|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Frygt Og Konflikt.
|
Hej igen Jerry.
At være venlig behøves vel ikke at have noget som helst med religiøsitet at gøre, eller hvordan opfatter du det?
Sandheden eller sandhed som vi "normalt" opfatter her i verden, har jo i og for sig ikke virkeligt noget at gøre med sandheden eller sandhed, og det er så uanset om vi definere os selv med begrebet religiøs eller ateist.
Både videnskabeligt og logisk set kan vi ikke komme udenom, at sandhed eller sandheden ikke kan ændre sig, for ellers ville sandhed eller sandheden ikke være sand. Om vi tror på det ene eller det andet, eller om vi antager at vi ved noget, ja, så ændre det ikke på hvad der virkeligt er sandt. Den "normale" opfattelse som vi mennesker benytter os af - eller den tankegang vi antager som sand -, den ser kun små fragmenter af helheden, og det udspringer fra vores ide om adskillelse. Kvantefysikken fortæller os at adskillelse ikke er i overenstemmelse med hvordan virkeligheden virkelig er, og når man tænker sig logisk om, så må det som er virkeligt og være det som er sandt.
Jo, vi mennesker tror der findes forskellige sandheder, og vi forsvare den sandhed vi tror på med næb og klør, men det vidner blot om den forvrængede opfattelse vi har af os selv. Logisk set giver det ingen mening at ville forsvare det man tror på er sandt, for hvis det virkeligt er sandt, ja, så behøves det intet forsvar, fordi det ikke kan ændre sig uanset hvad. Sandheden er ens for alle, men vejen til erkendelsen af den er forskellig.
Jeg siger ikke at alle skal gå den samme vej som mig, men jeg siger at sandheden er ens for alle, og hvordan andre mennesker kommer til en erkendelse af sandheden, ja, det betyder ikke noget for mig.
Det er meget enkelt at skelne imellem hvad der er sandt og hvad der er falsk, for det som er sandt er fuldkommen ikke-dualistisk og det som er falsk er dualistisk. Så kære Jerry, hvis du benytter dig af den rettesnor vil du meget hurtig lære at skelne imellem det sande og det falske. Og hvis du virkelig praktisere den ikke-dualistiske tankegang, så vil du også komme til at opleve en dyb fred i dit indre, og ikke mindst vil du komme til at opleve dine forhold til andre mennesker på en helt anden måde.
Du kan jo undersøge om det ikke giver mening, at hvis vi videnskabeligt set ved at det er umuligt, at antage en position som iagttager og samtidig være i en adskilt position som det der iagttages, så ikke er meget logisk at det du tænker er det du vil opleve i forbindelse med dit forhold til andre mennesker og verden. Godt nok er de fleste af menneskets tanker ubevidste, men hvis det virkelig er en kendsgerning at adskillelse blot er en illusion, så ville det vel være en meget god ide at undersøge de tanker som krydser ens bevidsthed, og ikke mindst få erkendt hvilke der afspejler sandheden og hvilke der godt kan skrottes.
Og jo, det har i sin enkelthed meget at gøre med hvad man tror på, uanset om man bruger begrebet ateist eller what ever om sig selv. For i din bevidsthed reagere du på det du tror på er sandt, og din reaktion vil være det som præger din bevidste sindstilstand, og dermed også din adfærd overfor andre mennesker. Hvis du ønsker fred i dit sind, så tro kun på at fredelige tanker afspejler det som er sandt. Og tilgive så de tanker som afspejler det falske, og dit sind vil igen kunne opleve den frihed det er skabt i og som.
Det er meget enkelt, men ikke så nemt at praktisere.
Og jo kære Jerry, der findes mange religioner, filosofier og andet om Gud, men igen, hvis du vil være sikker på at det er sandheden som afspejles, så må du undersøge om ideerne bygger på ikke-dualitet. Ideerne i EKIM er fuldkommen ikke-dualistiske, og alt hvad videnskaben finder frem til er helt i overenstemmelse med de ideer som EKIM præsentere verden for.
Virkeligheden er fuldstændig ikke-dualistisk, og det er fordi den afspejler det som er evigt, og det er det som er sandheden om hvem vi virkelig er. Vi kan fornægte det og fortsætte med at vikle os ind i illusioner, men det ændre ikke virkeligt på noget, andet end at det blot forlænger vores smerte og lidelse.
Der har været mange store tænkere i vores verden, og nogle er fremkommet med ideer som afspejler sandheden, men de er alle gået på kompromi og indført dualitet i deres samlede anskuelse. At gå på kompromi med sandheden er det samme som at fornægte sig selv, og så vil man ikke kunne se hele billedet, men kun nogle fragmenter.
Hvis nogen siger de virkelig har erkendt sandheden, så vil deres sind også være i en tilstand af fuldkommen fred, og det vil så også kunne ses på deres adfærd og deres måde at reagere på. Meget enkelt igen min ven. 
Håber du kan bruge mit svar til noget.
Kærligst Jan.
|
|
|
|
