|
1
registreret
(1 usynlig),
204
gæster og
158
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Virkeligheden
|
Hej HansKrist
Nu taler du om et spænd på mere end 30 år.At være ude hvor kragerne vender betyder, at være helt alene i universet. Det medfører en erkendelse af, at ord er billige, at alle bruger dem, men, at intet at det, som de postulerer findes i virkeligheden.
Men det medfører også den erkendelse, at det, som virkelig findes er os mennesker og vore indbyrdes relationer. Al min styrke har jeg fra den sociale sammenhæng i hvilken jeg eksisterer, alene er jeg intet.
De eneste, som så mig første gang jeg var ude hvor kragerne vender, var duerne som sad udenfor mit vindue og kiggede nysgerrigt på denne mærkelige mand, hvis sind brændte sammen.
Jeg husker, at jeg troede, at jeg uforvarende havde rejst kundalini og jeg for ind til Vesterbrogade til nogle som jeg troede havde forstand på den slags.
Jeg mødte imidlertid kun nogle arrogante, kolde mennesker uden kærlighed og forståelse i deres hjerter og lige siden har hele deres spektrum af tilværelsen været mig ligegyldig. Jeg bedømmer udelukkende et menneske på dets hjerte.
Anden gang vil du ikke høre om. Anden gang var jeg ikke alene. Mit svar dengang var nej og mit svar er stadig nej. Der er kun dig og mig.
Al erkendelse har bund i forståelsen af virkeligheden.
Ikke en andens, men ens egen virkelighed. Forståelsen har denne besynderlige egenskab, at den overhovedet ikke er i tvivl om sig selv.
Og virkeligheden har den egenskab, at ingen mennesker er tilstede i nuet fordi de kun tænker på sig selv og ikke kommer hinanden ved (i handling). 
|
|
|
|
