|
0
registrerede
423
gæster og
178
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Harly
Emne: Re: Næstekærlighed
|
Tænker, at det ville være på sin plads, om du mon nu:
Ville give et helt præcist eksempel eller gerne flere på, hvad du GØR, NÅR du bevæger dig bort fra teorierne og alle ordene og HANDLER???
Jeg forsøger at behandle andre, som jeg selv vil behandles, i praksis! Jeg har givet adskillige eksempler på det herinde, i min måde at kommunikere med jer på. Og det lykkes ikke altid at gøre det sådan, som næstekærligheds-princippet bør efterleves, men så lader jeg situationen "møde mig i eftertanken", og jeg tænker så over, hvordan jeg kan gøre det bedre næste gang, i en lignende situation!
Da du f.eks. forvekslede mig med Klaus E. Berger, så gav du mig, da du indså og forstod din fejltagelse, en undskyldning for det. Og da jeg forstod, at du virkelig mente det, da tilgav jeg dig fordi, jeg var ret sikker på, at du ikke ville gentage den fejl fremover! En lille ting, måske, men et konkret eksempel på det, at behandle andre, som jeg selv vil behandles - ligesom du jo selv gjorde overfor mig, i samme situation, Zenia.
Ser du, i min optik, har man altid to hovedvalg, når man har med mennesker at gøre: Man kan vælge det gode, eller det onde, eller, det bedre, eller det dårligere valg, om du vil, i forhold til det, at behandle andre, som man selv vil behandles.
Jeg forsøger at øve mig i, at tale til det bedste i mine medmennesker, men det betyder ikke automatisk, at de selv opfatter det jeg siger, som godt. Mange kan f.eks ikke tage imod en velment irettesættelse, hvor man sætter sine grænse - fordi, de jo behandler én, som de ikke selv vil behandles - og det modtages altså ikke særlig godt af dem, som ikke vil indse, eller bare er ligeglade med, at de fejler overfor andre. Så jeg forsøger altså, at insistere på det gode, med tanke på næstekærligheds-princippet, på trods af det onde, som andre ind imellem gør mod mig - jeg forsøger at undgå, selv at deltage i ondskaben ved, ikke at gengælde ondt med ondt, men, i stedet for, "møde det onde" med det gode. Nogen gange lykkes det, andre gange lykkes det ikke. Men så længe jeg øver mig, med udgangspunkt i næstekærligheden, og lader det "møde mig i eftertanken", om det stemmer overens med samme, så kan jeg ikke undgå, at blive bedre til det.
Selv om jeg fejler meget, i forhold til næstekærligheden, så er alle de fejl som jeg begår, hele "besværet" værd, når det så endelig lykkes, at handle i overensstemmelse med næstekærligheden - for det må jo så betyde, at jeg i det mindste har forbedret mig en anelse mere som menneske, og har lært noget af mine forrige fejl. Og det er jo det, at forbedre sig som menneske, det hele går ud på, for mig, det, som jo er selve formålet med min stræben! Jo bedre et menneske jeg er, desto bedre kan jeg potentielt gøre andre, for at udtrykke det sådan - jo mere næstekærlig jeg er, desto mere næstekærlighed kan jeg viderebringe til andre; altså til dem, som vil tage imod det - jo bedre jeg forstår, hvad næstekærlighed er, desto bedre forberedt er jeg til, at viderebringe denne forståelse til andre! Og det kan jeg jo kun gøre ved, at øve mig i det, med det formål, at blive bedre til det!
Hvis dog bare endnu flere ville øve sig i dette, for så kunne denne verden slet ikke undgå, at blive et bare lidt bedre sted at være, for os alle. Hvis dog bare alle de mange som påstår, at de har næstekærlighed, også i virkeligheden praktiserede det, for så ville denne menneskehed virkelig fungere som én stor familie, hvor alle goder blev ligeligt og retfærdigt fordelt til alle! Hvis dog bare næstekærligheden i virkeligheden var baggrunden for de fleste menneskers tanker, ord og handlinger, for så ville kun de færreste lide nød, og ikke som nu, de fleste. Sådan tænker jeg tit, for tiden!
"Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer."(Lukas 6,31)
Håber, at det besvarede dit spørgsmål, bare nogenlunde, Zenia! 
|
|
|
|
