|
0
registrerede
294
gæster og
50
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Din Udødelige Virkelighed
|
Vi kommer ind i bogen hvor Gary på bedste vis beskriver den lære som er i Et Kursus i Mirakler.
GARY: Bestemt, så længe i korrigere mig, hvis det er påkrævet. Lad os sige, at vi har Gud, og Gud er fuldkommen enhed. Der er intet andet. Gud skaber, men det, han skaber, er nøjagtig det samme som det, Han er. Der er tale om at udøse en fuldkommen kærlighed, som ligger hinsides noget, vi kan forstå med et sind, som ikke er helt. Men oplevelsen af den er så storslået, at det er fuldkommen ærefrygtindgydende. Alligevel er der denne tanke, som tilsyneladende indfinder sig. Det er en meningsløs tanke, som er væk på mindre end et sekund. Den er fuldkommen betydningsløs. Det er en tanke om adskillelse som: HVORDAN VILLE DET VÆRE FOR MIG, HVIS JEG SKABTE PÅ EGEN HÅND? Den ide indebærer en individuel eksistens.
Som I nævnte reagerer Gud ikke på den. Han er ingen tåbe, og han bevarer virkeligheden fuldkommen og som én, men den tanke om adskillelse gør, at der tilsyneladende sker noget andet i VORES oplevelsesverden. Så kommer det svære: Det sker ikke I VIRKELIGHEDEN. Det ser kun sådan ud. Ligesom det er muligt for en drøm, jeg drømmer om natten, at synes fuldkommen virkelig, kan denne drøm også synes fuldkommen virkelig(oplevelsen af at være et individ adskilt fra eenhed og fuldkommenhed, og oplevelsen af en fysisk verden i et dualistisk univers), men det er den ikke. Faktisk bliver andre dele af drømmen tilsyneladende gjort mindre virkelig, så vi kan tro, at den klareste del af drømmen ER virkelig. Det er en følge af niveauer, som ikke engang eksistere i fuldkommen enhed.
Denne anderledes oplevelse, som tilsyneladende indfinder sig hos os, foregår på et omfattende metafysisk niveau. Vi vil kalde denne oplevelse for BEVIDSTHED. Så vidt jeg ved, er Et Kursus i Mirakler den eneste åndelige lære i verden, der afslører bevidsthed som det, den i virkeligheden er. Kurset siger: Bevidsthed, som er planet for opfattelse, var den første splittelse der blev indført i sindet efter adskillelsen, og som gjorde sindet til en opfatter i stedet for en skaber. Bevidsthed er korrekt blevet identificeret som egoets domæne.
Mennesker tror, at bevidsthed er virkelig betydningsfuld, fordi vi ønsker, at det, vi har lavet, skal være vigtigt. Derfor forherliger vi den og måler den og regner den for speciel, mens den i virkeligheden kun er et symbol på adskillelsen fra vores kilde. Der er tale om adskillelse, fordi forudsætningen for at have bevidsthed er, at der er mere end én ting. Der er nødt til at være et subjekt og et objekt. Det er nødvendigt med noget andet, man kan være bevidst OM. Det var her, tohed kom fra og erstattede enhed. Det er derfor, det resulterer i en symbolik bestående af illusoriske modsætninger, polariteter og dualiteter.
Så fra tohed udgår mangfoldigheden, men det er alt sammen symbol på den oprindelige ide om adskillelse. Mangfoldighed avler kaos. Men nede under det hele findes der grundlæggende ideer, og disse ideer kan kun forekomme virkelige, når du oplever dig selv som adskilt fra enheden - for eksempel ideen om knaphed(mangel) og død.
