|
2
registrerede ABC
,(1 usynlig),
416
gæster og
191
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Kære Michael.
|
Kære Michael.
Tak for dit tilbagesvar. Jeg er enig med Ole Bjørn, når han betegner dit indlæg som smukt, og ikke et ord for langt. Det er særdeles vanskelige temaer, som du har begivet dig ud i, og jeg har læst indlægget flere gange. Det har jeg gjort, fordi din gedigne redegørelse for mig personligt er særdeles vedkommende.
Derfor må du have mig undskyldt, at jeg i en vis udstrækning vil være nødt til at tale om den vej, som jeg selv går, men jeg har ikke andet at sammenligne med. For sagen er, at ethvert menneske nødvendigvis må have sin egen personlige vej at gå. Måske kan man oven i købet heller ikke sige noget præcist om, hvorvidt vejen overhovedet har et mål, thi det kan være dette at gå vejen, der i sig selv er målet.
Din fascination af stilheden og det uendelige rum deler jeg. Her er det de oplevelsesmæssige aspekter, man koncentrerer sig om, således at det uendelige rum ikke må forveksles med det astronomiske rum, der også er fascinerende, men på en kvalitativt anderledes måde. En intellektuel måde, kunne man måske sige.
For at være i stilhedens uendelige rum, må man bringe alle forstyrrelser til tavshed. Dette er ingenlunde nogen let opgave at gå til. Det er let nok at anbringe sig i en bekvem stilling, hvor man kan slappe af, men der går ikke mange øjeblikke, før en tanke popper op. Den skal man ikke forsøge at undertrykke, idet man så blot opnår det modsatte af det, som man ville.
Man skal nok snarere betragte den opdukkende tanke med velvillig ligegyldighed og så blot lade være med at følge den til dørs med fortsættende tankerækker. Hvis man gennem daglig øvelse gennem ganske mange måneder opdager, at der er et mellemrum mellem en tankes forsvinden og en ny tankes opståen, har stilhedens uendelige rum vist sig for én i et kort og fascinerende glimt.
Dette kan gentages, og glimtene kan blive længere og længere, indtil man oplever det, som du kalder sammensmeltningen af iagttageren og det iagttagne, hvilket er en oplevelse i evighedens nucleus – i nu’et – hvor hele det indre synsfelt bliver intensivt lysende, og hvor man via åndedrættet kan ånde sig længere og længere ind i en dyb følelse af glæde. Hvor der kun er tomhed – men en tomhed, der er uforlignelig.
Lad os kalde en sådan øvelse for meditation, men lad os så samtidigt sige, at der er utallige måder at meditere på. Mange af de anvisninger, som man kan finde på hylderne i de nyreligiøse supermarkeder, kan ved et første øjekast se ud til at være sophistikerede og betjene sig af adskillige hjælpemidler og –teknikker. Dette føler nogle sig tiltrukket af.
Men her skal man være varsom. Nogle af de teknikker, der er kommet til os østfra, er langt mere kraftfulde, end den ovenfor skitserede enfoldige teknik. Da jeg i sin tid var sagsbehandler, stødte jeg på et par tilfælde, hvor ukritisk og ukyndig anvendelse af en bestemt orientalsk meditationsteknik fra en af mode-guruerne i 1970-erne havde gjort de pågældende modne til indlæggelse på den lukkede afdeling på røde papirer.
Dette var, kære Michael, en slags første reaktion på dit værdifulde indlæg. Men der er mere at sige, og det håber jeg, at jeg får tid til at skrive.
Med venlig hilsen
Kristian
|
|
|
|
