|
0
registrerede
299
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Hvad skal vi med filosofi?
|
Hej Ole..
"Tilhængerne lader filosofferne og teologerne tænke for sig, og tilslutter sig blot deres fantasier, og citerer dem flittigt".
- Filosofien tilbyder jo en række gode værktøjer, som religiøse troende gennem tiderne så har brugt til fremme for en tro om et verdensbillede, som egentlig ikke er svært forskellig fra verdensbilledet nulevende relgiiøse troende docerer, faktisk har det samme udgangspunkt.
Immervæk findes der masser af fornuftige tænkere fra det religiøse hold tilbage i tiden, Erasmus af Rotterdams beskriver fx. menneskelige tankefænomener i ironiske vendinger med sin Laus Sultitiae/Dårskabens Pris, og man må jo tænke på, med hvilken jernhånd kirken slog ned på den frie tanke og verdensbilleder der truede de gamle.
Det er ikke filosofien som værktøj der er problematisk, men idéer om verden og mennesket, forordnet alene ved idéer, hvor hele kulturer har påvirket sindbilleder der hele tiden trænger til selvbekræftelse med troen alene.
Selv poesien misbruges flittigt, selv om en volumen netop kan være beskrivende for selve tænkemåden, men som altså ikke siger meget om mennesket eller verden som sådan - og er ligesom de filosofiske redskaber, en række værktøjer man altid har bearbejdet sine (sanse)indtryk med.
Sjovt er det nu alligevel, hvilket flest i dag ved, at se i hvilken grad vore sanser snydes i så mangt og meget – påvist allerede tidligt i civilisationens historie af gode tænkere, og illustreret i mange værker –, og alligevel ser vi ganske mange troende i dag, bedyre eksistensen af guddommelige oplevelser ved alene deres egne sanseiagttagelser.
Den indre skepsis til egne tankeresultater, der iboende befinder sig i filosofien, hvilket gjaldt flest af de der betragtes som store tænkere også i dag, må læses i forhold til samtiden de udtrykte, men er så at sige slet ikke fremmende for overnaturlige verdensbilleder i religionerne, idet filosofisk refleksion jo netop begynder hvor (livs)anskuelser "fryses" ved alene trosanskuelser. Og her hjælper det ikke den troende stort, blot at acceptere et skel mellem tro på guder og selve trosanskuelsen, idet dette markerer ophøret af brugen af filosofiske redskaber. Bemærkelsesværdigt er så det der står tilbage: at selve meningen med livet, kun skulle være givet dersom man tolker livet som mennesker oplevede det årtusinder tilbage. Dette i sig selv, viser noget om mennesket og særlig levevilkåret som det fremstod engang, men ikke meget om verden, derimod ikke så lidt endda om sentimentaliten hvormed vi ofte anskuer livet.
At tænke, er imidlertid ikke i sig selv en følelsessag, det går an at se på livet lidt nøgternt, og alligevel skabe god mening i det liv man udlever. Dette synes jeg et menneske som Hitchens viste til overflod - med ikke så lidt af et sanseliv i blomst.
mvh
Simon
|
|
|
|
