''verdens sande væren'' er når jeg går ned af vejen til mit arbejde forbi den store hæk og hører alle de små væsner pippe og skræppe. Det bringer mig i godt humør.
Og hvis en sjælden gang et lille frækt ansigt popper ud af hækken og kigger på mig, så føler jeg min krop eksplodere og helt ufrivilligt smiler jeg.
Overalt omkring mig er stilheden.
Og menneskenes verden, tanken, er meget langt væk.
