|
1
registreret Arne Thomsen
188
gæster og
155
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Kære Michael.
|
Skrev jeg virkelig det Ole Bjørn? Selvfølgelig ønsker man da gerne at andre forstår hvad man siger eller skriver.
Med hensyn til dine to indlæg til mig, skal jeg give dig et eksempel på anvendt meditation idet jeg vil sammenfatte mit svar til dig således:
Du forekommer mig at være et menneske, der ser sig selv i en ganske bestemt rolle, en rolle, du gerne vil etablere dig i, i forhold til andre mennesker.
Der er ingen tvivl om at du er en endog meget klog mand, men du har en brist. Du kan ikke acceptere, at møde noget du ikke forstår, det ville ødelægge dit ødelægge dit billede af dig selv og den rolle, du ønsker at spille.
Når du så møder et begreb som meditation, så prøver du straks at inddrage det i din rolle ved at fortælle en fantastisk historie om hvordan du, der er et helt bestemt unikum, selvfølgelig helt uforvarende er faldet over dette fænomen og uden at vide det, har du så udviklet en meditationsmetode, som selvfølgelig i virkeligheden er meget bedre end alle hidtil kendte retninger.
Problemet er blot, at når du vil fremhæve dit flotte eksempel så beskriver du noget som aldeles intet har med meditation at gøre. At du så fremfører et par tilfældige swamier, som sandhedsvidner gør ikke sagen bedre. Jeg formoder, at der lever millioner af swamier i Indien og de er ikke lige kloge alle sammen. Synes du virkelig at en titel giver én ret. Næh, Ole Bjørn. At være en swami er en total misforståelse.
Med hensyn til din forståelse, så bevæger du dig kun i overfladen. Der er intet intelligent menneske, som ikke forstår, at et menneske der opfatter sig selv som ydmyg, slet ikke er det, for dette, at opfatte sig selv som ydmyg er indbildskhed, hvilket derfor er det man er. Den der mener, at han er ydmyg er indbildsk. 
At opfatte ydmyghed som underkastelse er noget vrøvl. Ydmyghed er fravær af indbildskhed, hvilket er forståelsen af én selv. Indbildskheden.
Det er let at forstå, at dette at være ydmyghed er helt identisk med den tilstand der betegnes som:
Klog er den, som ved hvad han ved og ved hvad han ikke ved. ydmyghed er den ganske klare forståelse af, at man ikke ved alt, at kunne identificere hvad det er man ikke ved og derfor spørge for at søge at forstå.
Ydmyghed er derfor ganske usentimental. Hverken det ene eller det andet.
Det besvarer også den oprindelige årsag til hele diskussionen vedrørende, at jeg bruger ordene i min egen og ikke i den vedtagne betydning. Jeg formoder at du i denne forbindelse mener den accepterede vedtagelse af alle tiders lærde, en vedtagelse som du selvfølgelig er fuldstændig bekendt med.
Hvis jeg skulle bruge ordet ydmyghed, som du forstår det, så ville jeg ikke kunne give udtryk for hvad jeg mener. Så derfor bruger jeg det på min egen måde.
|
|
|
|