Der kan ikke være knaphed i fylde, men når du først har ideen som adskillelse og modsætninger, så har du en mulighed for, at der kan dukke alle mulige mærkelige ting op. DET er grunden til, at det i Første Mosebog hedder: Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser af det, skal du dø. Godt og ondt er jo modsætninger, og når du først har modsætninger, har du døden. I himlen(synonym med virkelighed), hvor der kun findes evigt liv, kan der ikke være nogen død, men når du først har modsætningerne, har du tilsyneladende en modsætning til livet, som er døden. Den findes ikke virkelig. Det er derfor Kurset allerede i introduktionen siger, at " det modsatte af kærlighed er frygt, men det der er altomfattende kan ingen modsætning have." Det, der er altomfattende, er sandt, og det, der ikke er altomfattende eller fuldkommen helt, eksisterer i virkeligheden ikke.
ARTEN: Om din frelse siger Kurset også, at "den giver helheden af de fragmenter du opfatter som afbrækkede og adskilte tilbage til din bevidsthed. Og det er den der overvinder frygten for døden. For adskilte fragmenter må nødvendigvis forfalde og dø, men helhed er udødelig."
GARY: Som en reaktion på den usande tilstand af adskillelse benægter sand tilgivelse det, som IKKE ER sandt, og accepterer det, som er sandt. Som Jesus formulerer det i sit Kursus: "Den fornægter, at noget som helst, der ikke er af Gud, er i stand til at påvirke dig."
Arten: Det afspejler Kursets viden om, at det, "der er udødeligt, ikke kan angribes; det der blot er timeligt, har ingen virkning."
GARY: Okay, udødelige fyr. For de fleste af os virker oplevelsen af, at vi er HER, meget virkelig, men for at forstå, HVORFOR det er tilfældet, er vi nødt til at gå tilbage til det metafysiske niveau, som nu er ubevidst for os. Vi skal se hvorfor om et øjeblik. Men på det metafysiske niveau, før tidens og rummets univers blev "skabt", føler vi et absolut frygteligt tab, og vi oplever det i en skala, som vi end ikke kan begynde at forestille os nu.
PURSAH: Udmærket. Det er nødvendigt at forstå, at før det var din oplevelse fuldkommen i enhver henseende. Der blev taget fuldkommen hånd om dig, der blev sørget fuldkommen for dig, uden problemer og uden noget andet end ekstase. Den fuldkomne glæde ved dette kan ikke omsættes i ord. Men nu, hvor du har ideen om adskillelse, er det, som om du har begået en kolossal fejltagelse. Det er, som om du har mistet Gud., hvilket vil sige, at du har mistet alt!
Den eneste oplevelse i denne verden, som ville komme i nærheden af dine følelser, dengang den oprindelige adskillelse fra Gud indtraf, ville være, hvis den person, du elsker mest i denne verden, døde. Hvad sker der når denne person dør? Du er adskilt. Du tror, at du aldrig kan få vedkommende tilbage. Det er selvfølgelig ikke sandt, for der er ingen, som nogensinde dør, men sådan føles det og sådan ser det ud for dig. Det er i virkeligheden et symbol på den første adskillelse, der udspilles i denne verden. Og den oprindelige adskillelse, som var en adskillelse fra Gud på det metafysiske niveau, får dig til at føle dig forfærdeligt til mode.
ARTEN: Fordi modsætninger er følgen af adskillelse, er der nu to mulige måder, hvorpå man kan tænke om alt dette: Den rigtige måde, som vi vil kalde Helligåndens fortolkning, og den forkerte måde, som vi vil kalde egoets fortolkning. Gud har IKKE sendt Helligånden for at frelse dig. Helligånden kunne siges at være din erindring om dit sande hjem hos Gud, som er den rette del af dit sind. Egoet er den forkerte del af dit sind. I begyndelsen tror folk, at Kurset taler til dem som personer, fordi det er, hvad de tror, de er. Men det "du" som Kurset henvender sig til, er i virkeligheden dit tilsyneladende adskilte sind, som har brug for at vælge at lytte til den rette lærer i stedet for den forkerte.
