|
1
registreret
(1 usynlig),
204
gæster og
158
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Skabelsen
|
Hej selvkredsende j-Michael-p (jmp),
Du skriver:
Nuet er stilheden og det uendelige rum. Og hvem finder vi her andre end lille mig.
Som er træt af at tale om egoer, jeg'er, selv'er og hvad ved jeg. Jeg er bare mig, jeg glæder mig til at møde dig i det eneste som findes. Citat slut.
Jeg forstår godt du er træt af at tale om det, for du har ikke forstået en dyt af den diskurs; men alligevel skal du altid gøre dig klog på det og konstant udtale dig om forholdet. Nøjagtig som dengang du ville belære os andre om at Jesus var en ”ikke handlingens mester” der ville pege på Nuet, stilheden og det uendelige rum. På den måde sætter du dig selv udenfor enhver fornuftig samtale om emnerne og problemstillingerne.
Det infantile hos dig er tydeligt:
Jeg er bare mig, jeg glæder mig til at møde dig i det eneste som findes.
Nuet er stilheden og det uendelige rum. Og hvem finder vi her andre end lille mig? Citat slut.
Man burde ikke kunne skrive sådan noget på en debat for voksne mennesker.
Er du klar over om der har været en saglig og faglig (videnskabelige) diskurs om det ”mig” du taler om gennem de sidste 100 år, eller måske godt 200 år, helt tilbage til Herder og Fichte?
Men det ”mig” du nævner er et narcissistisk lystbetonet umodent infantilt ego; mig eller selv, med voldsomme udtalte regressive tendenser, der får de psykiatriske alarmklokker til at ringe.
Hvis vi ser nærmere på hvad du skriver:
Nuet er stilheden og det uendelige rum. Og hvem finder vi her andre end lille mig.
Som er træt af at tale om egoer, jeg'er, selv'er og hvad ved jeg. Jeg er bare mig, jeg glæder mig til at møde dig i det eneste som findes. Citat slut.
Så kan vi sige følgende:
Længere kan man ikke komme væk fra Jesus Kristus; længere kan man ikke komme væk fra kristendommen. (dette siger jeg kun fordi du selv påstår du er den eneste der har forstået Jesus og at de kristne selv overhovedet ikke har forstået ham).
Dine infantile udtalelser vidner om nogle voldsomme regressive neurotiske tendenser hos dig, der som fortalelser (forskrivelser) gang på gang kommer klart til udtryk hos dig.
Jeg er lige ved at tro, at dersom vi nøjes med at se på det som litteratur, poesi, at du ikke engang kunne få ros i 3. klasses dansk stil. Jeg ville selv som lærer, hvis en elev skrev sådan, blive vagtsom overfor at her kunne være tale om en alvorlig forstyrrelse, narcissistisk forstyrrelse. (”Nuet er stilheden og det uendelige rum. Og hvem finder vi her andre end lille mig?”; ”Jeg er bare mig, jeg glæder mig til at møde dig i det eneste som findes”, alarmklokkerne burde ringe hos enhvet voksent menneske der er i din nærhed (og jeg er denne voksne, og spør dig, hvad vil du gøre ved din hjælpeløse tilstand? :)).
Jeg kan se at alt det du skriver før dine kongstanker, før dine konklusioner, er oprigtige forsøg på at give dig selv et spark så du kan komme fri af din hjælpeløse regressive fastlåste tilstand, men måske der skal mere til, end disse dagbogs litterære skrive spark du forsøger at give dig selv. Demens og solipsisme er som et sort hul ved at opsluge den sidste rest af fornuft og forstand, lys, hos dig; i det mindste når du afslutter med dine kongstanker og konklusioner. Et og andet sted håber jeg ikke du mener det du skriver, men at det er nogle filosofiske tanker der er kommet til dig i forbindelse med alvorlig melankoli og anfald af pessimisme. Men de tanker man har fået i forbindelse med en alvorlig melankoli og anfald af pessimisme er det jo ikke forbudt at frasige sig igen, skifte ud, udskifte med nye tanker (som ville kunne gavne dig og dit liv og gøre dig mere interessant for os andre at høre på); ja kynisk og kritisk få analyseret dine kongstanker om livet og dig selv (dit mig) og så derved forsøge at ændre dit syn på livet og dig selv.
Mange anti-trætte hilsner Hanskrist.
Anti-træt skriver jeg fordi det er tydeligt at du er træt, som du også selv skriver at du er. Men hvis du er så træt, hvorfor så ikke hvile ud før du skriver, og dermed være lidt mere veloplagt og af den vej være i stand til at magte opgaven at tage det du selv gang på gang ligger op til, lidt mere seriøst, gribe det an på en noget mere fornuftig saglig måde.
|
|
|
|
