|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
362
gæster og
63
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: MIT ERKENDELSESTEORETISKE GRUNDLAG
|
Den eneste debattør der har givet en tilbagemelding på dette indlæg er Arne Thomsen, der før flytningen til filosofitråden gjorde opmærksom på, at teksten indeholdt nogle filosofiske fagudtryk, som han var usikre på. Arne skrev:
"P.S.: Jeg kløjs ofte lidt i det, når jeg skal kapere fagord, som: konsistent (logisk sammenhængende?), falsificerbar (som ikke kan bevises at være falsk?), induktiv (fra enkelttilfælde til alment?) og deduktiv (fra alment til enkelttilfælde?) m.m. Jeg er selvfølgelig klar over, at det er en stor belastning, hele tiden at skulle "oversætte" til almindeligt dansk (hvad du jo i øvrigt allerede gør ganske meget), men det ville være en stor hjælp - i hvert fald for mig.
M.v.h. Arne."
Her følger min kommentar og en kortfattet definition af de nævnte filosofiske begreber:
KONSISTENT kan godt, men dog noget upræcist, oversættes til "logisk sammenhængende". En mængde af sætninger siges at være syntaktisk INKONSISTENTE, hvis den logisk medfører en kontradiktorisk sætning af formen "p og ikke-p"; i modsat fald er den KONSISTENT. I semantisk forstand er en sætningsmængde KONSISTENT, netop hvis den har en model, dvs. hvis alle sætningerne i den kan være sande.
FALSIFICERBAR betyder det stik modsatte af det du anfører. En teori eller et udsagn siges at være FALSIFICERBART, hvis det er muligt at angive nogle betingelser under hvilke, teorien eller udsagnet vil være falsificeret - dvs. logisk falsk (ugyldigt).
FALSIFICERBARHED er et kriterium som enhver videnskabelig teori skal opfylde for at kunne anerkendes som videnskabelig teori. Videnskabelige teorier kan altid falsificeres (gøres ugyldige) fordi der altid er mulighed for at gøre nye iagttagelser (ny empiri) som teorien måske ikke kan forklare. Den klassiske mekanik kunne således ikke forklare kvantefænomener, da den alene operede med et axiom om "streng kausalitet". De enkelte kvantefænomener opfører sig til en vis grad indeterministisk - kaldet usikkerhedsrelationen. Til beskrivelse af udfaldet af en stor mængde kvantebegivenheder anvendes derfor en statistisk metode, der har vist sig at være sikker.
En INDUKTIV slutning (konklusion) følger ikke med logisk nødvendighed fra præmisserne. Det er altid muligt at drage andre konklusioner fra præmisserne, eller sagt på en anden måde: Man kan anerkende præmisserne og benægte konklusionen uden selvmodsigelse.
Denne metode, der kaldes INDUKTION anvendes f.eks. i erfaringsvidenskaben når axiomer skal vælges eller defineres. Den kaldes også for "videnskabelig intuition" fordi der indgår et subjektivt element i udvælgelsen/definitionen af ethvert axiom.
DEDUKTION betegner også en slutning fra enkelttilfælde (præmisser) til en (almen) konklusion. I formel logik er dette at deducere identisk med dette at foretage en deduktion, dvs. udlede et udsagn (en dom) fra andre udsagn (domme) i overensstemmelse med logiske slutningsregler. Hos skolastikerne og Descartes betyder ordet "deduktion" undertiden en slutning fra det almene (generelle, universelle) til det specielle. Så du kan have ret hvis du tænker på de nævnte ældre filosoffer. I dag anvendes ordet dog alene i den her anførte betydning.
Hvis du har læst Conan Doyles noveller om mesterdetektiven Sherlock Holmes kan du måske huske, at den metode Holmes anvender til at opklare forbrydelser kalder han "simpel deduktion". Faktisk anvender han både deduktion og induktion i opklaringsarbejdet. Ser man nærmere efter anvender Holmes faktisk den videnskabelige metode når han skal opklare en forbrydelse.
Det sker i følgende trin: Indsamling af data - induktiv opstilling af en hypotese ud fra de indsamlede data - deduktiv udledning af forventelige spor (hvis hypotesen passer)- opsøgning af de forudsete data på åstedet - korrigering af hypotesen - forudsigelse af forbryderens handlemåde - pågribelse af forbryderen ud fra forudsigelsen.
Hvis det er umuligt at begå en forbrydelse uden at efterlade spor, så er det også teoretisk muligt at pågribe forbryderen. Derfor opklarer Holmes alle forbrydelser. ;)
Jeg håber, at disse forklaringer/definitioner ikke blot kan være en hjælp for Arne, men også for andre interesserede debattører.
Hilsen
Ipso Facto 
------------------
"My mind," he said, "rebels at stagnation. Give me problems, give me work, give me the most abstruse cryptogram or the most intricate analysis, and I am in my own proper atmosphere. I can dispense then with artificial stimulants. But I abhor the dull routine of existence. I crave for mental exaltation." - Sherlock Holmes, in [i]"The Sign of the Four"./i]
|
|
|
|
