|
1
registreret Arne Thomsen
394
gæster og
32
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Spiritualitet - Synkretisme
|
Hej Arne.
Jeg ved godt, at det er svært forståeligt, men jeg bliver nødt til at sige det i forskellige sammenhænge alligevel. Forståelsen kommer ikke forfra, den kommer bagfra.
Hermed mener jeg, at man ikke kan anstrenge sig eller bestræbe sig på at forstå, man kan kun passivt se og lytte, være opmærksom. Selvom man ikke taler, så er dette, at se og lytte en aktiv handling.
Det er ikke ved at sammenligne hvad andre har sagt og veje og vurdere dette, at man når til det højeste af alt på denne Jord, erkendelsen.
Det er når man ser og lytter, er opmærksom, at noget går op for én. Dette, som går op for én, er det, som kaldes erkendelsen eller forståelsen. Dette betyder, at ved at se og lytte går tingenes rette sammenhæng op for én.
Det vi mest taler om er et udtryk for følelser som er en del af os selv. Disse følelser er ikke sandhed og dog er de sandhed i den forstand, at de, hvis vi forstår at lytte til os selv, afslører vore dybeste behov og ønsker.
Gennem historien har vi mennesker fortolket alt hvad vi oplevede ud fra vores begrænsning, fra vores frygt og fantasi. Ingen tvivl om, at vi mennesker er blevet klogere gennem historien, men vi har også fjernet os mere og mere fra dette vores vores ophav, naturen.
Blot og bar intellektuelle diskussioner har ingen betydning.
Selvom mennesker der lever i nær kontakt med naturen måske har et mere primitivt begrebsapparat, så gør deres nærhed til naturen, at de oftest opfatter mere korrekt end os andre som har glemt vores natur.
Det er ingen forbrydelse for et menneske, at søge Gud og finde Ham. Men man skal være klar over, at man aldrig vil få nogen anerkendelse fra andre mennesker, som har hver deres egen agenda og en opfattelse af Gud som er forkert. Den er forkert, hvad er der galt i at påpege det?
Det drejer sig ikke om Gud, det drejer sig om dig og mig, mennesket.
De kristne glemmer, at Herrens Veje er uransalige, at Han høster hvor Han ikke har sået. Gud ønsker ikke at blive fundet, Han ønsker, at vi selv hver især bliver voksne og lærer at leve med hinanden i kraft af vores egen erkendelse.
Selvom vi er blevet meget adskilt fra naturen, vores eget ophav, så kan vi altid opleve den ved blot at gå ud i vores have og lytte til og se på alle de små gråsenolliker som pludrer og pipper i hækken og fra tid til anden stikker hovedet ud af busken.
Hvis vore hjerte er hårdt, så har vi travlt med at planlægge den kommende påskefrokost og vi ser og hører intet af det, som sker omkring os. Vi finder vores tilfredsstillelse i, at de kommende gæster roser vores brilliante arrangement og vi ignorer den lille snert af tomhed, som vi føler derved.
Eller også glemmer vi påskemiddagen, lader os i stedet beruse af den livlige pludren fra hækken og synet af det lille frække ansigt, som kigger frem.
Det er utroligt så mange skønne oplevelser man kan få ved at iagttage de små, uskyldige væsner, som vi kalder dyr – eller især fugle.
Eller det er utroligt så mange oplevelser i livets nu, vi går glip af fordi vi overhovet aldrig lægger mærke til livets virkelighed, som er omkring os hele tiden.
Der er ingen anden virkelighed end det nuværende.
Kig dig omkring i Guds Rige. Det kan godt være, at du ser den ene solsort hakke på den anden, men er der ikke grundlæggende fred og frihed her i virkelighedens nu?
Trods alt er alle tanker et resultat af perception. Alle filosofier, alle religioner.
Hvis tanken ikke har bund i den virkelighed som vi lever i, så er den kun spekulation, fantasi.
det er så umådelig vigtigt, at vi kan åbne vore ører og øjne og se den virkelighed som er omkring os lige nu.
For der findes ingen anden. 
(Copyright jmp)
|
|
|
|