Det er ikke nemt, fordi du har det forfærdeligt, og egoet vil spille på din frygt. I denne nye oplevelse af bevidsthed tror du, at du har mistet alt, og egoet vil hellere end gerne have dig til at tro, at du har gjort noget forkert. "Du kan tro, der vanker, mand. Gud er meget vred over det, du har gjort." Men hvis du har gjort noget forkert, hvad er det andet end ideen om synd? Og hvis du har syndet, betyder det, at du er skyldig. Og hvis du er skyldig, betyder det, at du bliver straffet. Men på dette niveau tror du, at du bliver straffet af Gud selv! Dette fører til den frygt for Gud, som du stadig har, selv om den er ubevidst for dig. Sindets frygtelige skyldfølelse over dette findes stadig begravet i det, men da sindet er holografisk, er også oplevelsen af sandheden begravet i det.
PURSAH: Ja, og den sandhed, som du har fået af Helligånden, er en helt anden historie. Helligåndens budskab lyder: "Hvad er dit problem? Du kender Gud. Du har været hos ham i al evighed. Han giver dig alt. Hvad har han nogensinde gjort andet end at elske dig? Det eneste du skal gøre, er at glemme denne tåbelige ide og vende hjem. Problemet er løst."
ARTEN: Egoet er nødt til at finde på noget i en fart. Det kan LIDE ideen om at have en seperat identitet. Derfor siger det: " Hør, du er nødt til at komme væk, og jeg har et sted, vi kan tage hen." Egoet ved, at det gør ondt på dig, og at du ikke ville have noget imod at slippe væk, hvis du kunne, men du ved ikke hvordan. Derfor siger egoet: "Hvis du kommer med mig, bliver du fri for den frygtelige smerte, som du føler." Det er præcis den, du gerne vil væk fra, men du er stadig ikke sikker på, at du vil opgive det, Helligånden siger. Så egoet er nødt til at give et ekstratillæg med i købet. Det siger: "Hør her, hvis du kommer med mig, kan DU blive Gud. Du kan skabe dit eget liv. Du får din egen personlige identitet. Du kan være den, der bestemmer. Du kan være SPECIEL." Det er toppen af kransekagen. For ikke alene slipper du af med den frygtelige følelse, du har, men du kan oven i købet blive Gud!
GARY: Jeg troede det var mig som stod for gennemgangen!
PURSAH: Var det derfor du talte lidt med dig selv under Artens fremstilling?
GARY: Hør her, hvis jeg ikke kan tale med mig, hvem kan så?
ARTEN: Lad os kort forklare, hvorfor alt dette forekommer dig så virkeligt i dag. Egoet har en snedig plan. Når du vælger egoet på det metafysiske plan, vi har talt om, er det ensbetydende med at smelte sammen med det. Så følger en massiv FORNÆGTELSE af alt det i sindet, vi har talt om. Men når man fornægter noget, er det nødt til at forsvinde et sted hen. Du tror, at du undslipper det ved at fornægte det, men det gør du ikke. I virkeligheden presser du det bare ned under overfladen og ud af din bevidsthed. Derfor bliver det ubevidst. Så alle de nye ideer, der ikke kunne eksistere i helhed - ideer som synd, skyld, frygt, knaphed, død, angreb, hele denne ormehule - bliver fornægtet og derefter PROJICERET ud. Selv på det verdslige plan kan en psykolog fortælle dig, at der altid følger projektion efter fornægtelse. Men her taler vi om noget i umådelig skala. Som Jesus formulerede det i Kurset: "Du forstår ikke omfanget af denne fejltagelse." Han siger også: "At lytte til egoets stemme betyder, at du tror det er muligt at angribe Gud, og at en del af ham er revet væk af dig. Frygt for gengældelse udefra følger heraf, fordi skyldens voldsomhed er så intens, at den må projiceres." Fatter du de lammende konsekvenser af alt dette?
