|
4
registrerede ABC, Arne Thomsen, Hanskrist
,(1 usynlig),
541
gæster og
184
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Meditation, filosofiske overvejelser.
|
det er mit forsøg på en alternativ oversættelse til hvad Heidegger skrev til Frankl da han besøgte Frankl, nemlig følgende:
Das Vergangene geht;
Das Gewesene kommt.
oversætteren til dansk af Frankl bogs "Det overhørte råb om mening" Inger Lise Franke, har oversat det som her følger:
Det, der har passeret, er forbi.
Det, der er fortid, vil komme.
Min egen fortrukne oversættelse, selv om jeg ikke er tysk kyndig er følgende:
Det forgængelige går
Det forhenværende forbliver.
måske:
det forgængelige gik
det forhenværende forbliver
eller
det forhenværende kommer,
en tanke jeg selv var inde på da jeg skrev følgende:
vi har vores fortid; barndom (barndommelighed) ungdom (ungdommelighed) i vores fremtid, alderdom, visdom, det færdige kunstværk, som forestillede erindringer om fuldstændighed, der endelig vil lykkes os, som den sløjfe og gestaltning et endeligt liv må være
vores "manddom" og modenhed/voksenhed gør at vi nu har den vase, form, der gør at alderdommen og visdommen kan få lov at fylde vasen vores med barndommens og ungdommens skønneste roser, således slutter og gestalter vi den smukkeste buket
således slutter og gestalter vi den smukkeste buket, ansigt og personlighed, hvor alt blev genoptaget, taget op igen, barndommens leg (legende indstilling) og ungdommens vitalitet og humør
åh ja, vi skal blive som børn igen
når vi dør har vi ingen fremtid, vi har kun fortid, som nu er vores liv, eller blev vores liv, gestaltede liv, hvor person og livshistorie er koncentreret forbundet. Med dette positive syn på fortiden kan vi bevare vores hukommelse selv i alderdommen, og der er ingen grund til at stirre fortvivlet ud i intetheden eller opløsning af vores person og personlighed, erindringer, hukommelse. Så det er en sund måde at undgå demens på, opløsningen af vores hukommelse og personlighed, vores meningsfyldte livshistorie. Det er Viktor Frankl's "optimisme om fortiden". Kun kristendommen sikre dette forhold.
... the particular single personality and its destiny are a higher value than the world order and the harmony of the whole, than abstract being....
The entire world is nothing in comparison with human personality, with the unique person of a man, with his unique fate.
Berdyaev
mkh HansKrist
PS:
Jeg overvejede forgår (som du for'slår), men valgte efter nærmere overvejelse altså "går", fordi jeg netop ikke tror Heidegger tænker på at det forgår. Og nu her i sidste eksempel vælger jeg gik.
PPS:
nå men altsammen en kuriøs sjov parentes, detalje, som ikke vedkommer det egentlige som var mit alternative syn på meditation.
|
|
|
|
