikke havde tænkt på at jeg havde en knækket Akillessene. De er ikke så betænksomme, de unge mennesker, sagde han idet han henviste til sine to granvoksne kolleger.
Hvorfor er denne historie så vigtig? Jo, tænk hvis jeg havde fulgt op på min fornærmelse og var blevet væk? Man har hørt historier om livsvarigt nag som er opstået på et meget spinklere grundlag end dette.
Hvor vil jeg så hen med dette?
Jo. Da jeg kom op fra kælderen til min brors stue, stod min lille nevø, som dengang var 2½ år, ved døren til terrassen.
Det var godt du kom, Michael, sagde han.
|
|
|
|