Når vi går videre, ser vi, at alt det, du ønskede at undslippe, alle de frygtelige ting, som du troede var sandheden om dig, og som kan opsummeres med nogle få ord som SKYLDFØLELSE samt FRYGT for straf og gengældelse, som du tror følger, fordi du tror du er skyldig... alt dette fornægtes, projiceres ud og bliver SET udenfor dig. Dette skaber tidens og rummets univers, der begynder med the big bang. Det univers, som du har glemt på grund af fornægtelsen, har som sit formål at få det til at se ud, som om du undslipper det, du føler og tror om dig selv. Nu er det ikke længere i dig, nu er det derude!
SElvfølgelig er der ikke VIRKEIG noget derude, men det ser sådan ud. Det er et optisk bedrag, men udført i en multisensorisk skala, som vi kommer ind på om et sekund. Det, som det gælder om at huske her, er Kursets ord om, at "ideer ikke forlader deres kilde." Så ja, det kan SE UD, som om du er undsluppet disse ting ved at projicere dem væk fra dig, men det er blot en illusion, og de findes stadig i dit sind. Det ser bare ikke sådan ud, fordi de er blevet fornægtet, og du har glemt det. Derfor ser det ud, som om de er uden for dig, og du har glemt, at du skabte dem, da du slog dig sammen med egoet. Det bringer os til et meget vigtig princip fra Kurset: "Projektion laver opfattelse." Så hvorfor læser du ikke bare de første sætninger fra den del af teksten?
GARY: Okay, lærer. Hvad side er det på?
ARTEN: 445.
GARY: Helt øverst. "Projektion laver opfattelse. Den verden, du ser, er det du gav den, ikke mere end det. Men selv om den ikke er mere end det, er den heller ikke mindre. Derfor er den vigtig for dig. Den vidner om din måde at tænke på; det ydre billede af en indre tilstand." Wow. Jeg har aldrig helt tænkt over det på denne måde. Jeg HAR LAVET det, jeg ser?
PURSAH: du fatter det, broder. Men det føles ikke sådan på grund af den omfattende fornægtelse. Det samme gælder for alle de kroppe, du ser, din egen med. Formålet med kroppen er at få illusionen til at tage sig virkelig ud. Men eftersom kroppen er en del af illusionen, kan du ikke forlade dig på, at den fortæller dig, at illusionen er uvirkelig. Den fik form gennem samme beslutning om at adskille sig genmme projektion, hvilket er det, der skabte hele illusionen i første instans. Du ønskede adskillelsen, så skylden kom til at ligge i de andre kroppe og ikke i din og dermed uden for dig og i dem. Men fordi projektionen skabte opfattelsen af alt, er årsagen til det hele stadig der i dit sind, og sind kan forandres. Som Kurset formulerer det: "Resultatet af en ide er aldrig adskilt fra dens kilde. Ideen om adskillelse frembragte kroppen, og vedbliver at være forbundet med den...
Så nu føler du dig låst fast i en krop, som er nødt til at leve med alle disse andre kroppe. Og alle dine andre snaser, ikke kun synet, fortæller dig, at verden er fuldkommen virkelig. Den ser fuldkommen autentisk ud og føles sådan. Fra det øjeblik du fødes, til det øjeblik, hvor du dør, handler alt om overlevelse og succes for din krop, fra at opnå materiel bekvemmelighed til at modtage speciel kærlighed. Det kræver ikke den store iagttagelsesevne at se, at dit samfund er vild med kroppe og med at få sex.
GARY: Det kan jeg godt forstå. Jeg havde sex engang, og det var et af de lykkeligste øjeblikke i mit liv.
PURSAH: Der er noget, du ikke må glemme, min kære. I en dualistisk verden må selv de gode tider blive dårlige til sidst, om det så kun er gennem døden. Det skyldes, at det, der i virkeligheden foregår her, er at gennemleve adskillelsen fra Gud igen og igen i forskellige former. Det er som at spille en DVD af det samme igen og igen, adskillelse. Den måde, Jesus formulerede det med hensyn til dit liv, er: "...du genoplever blot dette enkelte øjeblik, hvor rædslens tid indtog kærlighedens plads."
Fortsættes...
|
|
|
|
