|
0
registrerede
192
gæster og
155
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Næstekærlighed
|
”Det er da ikke Gud, der skal "levere" en bedre verden - det skal vi da selv gøre!”.
- Står der da det? ;)
Pointen var, at din guddommelige skaber dér er af langt nyere dato end tidligere af slagsen. M.a.o. viser monoteismen kun noget om kristnes snævre opmærksomhedsfelt. Du burde ikke lade dig forvirre af den slags, guder var der masser af, før du blev indført i anekdoter du her hæver til skyerne.
”Uanset, hvad man tror på, så vil forståelsen for næstekærligheden starte med dens udøvelse i praksis. Ikke før, næstekærligheden er baggrunden for dine handlinger, vil du kunne forstå, hvad jeg taler om”.
- Du kan ikke ”føle” dig frem til en forståelse af noget som helst, det er i sig selv en misforståelse som du må lære at gennemskue – og det hjælper ikke at interpretere kærligheden ind i en guddommelig begrebsforståelse af et eller andet, som fx. de kantianske maksimer eller andre moralske forventninger, som netop har sit udspring i tidlig gr. filosofi, som flot lader sig begribe, ja selve kærligheden kommer endda under betragtning – ved bearbejdning af ’eros’ i det platoniske tankeunivers. Der er m.a.o. ingen symbiose mellem følelser du ka’ ha’ og en forståelse du ka få, for noget. Den idé har sit udspring fra tidlige kristne troende selv, som egentlig bare udelukkede sig fra verden omkring sig. Gør ikke samme fejl selv...
Så det er altså ikke dér du ska’ finde vejen ud. Oplevelser af kærlighed til fællesskaber omkring en tro på dit eller dat, har blot fungeret som et værn for selve trosindholdet i div. kulturer, hvoraf kun ganske få indtil videre har overlevet. Du er faktisk blot repræsentant for det misbrug af følelseslivet utallige mennesker tidligere udsattes for, og fungerer nu forventeligt som ”vogteren” af et trosindhold (om verdens beskaffenhed) alene fordi du føler for troen – som imidlertid ikke repræsenterer den reale verden omkring dig.
En bedre forståelse skyldes ikke kærligheden. Og at gøre kærligheden til selve trosindholdet, vil heller ikke tilbyde verden noget godt, der mangler en substans. Kærligheden ka’ ikke løse alle problemer, tværtimod ka’ den skabe en masse – du ka’ sikkert selv fremstille et par elegante symboler til belysning..;)
Vil man derimod gerne ”misbruge” hinanden lidt, jamen da går det jo fint an helt uden religiøs dogmetro, du er jo sådan set allerede godt på vej, men mangler vist lige at lade denne famøse kærlighed flyde frit udenom disse gamle kristne trosbarrierer, for nu at bruge en poetisk metafor.
Vi ka’ sagtens bestræbe os på at bygge god sameksistens, det er jo allerede lykkedes flot i vestlig kultur, med gennemskuelige forventninger og uden at forgribe os på menneskers kærlighedsliv.
Næh, hold du salmesang og trosbekendelserne udfra kærligheden, så ska’ du bare se hvor tydeligt selvbedraget pludselig blir. Blev jeg bedre forståelig nu? ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
