|
0
registrerede
283
gæster og
49
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Arne
Følgende er, som jeg har forstået dig indtil videre. Hvis noget er forkert, så ret mig endelig!! Jeg vil ikke misforstå dig eller sige noget, som er forkert - jeg ønsker at løfte samtalen, og vores dialog glæder mig.
Det er for mig særdeles interessant, at du er usikker på om verden er skabt eller evig.
Hvis verden er evig, er vurderinger af verden jo ikke længere uden videre en vurdering af dens "skaber"
Det kan jeg ikke følge dig i. Siger du, at vi er uafhængige af vores skaber? Eller siger du, at det, du kalder "det guddommelige", slet ikke er en skaberkraft?
Hvad end du mener, med det du siger - og jeg er usikker på, hvad du egentlig mener - så kan Den Første Årsag (Gud) godt være årsag for noget evigt. Ud over det så er det ikke den letteste sag at tale om TID, da dette "fænomen" sprænger common sense når vi undersøger det nøjere.
Hvis du mener, at "det guddommelige" har skabt mennesket og er i mennesket eller blot betinger mennesket, så står jeg fast på min kritik: Hvis du udtaler dig om, hvad mennesket kan eller ikke kan, så må man spørge, hvorfra du ved, at "det guddommelige" - det som ifølge dig er "bag verdens væren" - har bestemt det sådan.
Ja, jeg må sige, at det lyder på mig som om, at DU "reducerer" og "begrænser" Gud ved at påstå, at Gud ikke "har en finger med i spillet", hvad angår verden. Og trods dette har du jo alligevel kaldt det for "den guddommelige skaberkraft" (tager jeg fejl?) og, at det guddommelige er i alt (men du mener måske som en livløs begivenhed??).
Arne, du forvirrer mig mere end på noget andet tidspunkt med din udtalelse!!
For mig ligner det, at din agenda er, at vi mennesker slet ikke må udtale os om Gud - selv ikke i de mest positive vendinger. Omvendt bruger du meget flatterende vendinger om dig selv, vil jeg mene, når du tilkendegiver, at du er ydmyg og alt-elskende. Det er udtalelser, som en religiøs ville være for ydmyg til overhovedet at sige eller tænke om sig selv - men kun prise Gud for.
Og på dette punkt står du og den kristne - som jeg ser et - i skærende kontrast.
Som jeg ser det, så intellektualiserer du også. Dette vil du nok ikke være ved. Men du sammenligner forholdet mellem menneske og Gud som et intellektuelt forståelsesproblem (myre og computer), og det fylder dig med ærefrygt, hvorimod det for den kristne er en hjertesag: "Gud er Kærlighed, Fyld os Gud med dig selv!"
Igen en skærende kontrast.
Når alt dette er sagt, SÅ RESPEKTERER jeg dig for den oplevelse, du har haft. Jeg finder den ægte. Og jeg håber, at den vil blive ved med at bære frugt i dit liv. Du er berørt af kærlighed, og du vil elske. Men sig mig egentlig: Mener du i ramme alvor, at du, Arne, elsker med en altomfattende kærlighed?
Jeg finder dig også en interessant og skarp samtalepartner, der har gjort et forsøg på at forstå, hvad jeg siger, selv når jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg har gjort mig forståelig. Og det skal du have tak for! Mit ønske er også at forstå dig, og det ærgrer mig, hvis ord på skrift kan virke skrappere, end de ville have gjort, hvis vi sad over for hinanden 
|
|
|
|
