|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Jeg vil anbefale dig Arne som den hårdnakkede agnostiker der dogmatisk hævder, stik modsat JESUS KRISTUS, at vi ingen fortrolige tillidsfulde personlige direkte inderlige intime gudserkendelse og erfaringer har - at du læser mit indlæg her idag til Jørgen Primdahl, følger her:
Hej Jørgen hvad du mener med "ånd i den forstand" er jeg ikke helt klar over som når du skriver:
"Ja nu er det jo ikke sådan at mennesker er skabt med en ånd i den forstend, eller hvad mener du."
Ånden (Gud Helligånden) er i enhver menneskelig situation fri til at virke i menneskets ånd, ja Gud som Ånd er altid nærværende i menneskets ånd bevidst eller på ubevidst plan.
Salmisten: "tag ikke din Ånd væk fra mig".
Hvilket viser at Guds Ånd kan vi ikke beherske som var det vores egen ånd. Hvilket jo Paulus også siger i 1 Kor 2. Men gennem ÅBENBARINGENS EKSTASE (1)* er vores ånd ude af center og GUDS ÅND er inde - har grebet os i vores center = cor = ❤️ hjerte og måske vi i en længere periode vil være drevet af Ånden som Paulus skriver. Men det er menneskeligt at glemme Gud (Gud Helligånden) og blive selvoptaget (mennesket begynder at kredse om sin egen ånd (2)*) - men helt afskåret fra Guds Ånd er ingen mennesker.
(1)*:
Åbenbaringens Ekstase er forudsætningen for den religiøse spirituelle dybdedimension. Hvilket Paulus i 1 Kor 2 så smukt beskriver. EKSTASE at vi er ude af os selv (står ud af os selv) og Gud inde, at vores ånd er ude og Guds Ånd er inde. Dette er hvad EKSTASE betyder. Vi er ude af os selv uden at miste os selv - som Paulus (3)* er en mester i at redegøre for - modsat en stor del af østens religiøsitet hvor menneskets Ego'Self akse struktur bliver opløst i det guddommeliges nærvær, også derfor stofmisbrug i hippie bevægelsen var så populært - da det flugter med at vi opløser vores sunde raske Ego'Self dybdestruktur.
(2)*:
Synd er at mennesket er selvkredsende - indkroget i sig selv, kredser omkring sin egen ånd udelukkende (kundskabet om godt og ondt udenom Gud). Og gør vi dette har vi afskåret os selv fra:
1):
Gud
2):
Skaberværket
3):
Næsten
4):
os selv i dybet - SELVET - den religiøse spirituelle dybdedimension - os som Guds Børn og skabt i Guds Billede og Guds Vilje og Mening med os - vores KALD - alle er KALDET af GUD til et og andet - hvilket Paulus redegør for i forbindelse med ÅNDSGAVERNE - GUD HELLIGÅNDENs KARISMATISKE NÅDEGAVER.
(3)*:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
|
|
|
|
