|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Spiritualitet - Synkretisme
|
det var det her forhold vi drøftede:
Ifølge den kristne tro findes der en himmel, hvor gud befinder sig, og dermed er mennesket placeret fjernt fra Gud, langt væk. Via ceremonier eller ritualer mødes man med eller kommer tæt på det ophøjede.
på den samlede kristendoms vegne kan jeg afvise dette som en direkte forkert påstand,,
Nye Testamente og kristendom er et radikalt opgør dermed, og jeg har givet flere eksempler, læs dog dem!
Eller læs måske lidt i det Nye Testamente, en rigtig go ide arne at læse i NT, hvis du gerne vil forså kristendommen.
Man taler selvfølgelig stadig om det himmelske og det jordiske, men det er ikke fysiske steder så man kan tale om mennesket er placeret fjernt fra Gud, langt væk, som der står. På det niveau drøfter jeg helst ikke teologi og det gør ondt at du af og til befinder dig på linie med bibelfundamentalisterne.
Og kristendommen er et stort opgør med: "Via ceremonier eller ritualer mødes man med eller kommer tæt på det ophøjede".
Men selvfølgelig vil den katolske kirke der ikke er urkristen paulinsk/luthersk orienteret være utilbøjelig til at afgive sin magt her; men jeg taler også om den protestantiske og reformerte kristendom, hvor Kirken ikke kan skyde sig ind mellem mennesket og Gud..
Men selv i katolsk kristendom er der i og med og ved Kristus sket en forligelse det himmelske og det jordiske, en forligelse mennesket og Gud etc etc, læs dog selv hvad jeg skrev, ingen kristne i hele verden vil turde bestride det jeg skrev. Paulus er dog kristendommens første og største teolog, kristendommens første tænker, systematiske tænker.
Igen lyt til en ret konservativ ortodoks tænkende teolog som Regin Prenter:
I Jesus kom den virkelige gud. Gudsideer opstiller det suveræne menneske, så længe Gud selv er borte. Kun om den fjerne gud kan mennesket i sin suverænitet opstille ideer, der udtrykker, hvilken plads og betydning det suveræne menneske ønsker at give Gud. Er Gud derimod kommet nær, da mister mennesket sin suverænitet. Da forsvinder også dets forskellige gudsideer, og det står i stedet for over for Gud som virkelighed, det vil sige som begivenhed. Det er dette, inkarnationstanken udtrykker. Citat slut. findes i sin helhed her efterfølgende:
Regin Prenter skriver i "Skabelse og Genløsning" (2. udgave 1955) i paraggraf 25, Theologi og Kristologi, side 323:
Den nytestamentlige kristusbekendelse lyder ikke: ”Jesus er Gud!” men: ”Gud er Jesus!” Ikke: mennesket Jesus ophøjedes på grund af sine menneskelige fortrin i gudernes kreds! Men: Gud fornedrede sig til menneskers kår.Ikke: mennesket, det rene, ædle, ophøjede menneske blev Gud…
inkarnationstanken som formen for det kristne budskab udtrykkes således: "Ordet blev kød! Gud blev menneske!" inkarnationstanken udtrykker en BEGIVENHED (min tilføjelse: Barth pointerer ligeledes gang på gang Guds ord som begivenhed). Og denne begivenhed er den historiske jesusvirkelighed. Her kom Gud. Derfor: Gud er Jesus. Udenfor Jesus findes kun vore gudsideer, som alle er produkter af afgudsdyrkelsen. I Jesus kom den virkelige gud. Gudsideer opstiller det suveræne menneske, så længe Gud selv er borte. Kun om den fjerne gud kan mennesket i sin suverænitet opstille ideer, der udtrykker, hvilken plads og betydning det suveræne menneske ønsker at give Gud. Er Gud derimod kommet nær, da mister mennesket sin suverænitet. Da forsvinder også dets forskellige gudsideer, og det står i stedet for over for Gud som virkelighed, det vil sige som begivenhed. Det er dette, inkarnationstanken udtrykker.
mvh HansKrist.
|
|
|
|
