|
1
registreret Arne Thomsen
201
gæster og
157
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Din Udødelige Virkelighed
|
GARY: Jeg kan godt lide ham Jesus. Han holder virkelig fast ved Kurset. Det kan altså se ud, som om alle disse ting og mennesker er derude; men det er de ikke. Det er ikke virkelige mennesker; det ser bare sådan ud. Jeg har skabt det jeg ser, og derpå glemt det. Og jeg ønskede, at det skulle være sådan, som det er, nemlig at jeg og den oprindelige adskillelse nu ses ovre i de andre og i verden i kraft af det, jeg i hemmelighed tror om mig selv, det, Kurset kalder "de hemmelige synder og det skjulte had", som jeg har begravet i mit sind. Og det, der holder det hele sammen, er mine domme over og min fordømmelse af andre.
PURSAH: Ja, lige præcis. Og det hele skal sikre, at du vil dømme og fordømme og holde hele den onde cirkel gående nede under overfladen. Det er sådan egoet overlever, gennem projektion af ubevidst skyldfølelse. Det er aldrig DIN fejl, at du ikke er glad og fredfyldt, det er DERES fejl. Du kan se, hvordan det fungerer i forhold, hvad enten det er mellem individer eller lande. Medmindre den anden er en af dine specielle elskede eller en allieret, er det altid den andens fejl, og vedkommende er der ikke engang! Ikke virkelig, selv om det sandelig ser sådan ud og føles sådan, hvilket er et vidnesbyrd om, hvor grundigt du er blevet narret i første omgang. Og hvis du endelige GIVER dig selv skylden, hvad er det så, du giver skylden?
Blot en anden krop, for hvis du holder hånden op foran ansigtet og ser på den, hvad er det? Det er en krop, der er projiceret. Selvfølgelig tænker du, at det er en ganske særlig krop, fordi du mener, at den er dig, men det er den ikke. Den er blot én ud af alle de kroppe, du har projiceret. Den krop, som du ser, når du kigger i spejlet, er ikke mere virkelig end de andre kroppe, du ser i det spejl, du kalder verden.
GARY: Og verden og alle dens kroppe er symboler på adskillelse og den omfattende, ontologiske skyldfølelse, som vi bærer på af den grund, og dermed opstår behovet for at undslippe fra den gennem fornægtelse og projektion?
ARTEN: Det er, hvad universet er, broder, din syndebuk. Som Jesus siger i Kurset: "Det var den første projektion af fejltagelsen udad. Verden opstod for at skjule den, og blev den skærm den blev projiceret på, og blev så trukket imellem dig og sandheden."
Det bliver nu din opgave at ophæve den i sindet, så du kan vende hjem. Hvilket bringer os til den eneste løsning, nemlig tilgivelse, på det eneste problem, nemlig adskillelse. Vi kommer til at tale mere om det undervejs. Det er langt vigtigere, end de fleste mennesker tror. Det er afgørende vigtigt, at de hele tiden holder sig det for øje.
Sand tilgivelse betyder, at du ikke dømmer og fordømmer andre. Synd og skyld findes i virkeligheden ikke derude, fordi intet af det, vi har talt om, er sket andre steder end i en drøm, og drømme er ikke virkelige. Så i sit Kursus råder Jesus dig til ikke at gøre ideerne om synd og skyld til virkelighed i de mennesker, begivenheder og situationer, du ser i verden: "Kald det ikke synd, men vanvid, for således var det, og således er det stadig. Iklæd den ikke skyld, for skyld lader formode, at den blev fuldbyrdet i virkeligheden. Og frem for alt: VÆR IKKE BANGE FOR DEN... Når du synes at se en eller anden forvansket form af den oprindelige fejltagelse nærme sig for at skræmme dig, så sig blot: Gud er ikke frygt, men Kærlighed, og den vil forsvinde."
GARY: Hvis bare det var så nemt.
