|
0
registrerede
448
gæster og
38
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Spiritualitet - Synkretisme
|
Hanskrist.
Du skriver:
Endvidere har du jo tydeligvis antipati imod mig og har haft det siden 2003, og det er lidt trættende i længden.
Her må jeg blankt afvise.
Du har fortalt en del her på Trosfrihed.dk om dit privatliv, og der er intet af dette, der hos mig skaber antipati.
Jeg kan heller ikke se nogen som helst rimelig grund til personlige følelser mellem os, da vi jo overhovedet kun kender hinanden via denne hjemmeside - og da den slags iøvrigt efter min mening tillige er sagen totalt uvedkommende.
Du har bidt dig fast i, at den peruvianske antropolog oplever kristendommen i sit hjemland sådan, som han beskriver den med disse ord:
Ifølge den kristne tro findes der en himmel, hvor gud befinder sig, og dermed er mennesket placeret fjernt fra Gud, langt væk. Via ceremonier eller ritualer mødes man med eller kommer tæt på det ophøjede.
Men det er jo åbenbart sådan han oplever kristendommen i sit hjemland - enten du så ka´li' det eller ej - og det ville da være en hån mod ytringsfriheden, hvis han ikke må skrive, hvad han synes, han oplever!
Jeg har også svært ved at se, hvad det egentlig er, der provokerer dig så stærkt.
Hans ord: "en himmel, hvor gud befinder sig" modsiges da ikke af den den mest almindelige kristne bøn Fadervor, med mindre man er meget pernitten: Fader vor, du som er i himlene!.
Og når man i den romersk katolske kirke ringer med en klokke under nadveren (klik), så skal man da være vildt nøjeregnende for ikke at acceptere antropologens ord: "Via ceremonier eller ritualer mødes man med eller kommer tæt på det ophøjede."
Nu er den romersk katolske kristne kirke den, jeg har sværest ved at se kvaliteter i (af mange forskellige grunde), men du slutter jo med at skrive:
Det er ikke religionskrig at du bringer et citat du bruger som præmis og tar for gode ord, når den er stik forkert og ingen kristne kirkeretninger i hele verden vil kunne godkende den, men som mig totalt afvise påstanden som direkte og lodret forkert, det er jo det stik modsatte der er sandt.
Med ovenstående henvisninger til bønnen og nadveren tror jeg ikke på dine ord om, at alle kristne kirkeretninger vil afvise antropologens ord som "lodret forkerte".
Jeg forstår godt, at din (og andres) "eksistentialistiske kristendom" - eller hvilken betegnelse, du nu måtte vælge at bruge - kan have forbehold, men i den samlede kristendom, på hvis vegne du jo udtaler dig, hvor stor en andel og accept har du/I dér?
Mon ikke den er noget nær forsvindende? 
For mig er budskabet fra Andesbjergene om en ydmygende synkretisme påtvunget af den magtfuldkomne kristendom dér på, hvad der vel er en del af den mere end 40.000 år gamle og noget nær globale shamanisme, en sørgelig beretning, der vækker drømme om en mulig synkretisme (syntese) under ligeværdige forhold.
Hvad kunne der ikke komme ud af dét? 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
