annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15647635
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2379306
Et andet syn 1988784
Jesu ord 1521937
Åndelig Føde 1510948
Galleri
Et kig ud af vinduet i Rødhus
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 200 gæster og 28 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Ægte tilgivelse

Hej SagtModig.

I din tråd her om ægte tilgivelse, hvor vi fokuserer på, hvordan man, som krænket, forholder sig til en krænker, har jeg peget på forståelsen for fortrængte psykiske traumer (klik), som vi nok alle har mere eller mindre i vores psyke (klik) - selvom vi for det meste nok hverken ved hvad, der gemmer sig, eller hvor meget.

Det første mulige traume er jo, som nævnt i slutningen af sidste link, fødslen - og hvor meget, der er kommet til siden, det ved vi jo netop ikke, fordi vi har været nødt til at fortrænge det for at kunne overleve situationerne.
Og er det fortrængt, så eksisterer det ikke i vores bevidsthed - det ubærlige er væk - men det lever videre i det ubevidste og gør sig gældende derfra i vores adfærd.

De få gange jeg har haft lejlighed til at bevidstgøre egne fortrængte traumer har været smertefulde og forfærdelige, men jeg overlevede dog - og fik et bedre liv.
Og jeg er ikke i tvivl om, at vi alle går rundt med den slags - uden at vide det.

Af og til synes jeg, at jeg fornemmer sådanne fortrængte traumer i andre mennesker, og min vrede eller irritation over deres adfærd blandes med medfølelse - velvidende, at vedkommendes psyke bestemt ikke er noget, jeg skal pirke ved.

Og hvad vi har arvet, har vi jo ikke selv valgt.

Hvad grovere krænkelser angår, har samfundet jo sine normer og midler, men hvor de ikke er overtrådt, må man jo selv reagere, hvis man udsættes for krænkelser.
Ofte er der ikke mulighed for at komme til en gensidig forståelse, og af og til kan man måske ane lidt af krænkerens psyke, hvorved selve krænkelsen taber i styrke (og jeg vælger så at holde afstand til krænkeren), men generelt kan jeg ikke nå længere end til hvad den ifølge beretningerne nok mest af alle krænkede sagde, da han hang på korset:
Citat:
Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.
(Lukas, kapitel 23)

Og når det gælder ordene (Lukas kapitel 6):
Citat:
Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til.
så må jeg stå af og nøjes med:
Citat:
Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes.
og nok kun halvvejs magter:
Citat:
Tilgiv, så skal I få tilgivelse.

P.S.: Citaterne her er jo alle fra kristendommen, men det gør dem vel ikke automatisk ubrugelige smiler

M.v.h. Arne.
Seneste indlæg
Tanker - idéer - visioner.
af Arne Thomsen
18/04/2024 15:15
Til papirkurven?
af Arne Thomsen
18/04/2024 13:00
Er der noget nyt under solen...
af ABC
17/04/2024 15:12
Eid-Al-Fitr
af somo
16/04/2024 18:49
Ramadan-måneden
af somo
16/04/2024 18:47
Nyheder fra DR
Teenager fængslet i drabssag i bandemil..
18/04/2024 14:58
Børsens brand får Herregårdsmuseet mi..
18/04/2024 14:43
11 nye uddannelser er blevet godkendt: F..
18/04/2024 14:38
Mand fængslet, efter 38-årig blev stuk..
18/04/2024 13:58
Anders Antonsen om pensioneret badminton..
18/04/2024 13:51
Nyheder fra Religion.dk