ARTEN: Vi har aldrig sagt, at det var nemt, Gary. Men sandheden ER enkel. Det er det, egoet har skabt, der er kompliceret. Og det er det, som skal ophæves gennem din tilgivelse. Jo mere egoet ophæves, jo lettere bliver det for dig. Når vi er færdige med dig, vil du vide, hvad du skal gøre i enhver situation, ikke blot intellektuelt, men af erfaring.
Lige nu skal du blot huske, at hvis ideer ikke har forladt deres kilde, så har det, du ser, aldrig forladt sindet. Hvis det er i sindet, og hvis sind kan forandres, så er det i sindet, den sande magt ligger.
Det, som gjorde Jesus og Buddha til dem, de var, hang sammen med, at de ikke lod sig narre af det ydre skin. Illusionen eksisterer for at få dig til at tro, at du har distanceret dig fra din skyldfølelse, men ved at gøre den virkelig og ved at dømme og fordømme den, fastholder du den blot. Egoet har narret dig. For at sikre sin egen overlevelse har det narret dig til at dømme andre. Nu, hvor du kender sandheden, er tiden inde til at gøre en ende på alt dette nonsens og vende hjem til det sted, hvor du hører til. Du er der i realiteten stadigvæk, men det er uden for din bevidsthed, selv om du er så heldig at have fået nogle dejlige glimt af det.
Vi kalder det sand tilgivelse, fordi det ikke er det samme som den måde, verden normalt opfatter det på, og du vil ubevidst have modstand mod den form for tilgivelse, fordi egoet fornemmer, at dette er dets endeligt, og det ville hellere gøre det af med dig end tillade, at du gør det af med det. Der er lærere, som fortæller dig, at du skal blive venner med dit ego eller slutte fred med dit ego som en måde at håndtere det på. Det fører ikke til andet, end at du fastholder det. Hvis du praktiserer sand tilgivelse, hvilket er den eneste vej ud, er egoet desuden ikke interesseret i at være din kollega. Som Jesus siger, du "truer hele egoets forsvarssystem for alvorligt, til at det vil besvære sig med at foregive at det er din ven." Det er ikke din opgave at fastholde egoet, det er din opgave at ophæve det gennem den retsindede tænknings dynamik, som vi vil fortælle dig om. Som Kurset siger: "Frelse er ophævelse." Tiden er inde for dig til at gå et niveau op, bro. Ikke kun for dig, men for alle, som er rede til at lytte. Er du rede?
GARY: Ja, for pokker.
PURSH: Noget af det vigtigste er ikke at gøre tidens og rummets univers til virkelighed. Du er uskyldig, fordi det ikke er virkeligt. Lad være med at åndeliggøre universet. Lad være med at åndeliggøre stof og energi. At energi for dig sommetider ligner stof skyldes kun den måde, du opfatter det på og opfatter dig selv på. Du opfatter dig selv som en krop, og så fortæller kroppen dig, hvad du skal føle. Men det burde være dig, der fortalte kroppen, hvad den skulle føle. Du er ikke i kroppen; kroppen er i dit sind. Når du sætter sindeti dets rette perspektiv, tager du ansvaret for årsagen i stedet for blot at være offer for virkningen. Så kan du vælge Helligånden og hans svar i stedet for egoets spørgsmål. På den måde bliver du atter gjort hel. Derfor vil din måde at opleve ting på ændre sig på dette niveau, og Helligånden vil tage sig af opgaven i den større, metafysiske skala.
Tag ikke fejl: Der er en niveauforskel mellem dette og andre læresystemer. De andre flytter tingene rundt i et univers, som i virkeligheden ikke findes. Det er som at flytte møblerne rundt i et brændende hus. Ja, det kan godt være, der ser lidt bedre ud en stund, men det er at fornægte det virkelige problem. Et Kursus i Mirakler på den anden side er ophævelsen af det hele og tilbagevenden til den eneste ting, som er virkelig. Husk, hvad vi har sagt indtil nu, og integrer det.
Fortsættes...
|
|
|
|
