|
1
registreret Arne Thomsen
449
gæster og
163
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Lyset - et forum for spirituelle mennesker...
|
Arne:
Jeg ser mig omkring i den spirituelle verden - hvorved jeg forstår de mange religioner og livsanskuelser.
NEJ! det har intet med spiritualitet at gøre
SPIRITUALITET er den daglige religiøse spirituelle praksis hver religion gerne har som sin oprindelig kilde til at det i sin tid etablerede sig i verden og senere blev kaldt religion det og det af nogen der så det udefra.
Alle religioner bliver institutionaliseret, der bliver nogle praktiske rammer og formelle forhold, men derforuden skulle disse institutionelle religioner (fx den danske folkekirke, den katolske og ortodokse og evangeliske og pinsekirke med mange flere) også værne om og i sin inderste have tilknyttet en ægte oprindelig religiøs spirituel praksis. Hvilket også gerne er tilfældet.
Jeg ser også med kritiske øjne på, hvad jeg møder, og det har ført mig til at forkaste samtlige religioner, jeg indtil nu har mødt - samt ateismen.
Det eneste du forkaster er din egen forståelse af de forskellige religioner, fx kristendommen har du slet ikke forstået, har du slet ingen forståelse af, så alt i alt du forkaster din egen mangelfulde forståelse af de enkelte religioner.
Du ser religioner udefra som noget du kan undersøge og studere, læse om, men det har intet, INTET, at gøre med at være indenfor, stå indenfor og have religionens religiøse spirituelle som daglig praksis, altså at leve religionens spiritualitet i sin daglige praksis.
SPIRITUALITET har intet at gøre med hvad man synes og mener om en religion. Alle disse jeres utallige spekulationer og grublerier såvidt alle de forskellige religioner har intet at gøre med SPIRITUALITET.
Du misbruger ordet kærlighed og du misbruger eller udvander kristendommens brug af ordet kærlighed når du gang på gang skriver:
Imidlertid finder jeg også store og gode kvaliteter i de forskellige religioner - f.eks. kærligheden i kristendommen,
Du har aldrig kunnet give et bud på begivenheden Guds Kærlighed KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus, hvordan er det lige specifikt den kærlighed vender op og ned på alting i verden og formår at stifte en verdensreligion. Hvad har den kærlighed med Gudsliv og spiritualitet at gøre? Hvorfor opstår der på den kærlighed den vildeste og stærkeste religiøse spiritualitet og Gudsliv nogensinde set. Hvordan skal vi forstå kærligheden som Paulus taler om. Er kærlighed ikke kærlighed? Kærlighed er altid en relation og i kristendommen betyder det ofte relationen mellem mennesket og Gud hos Paulus, som vi Guds børn til Gud vor kærlige himmelske far, som Jesus Søn Fader Gud relationen vi hører så smukt om i evangelierne.
Du Arne slutter med at skrive:
Er dét at være spirituel - set med dine øjne?
Det ved jeg jo ikke, men jeg mærker, at det er den rigtige vej for mig at gå 😉
Som jeg oplever det, ser det ud, som om du samler på spørgsmål - hvor jeg samler på svar 😉
Nej du er ikke spirituel Arne, da du kun er interesseret i hvad din fornuft finder for dig at give mening og være en smuk menneskelig etisk værdi. Du forsøger med din fornuft at danne dig et overblik over religionerne, disse set udefra af en nøgtern fornuftig betragter, lidt som også ateisterne gør, men dette har intet at gøre med SPIRITUALITET eller det at være et SPIRITUELT menneske.
Nøjagtig som Bibelfundamentalistisk overtroiskhed ej heller har noget at gøre med ægte SPIRITUALITET.
Al ægte religiøsitet og dermed spiritualitet bygger på at mennesket har nogle stærke, meget stærke erfaringer og oplevelser der transcenderer (gennem emotionelle ekstatiske (1)* numinouse affekter) eller overgår vores normale hverdags fornuftige oplevelser og erfaringer. DER ER MERE erfarer vi, der findes noget større og vildere og stærkere end det min fornuft gir mig adgang til.
Emmanuel Kant formår at stramme op på den her religiøse spirituelle diskurs fordi han engang for alle ødelægger den falske græske dogmatiske logiske metafysiske tænkning der har lagt sig som en dyne omkring teologi og præsters ævle bævle hvad der er go latin. Dette uvæsen (kætteri) bliver så erstattet af et andet uvæsen (kætteri) indenfor kristendommen, nemlig Bibelfundamentalismen.
Men til trods for professorers intellektualisering det ægte åndelige spirituelle der altid er Ånd (Guds Ånd) med Hånd og legeme, altså konkret og betyder helbredelse og karismatiske åndsgaver og som Åndens frugter, nøjagtig som for Jesus og Paulus og alle de første kristne, så bærer visse levende stene, menige kristne, indenfor og udenfor kirkerne den ægte kristne spiritualitet videre.
Således vil altså institutionel religion og teologisk gold intellektualisme og dogmatisme, ikke kunne aflive den ægte kristne SPIRITUALITET hvilket new age og HansKrist og mange andre levende stene som Kirken er bygget op på vidner om.
Selvfølgelig skal folkekirken gerne tømmes for medlemmer en dag hvis den ikke magter at ta den moderne new age udfordring op som er at HEALING Recovery og en personligheds udvikling, selvaktualisering igennem de karismatiske åndsgaver som åndens frugter, er helt centralt i kristendommens SPIRITUALITET, som det nøjagtig var disse forhold der grundlagde kristendommen i verden, altså den SPIRITUALITET fx Jesus og Paulus og de første kristne praktiserede.
Hvis folkekirken ikke svarer vor tids ånd (new age), der har opdaget ægte SPIRITUALITET (gennem Guds Ånd) og derfor vil, fordrer, forlanger, at få HEALING Recovery og en personligheds udvikling, selvaktualisering igennem de karismatiske åndsgaver som åndens frugter, med ind over KIRKE livets engagement, så vil kirkene måske tømmes. KIRKEN er af alle steder det sted vi burde møde HEALING og RECOVERY og en SPIRITUEL psykoterapeutisk personlighedsudvikling for at vi er i synch med Nye Testamente's og Jesu og Pauls og alle de første kristnes SPIRITUALITET.
kompromiset kunne være, traditonel formel gudstjeneste med dets musik og sang og prædiken og nadvergang om søndagen, og om onsdagen så new age gudstjeneste i overensstemmelse med NT og Jesus og Paulus altså HEALING og RECOVERY og en SPIRITUEL psykoterapeutisk personlighedsudviklings -gudstjeneste og SPIRITUALITETS PRAKSIS
Hvis Jesus og Paulus kom til folkekirken idag med deres hvidglødende entusiasme SPIRITUALITET - Gud Helligånds SPIRITUALITET der var så fyldt med HEALING og RECOVERY og karismatiske ånds nådegaver, ville de blive indkaldt til Biskoppelig samtale og det ville komme op på regeringsplan og de ville blive ekskluderet begge to fra folkekirken.
-0-0-0-0-0-
Ingen siger det bedre end Luther hvad troen, det kristne trosliv og dets spiritualitet dækker over, er og ikke dækker over, ikke er:
Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
hvad betyder det for vi kristne at det er i KRISTUS vi har vores gudsliv:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
(1)*:
"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities. |
|
|
|
