0
registrerede
141
gæster og
25
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Ægte tilgivelse
|
Ja, "Sagtmodig", jeg er meget uenig i dit ikke særligt sagtmodige moralske opstød. Jeg kan bedst udtrykke min holdning med et par uddrag fra mit digt, "Voksendøden". De lyder sådan her:
At leve, er at tilgive! Det har de voksne glemt. De bebrejder dig dine fejl, som i virkeligheden ikke er fejl, men blot en del af din natur, som de voksne har bestemt er forkert. Men du er ikke forkert! Og hvis du i pludselig vrede, eller i ubetænksomhed kommer til at såre nogen, og du bliver ked af det, når du opdager det, skal du selvfølgelig som alle andre tilgives. Sådan gør de voksne ikke. I stedet sårer de hinanden, værre og værre, igen og igen, og fylder hinanden med skyldfølelse lige til den dag, de også er klinisk døde. Så her er jeres femte læresætning: Den dag, du holder op med at tilgive, begynder du at dø!
Du skal tilgive dem, der sårer dig. At tilgive er at prøve at forstå, hvorfor de sårede dig. Måske var det blot et uheld. Måske var de fortvivlede eller bitre over deres eget liv. Måske var de tvunget af andre til at gøre det. Måske skete det i ubetænksomhed. Måske var de blot voksendøde, og fulgte gamle regler. Du skal prøve at forstå dem, for så kan du også tilgive dem, ikke fordi de nødvendigvis fortjener det, og du behøver da heller ikke at omgås dem. Du skal tilgive dem for din egen skyld, for at had og raseri og hævngerrighed ikke skal tage permanent bolig i dit hjerte, for så vil du være godt på vej til at lide voksendøden.
Som du kan forstå, er tilgivelse for mig lig med forståelse. Jeg tilgiver ikke for at lette tilværelsen for de angrende, eller betinger min tilgivelse af et modkrav om, at de skal ydmyge sig overfor mig og indrømme, at det er mig, der har ret. Jeg lider ikke af moralsk kvababbelse eller af en følelse af moralsk overlegenhed. For mig er det et spørgsmål om at forstå hvilke begivenheder, der medførte den "forargelige" handling, for den repræsenterer en virkelighed, der ikke er til at komme udenom.
Din holdning adskiller sig ikke fra Hansemands og Arnes og Thomas' og mange andre her, som alle mener, at deres syn på verden er "det rigtige". De kan eller vil ikke forstå menneskelivets mangfoldighed, og slet ikke årsagerne til det. De dømmer ud fra den snævre fordom, at verden er, som de ser den.
Det kan jeg ikke bruge til noget. Min verden er virkelighedens verden, ikke en tåget forestilling om en "rigtig" moral, eller et filosofisk tankespind om overnaturlige kræfter, og jo mere jeg forstår virkeligheden, jo lettere har jeg ved at navigere i den.
Men hvis du foretrækker at have et moralsk forarget syn på andres levevis, så har du jo din frihed til det.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|