|
3
registrerede somo, ABC, Arne Thomsen
375
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Lyset - et forum for spirituelle mennesker...
|
Et af de helt store spørgsmål for mennesker der vokser op i en kristen kulturkreds er:
at være KIRKE i verden
vi kristne er KIRKE i verden
ethvert menneske i KRISTUS er en hel KIRKE i sig selv i verden, er KIRKE i verden
vi kan ikke blive medlem af en Kirke fordi vi allerede er KIRKE i verden
ethvert menneske i KRISTUS der går ind i en Kirke er en hel KIRKE der går ind i en Kirke
At være KIRKE i verden er det spørgsmål hvert enkelt menneske i KRISTUS har som ansvar og opgave i sit liv at ta seriøst op
HELLIG
For det moderne menneske er der nærmest intet som er HELLIGT
i jagten på succes, penge eller ære, sjofles alt, og trædes under fod og knuses, nedgøres
Hvad og hvem skal være HELLIG - det skal Ånden, Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd - derfor Gud Helligånden.
Mange mennesker har det og det som HELLIG, bare ikke Ånden, Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd. Ja de kender ikke Gud Helligånden.
Nogle har Helligånden men kender ikke Gud og andre har Gud men kender ikke Helligånden - vi kristne - vi i KRISTUS har begge dele på samme tid.
Det er Gud Helligånden der iklæder os KRISTUS og åbenbarer for os der som Guds børn, vor kærlige barmhjertige himmelske Gud vor far for os, som vi som det naturligste af alt kan samtale med til enhver tid, hvilket er vores naturligste af alt bønsliv.
Lad i det mindste Ånden, Guds Ånd, Guds Livgivenede Ånd, være os HELLIG, være HELLIG for os.
Alene Ånden, Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd, fortjener prædikatet HELLIG. Ja mere end alt andet burde Ånden, Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd være HELLIG for os.
Lad os koncentrere os om dette forhold, lad os begynde vores rejse med ikke bare at byde Ånden, Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd, velkommen i vores liv, men lad os grave et spadestik dybere ned i mysteriet (Paulus's psykologi og spiritualitet og Jung's psykologi og spiritualitet) og forstå at alene Ånden, Guds Ånd, Guds Livgivende Ånd fortjener prædikatet HELLIG (bør vi agte mere på end alt andet i vores liv).
Nu kommer chokket: ingen kan kende til Gud Helligånden i deres liv udenom det gode humør der findes i forbindelse vores højlydte udtryk her i livet; ordet, sproget, talen, udenom kommunikation, dette at kommunikere, udenom dette at synge, udenom glæden, ekstasen; rytme melodi musik og sang og dans, udenom stærke bevægelser og rørelser, affekter.
Så Gud Helligånden forstummer og fordummer os ikke, gør os ikke tavse og indesluttede, på den måde mystiske. Den største mystik vi afslører overfor omverdenen er vores gode humør som dette kommer til udtryk gennem os som værende talende syngende jublende triumferende kampråbende væsner.
Ingen kan være i KRISTUS og værende i besiddelse Gud Helligånden udenom ekstasen, glæden (det gode humør), som dette kommer til udtryk igennem at de taler, skriver, digter, synger og jubler og råber og hujer.
Forældres titte bøh leg med spædbarnet er begyndelsen til den glædens ekstase den kristne spiritualitet er så rigt på.
Således kan ingen kende Gud Helligånden udenom ekstatisk skabende højlydt talende (kommunikerende) kreativ virksomhed og engagement her i livet, ej heller udenom spontanitet og glæde, humor og højt humør.
Derfor altid bøn bøn bøn bøn bøn. Og ja kristen meditation er altid bøn bøn bøn bøn bøn, not silence, not silence. Bøn bøn bøn sikrer os imod at vi forstummer og fordummer, mister mælet. Kristne er de mest kommunikerende veloplagte talende og humørfyldte mennesker tænkes kan, også derfor kristne er så tænkende høj intelligente mennesker. Spontanitet og livlighed og sproglighed (talens åbenhjertighed) kendetegner kristendommens spiritualitet.
De første vidnesbyrd vi har fra de urkristne forsamlinger, menigheder, de ægte Paulus breve, vidner netop stærkt om at de spontane suveræne livsytringer, glæden, højt humør, musik og sang, var det naturligste af alt, for de døbte i KRISTUS og det igennem Gud Helligåndens lystige livlige virksomhed i overflod, i overmål.
På ingen måder forsøgte Paulus at undertrykke eller hæmme dette særkende ved kristendommens SPIRITUALITET.
Ved siden af Paulus hænger det moderne menneske med hovedet, er det moderne menneske et hængehoved og ofte en hellig hyklerisk fanden. Vores humør har svært ved at nå de højder vi finder i de urkristne paulinske menigheder, og det til trods for at de var noget mere plagede af sygdom og fattigdom og forfulgte end vi er i dag.
Altså kan et menneske ikke være bedrøvet i KRISTUS. Men i mindfulness buddhismen er mennesket ofte ret trist og bedrøvet, grænsende til depressiv sløv og uoplagt, hvilket skyldes deres negative forhold til spontanitet, ekstaser og affekter, åbenbaringer, visioner og motiver, ideer og tanker.
I Christfulness fyldes vi hvorimod i mindfulness vi tømmes.
Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Paulus
lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren. Paulus
Det er rent faktisk Gud Helligånden der gir os en SPIRITUALITET der ikke afskær os fra alle de sekulære verdslige kulturelle aktiviteter verden trods alt bygger på, det der driver verden, og gør at vi får smør på brødet og tag over hovedet. At vi er så livsduelige og ikke frelste og tabte for omverdenen, kan vi jo takke Paulus for.
Jeg kender ingen som dig HansKrist der formår at tale så klart og tydeligt om hvad det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET dækker over.
|
|
|
|
