|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
187
gæster og
202
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Meditation, igen
|
Hej Arentzen
Nu mener jeg ikke at meditation kan adskilles fra livet som et eller andet man udfører som en praksis, men derimod at den er en del af livet selv.
Meditation er for mig uløseligt forbundet med opmærksomhed.
Både dette at være opmærksom på sig selv i forhold til andre og éns livs sammenhænge, såvel som at være opmærksom på den verden der er omkring én hele tiden. Vi har tit så travlt med vore dyrebare foretagender, at vi glemmer at kigge op på himlen over os eller det liv, som omgiver os hele tiden.
Meditation er desuden at fokusere på et problem og se det fra alle sider. Det er et sind som hele tiden stiller spørgsmåltegn ved alt og ud af denne spørgende attitude, som også er opmærksomhed, opstår det, som jeg kalder forståelsen som er en indsigt i hvordan tingene hænger sammen.
At se og forstå hvordan tingene rent faktisk hænger sammen og ikke hvordan vi forestiller os, at de gør det, er stort set hvad jeg kalder sandhed.
Normalt opfatter vi det vi oplever udfra en masse meninger, synspunkter og holdninger som forhindrer os i at forstå hvad der egentlig sker.
Netop når vi kommunikerer er det nødvendigt at vi bruger de samme ord om de samme ting men, hvis vi ikke gør det, er det så meget mere vigtigt, at kunne se ud over ordet og opfatte den betydning den anden bruger ordet i.
På den måde er man ikke så afhængig af de brugte ord, men man kommunikerer i stedet den mening som ligger bag ordene. Så er der en virkelig forbindelse mellem to mennesker som ikke er afhængig af ord. Når vi misforstår hinanden er det netop på grund af den manglende opmærksomhed på hvad den anden egentlig forsøger at udtrykke og den manglende opmærksomhed på, at man opfatter ordene i sin egen kontekst.
Opmærksomhed er at være uafhængig af den måde ordene bliver brugt på, så man ikke blot opfatter dem på sin egen måde men derimod forstår hvad den anden forsøger at udtrykke.
Jeg tror nok, at jeg er kommet overens med Ole Bjørn, éns bliver vi aldrig, men det er jo heller ikke meningen.
Fordi jeg opfatter meditation som en del af livet, så udfører jeg ikke meditationsøvelser. Noget sådant er total uopmærksomhed. Man kan godt dysse sindet til ro ved at gentage et mantra i det uendelige, men det er ikke opmærksomhedens dynamiske ro og den ro der opstår når man forstår sine egne ønsker og begær.
Man kan også forsøge at kontrollere sine tanker hvilket jeg også finder er en halsløs gerning og en fuldstændig manglende forståelse af iagttageren og det iagttagne (tænkeren og det han tænker).
Så i den forstand mediterer jeg, som du, heller ikke og jeg har det samme forklarelsesproblem som du har når du nævner om bøn kan kategoriseres som meditativ bøn.
Svaret er selvfølgelig, at det er helt afhængigt af hvad der ligger bag ordene. Når man, som jeg, opfatter meditation som en del af livet så bliver alting til en del af meditationen, både bøn såvel som lytningen til musik. Jeg lytter tit til musik, men ikke som del af en praksis, derimod som en del af mit liv.
Jeg er et temmelig følelsesbetonet menneske og musik taler til følelserne hos mig. Jeg lytter derfor til musik, som jeg synes er dejlig at lytte til eller, hvis jeg er ked af det, så lytter jeg til musik som passer til lejligheden.
Jeg har adskillige Cd’er som jeg har lavet med min yndlingsmusik og nogle gange når jeg har læst et langt indlæg på debatten så skriver jeg det ud og læser det. Så sætter jeg musikken på og tænker på hvordan jeg vil formulere svaret. Det er for mig en skabende proces. Når jeg har formuleret en masse for mig selv, så sætter jeg mig hen til computeren for at skrive mit indlæg.
Jeg kan godt lide de forskellige kendte arier fra diverse operaer med Pavarotti f.eks. (eller min bror, han er også operasanger) neapolitanersange og en del klassisk musik i øvrigt. Tchaikovskys 6. symfoni især.
Men ellers er det især musik fra 70’erne som Pink Floyd, Genesis, Sebastian og Bifrost jeg lytter til. Disse to sidste er noget af det smukkeste musik der er lavet på dansk og teksterne er helt i overensstemmelse med min måde at opfatte på.
Ellers er det mest soft pop og lignende, såsom Through the Barricades med Spandau ballet eller No matter What med Take That. Alle de enkeltstående numre som jeg kan lide og som kan brødføde mit sentimentale gen.
Jeg kan også finde på at sætte noget af Niels Ejes musik på (den kan købes på apoteket). Den bruger jeg til at slappe af til, men heller ikke andet.
Min meditation begynder når jeg går ud af døren, ud blandt andre. Så ser og lytter jeg, i stilhed, til alt hvad der sker og lever så vidt muligt med i livet.
Normalt vandrer jeg også meget og kigger på hvad der sker omkring mig. Især holder jeg af at kigge på dyr. De er så sjove og naturlige helt fri for al menneskelig forstillelse.
Men det allermest vigtige synes jeg er, ikke at anstrenge sig for at lytte og se. Blot konstant at følge livets bevægelse som den folder sig ud, uden anstrengelse.
For der hvor min egen bevægelse standser, der hvor min egen villede handling hører op ...
... der bliver jeg opmærksom på en anden bevægelse. 
|
|
|
|
