|
2
registrerede Hanskrist
,(1 usynlig),
213
gæster og
160
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ransom
Emne: Re: Din Udødelige Virkelighed
|
Til Jan Serotonin
Det er ikke meget af det, du skriver, jeg får ret megen mening ud af.
Lad mig først anholde din Übermensch-attitude, som jeg ser i dine gentagne bedrevidende tilkendegivelser af, at du ved, hvad 'mennesket/mennesker' helt generelt ved/mener/tror osv.
Flere end 20 gange gør du sådanne henvisninger!
Det er en næsten biskoppelig arrogance, du dermed udviser, og det er smadderdumt!
Dine henvisninger til en bedre forståelse af virkeligheden gennem viden om kvantefysikken kunne du have sparet dig:
Hvis du sætter dig ind i kvantefysikken, og du anvender den viden du derigennem får, så vil det også ændre dit syn på verden.
Jeg mangler ikke nogen viden, som ville kunne befordre en begrebsmæssig forståelse for dit makværk!
at ideen om adskillelse og forgængelighed ikke har noget som helt at gøre med virkeligheden
Allerede her opererer du med begreber, som er æteriske, upræcise og desværre også multidefinerbare.
Denne adskillelse? Der skal mindst være mindst to veldefinerede ting omtalt, for at der kan tales om adskillelse.
Der findes ingen!
Og så dit mærkværdige begreb: forgængelighed!
Jeg har fortalt dig:
Fat det dog mand: Når du dør, er du død – og intet andet.
Du forgår totalt og forsvinder i intetheden som alle milliarderne før og efter dig
Hvis du frygter døden, så må du også have en ide om hvad død er.
Nej, mand! Jeg frygter ikke døden. Jeg har et ganske tillidsfuldt forhold til min egen død. Der for har jeg også testamenteret mit syndige legeme til et anatomisk institut – og det synes jeg, du også skulle, hvis dit kærlighedsbudskab skal tages alvorligt!
Nå, men min anmeldelse af indholdet af dine indlæg ( du kan naturligvis indvende, at jeg ikke på nogen måde er kaldet til nogen som helst anmeldelse ) er først ganske kort:
Du er dumpet!!
Uddybning:
Jeg er ved læsning af dine indlæg (og jeg har læst dem – endda printet dem ud) et par gange kommet til at tænke på Per Degn i 'Erasmus Montanus'. Han holder fast i sine latinske bøjninger, som han rabler af sig for at overbevise sine tilhørere om egen visdom, hvilket er rent narreværk!
En af mine venner er uddannet i retorik, kommunikation m.m. Han underviser i disse fag. I går besøgte han mig, og jeg viste ham mine kopier af dine skriverier. Han skulle i formiddag forestå et kursus i kommunikation for et lidt blandet hold, og han indvilgede i at tage dine skriverier med for at bruge dem som et oplæg til en diskussion om bl.a. indholdsforståelse.
Han kom her kort før 17 og fortalte, at ingen havde været i stand til at referere bare noget som helst brugbart fra teksterne.
Han havde trøstet kursisterne med, at det kunne heller ikke.
Du sluttede:
Håber du får en god dag min kære ven.
Er du bevidst om, at der ligger noget meget højrøvet/nedladende i udtrykket 'min kære ven'?
PS: Lige nu undrer jeg mig over, at jeg brugte tid på at svare dig
|
|
|
|
