|
3
registrerede somo, ABC, Arne Thomsen
375
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Kære Michael.
|
Smukt indlæg, Michael, og ikke et ord for langt.
Jeg har før opfordret dig til at skrive digte, for der risikerer du ikke at dine ord bliver taget for pålydende. Sproget, både det talte og det skrevne, er alt for fattigt til at beskrive de nuancer, der er i vores tanke- og følelsesliv. Selv om vi tager mimik, gestik, attituder og andre udtryksformer til hjælp, kan vi aldrig gøre os håb om fuld forståelse. Vi er, som du selv gør opmærksom på, alene i vores tankeverden.
Men digte, hvad enten de er metriske eller ren prosa, har en ekstra dimension i det, som kan læses mellem linierne. Her kan det usigelige få form og substans for dem, der kan opleve/opfatte digtet umiddelbart, og man kan så måske genkende noget i sig selv, der ligner digtets budskab.
Jeg har aldrig haft problemer med at forstå, hvad du mener, for jeg har for mange år siden været igennem de samme faser i min udvikling. Jeg er blot kommet til en mere omfattende erkendelse, som jeg skal prøve at forklare.
I mange år i min ungdom lå jeg under for den dualitet, som især Descartes var talsmand for, nemlig opdelingen/adskillelsen i krop og sjæl. De fleste hænger stadig fast i den overbevisning, at der findes en åndelig verden, som de tildeler en selvstændig eksistens, ophøjet over det kødelige liv. Det er en fristende tanke, og det er jo også grundlaget for enhver religion, men det er og bliver et selvbedrag.
Psykologien befinder sig også i dette hængedynd, og deres "guder" kaldes jeg'et, overjeg'et, id'et m.m. fantasibegreber uden reel eksistens, så der er heller ingen hjælp at hente, hvis man søger at komme til virkelig klarhed over årsagerne til sine tanker, følelser og reaktioner.
Jeg, og andre uhildede forskere i sjælelivet, ser anderledes på det. Hjerneforskningen og genetikken har givet os en verden af nye muligheder for at forstå de sjælelige processer, og at forstå hvorfor illusionen om en åndelig verden virker så levende på os. Vi står endnu kun på tærskelen til at forklare disse processer og forstå tankeprocesserne fuldt ud, men vi bevæger os hurtigt fremad i disse år.
Denne forståelse kan ikke opnås ved introspektion eller selvfordybelse. Al forståelse baserer sig på sammenligning, og hvis man lægger sine egne tanker, følelser og oplevelser som grund til en forståelse, er man i virkeligheden inhabil.
Så forskellen på mig og "religiøst" tænkende mennesker er ikke vores følelsesliv. Mit er nøjagtig lige så personligt, nuanceret og selvoptaget som hos alle andre. Forskellen er kun, at jeg er klar over, at min oplevelse af verden og mine tanker blot er et resultat af fysiske processer med et moment af tilfældighed på kvanteniveauet. Måske er det udfaldet af denne tilfældighed vi i vores bevidsthed oplever som vores viljemæssige valg.
Selv om vi alle deler den objektive verden, så deler vi ikke oplevelsen af den. Vi er hver især alene om vores oplevelse, som du selv er kommet til en forståelse af, men ved at sammenligne os med andre (når vi kommunikerer) kan vi fornemme en vis grad af parallellitet, og dette kan vi dele med hinanden, især hvis vi har et fællesskab i erfaringer. Vi elsker vore bøgeskove og landskabets bløde linier som nordmændene elsker deres fjelde og sømænd elsker havets fjerne horisont.
Men det er netop den individuelle oplevelse af verden, der fik mig til at reagere på dit "evige" NU. Dit nu er nemlig ikke mit nu eller nogen andens nu, så dit nu er ikke evigt. Det dør med dig og mindet om det bliver glemt i den myriade af nye og forskellige nuer som universet danner med hvert kvantespring, og som forsvinder lige så hurtigt for at give plads til de nye. Det er selve tidens natur det handler om her.
Man kan til en vis grad styre sine tanker. Det er jo det vi gør, når vi f.eks. fokuserer på at løse en opgave eller træffe et valg. Hjernen har faktisk mange forskellige tilstandsformer, og vi kan vælge at lade tankerne flyde frit, hvis vi lukker af for ydre stimuli. Det nærmeste vi kan komme tanketomhed er den såkaldte alfa-tilstand, som både optræder i visse søvnperioder, under meditation og under hypnose. Men det er en ganske anden historie.
Jeg håber det gjorde dig klogere på min reaktion, Michael. 
Mvh
Ole Bjørn
|
|
|
|
