|
3
registrerede ABC, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
379
gæster og
32
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Lyset - et forum for spirituelle mennesker...
|
Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud. (Sl 42, 2-3)
Mennesket er et religiøst væsen, fyldt med hjemlængsel, fyldt med kærligheds længsel efter at blive forenet med Gud sig Selv. Både Paulus og Jung har begge nøje redegjort for vores religiøse længslers genstand, du - Gud os Selv - som vi finder vej til via som Guds Ånd arbejder i os, se 1 Kor 2.
Først når vores sjæl finder hvile i Gud (i livet med Gud, Gudslivet) slukkes vores tørst, vores dybe længsel og kærlighed til hvem og hvor vi retteligen hører hjemme, også hører hjemme i verden, nemlig er vores i verdens tilhørsforhold også med Gud ombord, ved vor side. Uden Gud Kærlighed og Guds Ånd ville mennesket stå alene og fortabt i meningsløshedens værste fortvivlelse og vakuum og med stor risiko for demens.
Denne dybe længsel og kærlighed efter at finde Gud, finde hvile i og med Gud (i Gudslivet, livet med Gud), finde tilbage og hjem til Gud er det religiøse, er den religiøse uro og søgen som bor i alle mennesker, blot er det oftest ubevidst og der skal stor Casper Christensen mod til at erkende det og stå ved det og få gjort noget ved det ret for alvor.
Casper Christensen brugte stoffet MDMA - nøjagtig et stof der gir stærke ekstatiske omvæltende åbenbarings lignende oplevelser, emotionelle affekter med ekstatisk virkning, hvilket også er hvad der indgår i en kristen omvendelse, Damaskuserfaringen, erfaringen af begivenheden KRISTUS.
Den religiøse åbenbaring, Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist).
jeg har i mange år efterlyst en ny psykologi der bygger på ekstatiske religiøse åbenbaringserfaringer der gør et uudsletteligt indtryk resten af ens liv, så man aldrig glemmer det igen
"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.
Det er en gåde for mig at mennesker ikke tør erkende denne længsel og tørst efter Gud. Uden Gud er mennesket intet, INTET. Og ja uden mennesket er Gud intet, INTET. Guds elskede anden er mennesket, og menneskets elskede anden er Gud - mennesket i Gud og Gud i mennesket er fra evig tid uadskillelige. Dog elsker Gud os mere end vi elsker Gud, hvilket Guds Kærlighed Kristus ind i verden ved Jesus er beviset på.
Jeg er altid i bøn og sukkende længsel efter Gud som livets kildevæld, det levende vand, for mig, min sjæl og min ånd.
I KRISTUS - Guds Kærlighed - finder og har jeg fundet det hele, her mødte jeg Gud nøjagtig som jeg søgte og længtes imod Gud.
Paulus blev far til mig i KRISTUS, på det menneskelige plan jeg skylder Paulus alt, da det var ham der førte mig til Gud i KRISTUS:
Begivenheden KRISTUS, Guds Kærlighed, den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus, der bredte sig som en steppebrand, begyndende på den tid som vi læser om det hos Paulus og Apostlenes Gerninger, og som er blevet ved og ved med at brede sig igennem hver eneste generation nu i to tusinde år.
Så at være i KRISTUS, i Guds Kærlighed KRISTUS - at være KIRKE i verden det lever i bedste velgående den dag idag.
Som Paulus, selv nu hvor jeg har fundet, så længes og sukker jeg stadig efter at være hjemme hos Gud i KRISTUS.
Menneskets stærke længsel og tørst efter Gud, liv med Gud, er forudsætningen for al religiøsitet, også kristendommen.
-0-0-0-0-0-
-0-0-0-0-0-
Rom 8:
Frihed fra døden
Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.
Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. Og når hans ånd, han, som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.
Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.
Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.
Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.
Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet:
På grund af dig dræbes vi dagen lang,
vi regnes for slagtefår.
Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
|
|
|
|
