annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15659804
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2380304
Et andet syn 1989662
Jesu ord 1522485
Åndelig Føde 1515215
Galleri
Et historisk fly, man helst vil glemme.
Hvem er online?
2 registrerede ABC, Arne Thomsen 355 gæster og 34 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Ægte tilgivelse

Hej SagtModig.

I din tråd her om ægte tilgivelse, hvor vi fokuserer på, hvordan man, som krænket, forholder sig til en krænker, har jeg peget på forståelsen for fortrængte psykiske traumer (klik), som vi nok alle har mere eller mindre i vores psyke (klik) - selvom vi for det meste nok hverken ved hvad, der gemmer sig, eller hvor meget.

Det første mulige traume er jo, som nævnt i slutningen af sidste link, fødslen - og hvor meget, der er kommet til siden, det ved vi jo netop ikke, fordi vi har været nødt til at fortrænge det for at kunne overleve situationerne.
Og er det fortrængt, så eksisterer det ikke i vores bevidsthed - det ubærlige er væk - men det lever videre i det ubevidste og gør sig gældende derfra i vores adfærd.

De få gange jeg har haft lejlighed til at bevidstgøre egne fortrængte traumer har været smertefulde og forfærdelige, men jeg overlevede dog - og fik et bedre liv.
Og jeg er ikke i tvivl om, at vi alle går rundt med den slags - uden at vide det.

Af og til synes jeg, at jeg fornemmer sådanne fortrængte traumer i andre mennesker, og min vrede eller irritation over deres adfærd blandes med medfølelse - velvidende, at vedkommendes psyke bestemt ikke er noget, jeg skal pirke ved.

Og hvad vi har arvet, har vi jo ikke selv valgt.

Hvad grovere krænkelser angår, har samfundet jo sine normer og midler, men hvor de ikke er overtrådt, må man jo selv reagere, hvis man udsættes for krænkelser.
Ofte er der ikke mulighed for at komme til en gensidig forståelse, og af og til kan man måske ane lidt af krænkerens psyke, hvorved selve krænkelsen taber i styrke (og jeg vælger så at holde afstand til krænkeren), men generelt kan jeg ikke nå længere end til hvad den ifølge beretningerne nok mest af alle krænkede sagde, da han hang på korset:
Citat:
Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.
(Lukas, kapitel 23)

Og når det gælder ordene (Lukas kapitel 6):
Citat:
Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til.
så må jeg stå af og nøjes med:
Citat:
Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes.
og nok kun halvvejs magter:
Citat:
Tilgiv, så skal I få tilgivelse.

P.S.: Citaterne her er jo alle fra kristendommen, men det gør dem vel ikke automatisk ubrugelige smiler

M.v.h. Arne.
Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af ABC
20/04/2024 13:23
Kom op på bjerget...
af Anonym
20/04/2024 06:35
Tanker - idéer - visioner.
af Arne Thomsen
19/04/2024 20:12
Vigtige præciseringer
af somo
19/04/2024 11:40
Lad os undersøge islam...
af ABC
18/04/2024 16:13
Nyheder fra DR
Region vil tage hul på milliardlån til..
20/04/2024 12:26
Coops regnskab går i minus med 717 mill..
20/04/2024 11:31
Clara Tauson er finaleklar uden kamp
20/04/2024 11:28
Haiti er hærget af vold: Bander bortfø..
20/04/2024 11:04
Politi undersøger sprængning af pengea..
20/04/2024 10:06
Nyheder fra Religion.dk