0
registrerede
426
gæster og
174
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Næstekærlighed
|
”At nogen, faktisk ret mange, misbruger navnet Jesus, og begrebet Gud, udelukker jo ikke automatisk, at der findes en Gud”.
- Hvad ska’ dette belyse af betydning, at nogen ”misbruger” anekdoter?
”eller, at der engang har eksisteret én der hed Jesus, som viderebragte budskabet om næstekærlighed til menneskeheden”.
- Kærligheden ka’ du føle uden at forstå det mindste af det du omfatter den med. Religioner derimod har opgaven, at præsentere små historier om et efterliv. De ska’ levere en udvej fra en nødvendig erkendelse af menneskets forgængelighed, som præsenteres med forfængelige trosanskuelser. Det er disse jesusanekdoter svirrer omkring, kærligheden er som sagt bare redskabet.
”...de religiøse kristne, som latterliggør og forvrænger budskabet, og som derved forhindrer, fornuftige og logisk tænkende mennesker i, at finde og efterleve det ægte uforfalskede budskab om næstekærlighed, det, som Jesus jo, i min optik, blev sendt af Gud for, at viderebringe til menneskeheden”.
- Du vender bestandig tilbage til forestillinger du har om følelser som det centrale for dit menneske- og livssyn. Imidlertid retter kærligheden sig til noget substantielt, nemlig selve trosindholdet om en gud der forordner livet for dig. Så hvorfor denne snak om kærligheden?
Skulle du her komme på den tanke, at selve det at bekende sig til en tro på en gud er det centrale, og dette alene fordi du ka’ tænke tanken, da må jeg bare sige, at en sådan trosbekendelse ikke er særlig interessant, idet vi for det første allerede ved dette, og for det andet adskiller din tro sig jo ikke fra andre troendes, uanset religionen. Så hvad er det m.a.o. du ønsker at sætte til debat? – hvilket tilsyneladende er et vældig kompliceret spørgsmål for de troende her at besvare...suk ;)
mvh Simon
|
|
|
|