|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
434
gæster og
158
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Adskillelsen(Synden) Og Soningen.
|
Hej igen. 
Jesus fortsætter:
Soningen som forsvar.
Du kan gøre hvad som helst jeg beder dig om. Jeg har bedt dig om at udføre mirakler, og har gjort det klart at mirakler er naturlige, korrigerende, helbredende og universelle. Der er intet de ikke kan gøre, men de kan ikke udføres i en tvivlens eller frygtens ånd. Når du er bange for noget, anerkender du dets evne til at såre dig. Husk, at hvor dit hjerte er, er også din skat. Du tror på det du værdsætter. Hvis du er bange, værdsætter du forkert. Din forståelse vil da uværgeligt værdsætte forkert, og vil, ved at tillægge alle tanker lige stor magt, uundgåeligt tilintetgøre fred. Det er derfor Biblen taler om >>Guds fred, som går over al forstand<<. Denne fred er fuldstændigt ude af stand til at blive rystet af fejltagelser af nogen art. Den fornægter, at noget som helst, der ikke er af Gud, er i stand til at påvirke dig. Dette er den rette anvendelse af fornægtelse. Den anvendes ikke til at skjule noget, men til at korrigere fejltagelse. Den bringer al fejltagelse frem i lyset, og da fejltagelse og mørke er det samme, korrigere den automatisk fejltagelse.
Sand fornægtelse er et magtfuldt beskyttelsesmiddel. Du kan og bør fornægte enhver tro på at fejltagelse kan såre dig. Denne form for fornægtelse er ikke et skjul, men en korrektion. Dit rette sind er afhængig af den. Fornægtelse af fejltagelse er et stærk forsvar for sandhed, men fornægtelse af sandhed resulterer i misskabelse, eller egoets projektioner. I det rette sinds tjeneste vil fornægtelse af fejltagelse befri sindet, og genetablere viljens frihed. Når viljen er virkeligt fri kan den ikke misskabe, fordi den kun anvender sandhed.
Du kan forsvare både sandhed og fejltagelse. Midlerne er lettere at forstå efter at værdien af målet er sikkert grundfæstet. Det er et spørgsmål om hvad de TJENER TIL. Enhver forsvarer sin skat, og vil gørfe det automatisk. De virkelige spørgsmål er: Hvad værdsætter du, og hvor meget værdsætter du det? Når du først har lært at overveje disse spørgsmål, og at bringe dem ind i alle dine handlinger, vil du kun have lidt besvær med at klargøre dig midlerne. Midlerne er til rådighed når som helst du beder om dem. Men du kan spare tid, hvis du ikke trækker dette skridt urimeligt ud. Det rette fokus vil forkorte den umådeligt.
Soningen er den eneste beskyttelse som ikke bruges destruktivt, fordi den ikke er et redskab du har lavet. Sonings-PRINCIPPET var virksomt længe før Soningen begyndte. Princippet var kærlighed, og Soningen var en kærligheds-HANDLING. Handlinger var ikke nødvendige før adskillelsen, fordi troen på tid og rum ikke eksisterede. Det var først efter adskillelsen, at Soning og de nødvendige betingelser for dens fuldførelse, blev planlagt. Da blev det nødvendigt med et forsvar der var så godt, at det ikke kunne misbruges selvom det kunne afvises. Afvisning kunne dog ikke vende det til et angrebsvåben, som er den iboende egenskab ved andre forsvar. Soningen bliver således det eneste forsvar, som ikke er et tveægget sværd. Den kan kun helbrede.
Soningen blev indbygget i troen på tid/rum, for at sætte en grænse for behovet for selve denne tro, og for i sidste instans at fuldende lærdommen. Soningen er den sidste lektion. Selve læreprocessen er tidsbegrænset, ligesom det klasseværelse den finder sted i. Evnen til at lære har ingen værdi, når forandring ikke længere er nødvendig. Den evigt skabende har intet at lære. Du kan lære at forbedre dine opfattelser, og blive en bedre og bedre elev. Dette vil bringe dig i stadig voksende overenstemmelse med Sønforholdet; men Sønforholdet selv er en fuldkommen Skabning, og fuldkommenhed er ikke et spørgsmål om grader. Kun så længe der er en tro på forskelle, er det meningsfuldt at lære.
Evolution er en proces hvor du synes at gå fremad fra een grad til den næste. Du korrigerer dine tidligere fejltagelser ved at gå fremad. Processen er faktisk uforståelig i tidsmæssig forstand, fordi du vender tilbage efterhånden som du går fremad. Soningen er det redskab hvormed du kan befri dig selv fra fortiden, efterhånden som du bevæger dig fremad. Den ophæver dine fortidige fejltagelser, og gør det således unødvendigt for dig, at blive ved med at gå tilbage uden at komme nærmere din hjemkomst. I den forstand spare Soningen tid, men ligesom miraklet, som den tjener, ophæver den ikke tiden. Lige så længe der er brug for Soning, er der brug for tid. Men Soningen har, som en fuldstændig plan, et usædvanligt forhold til tid. Indtil Soningen er fuldbragt, vil dens forskellige faser skride fremad i tiden, men hele Soningen står ved tidens afslutning. Ved det punkt er hjemkomstens bro bygget.
Soningen er en total forpligtelse. Du tror måske stadig dette er forbundet med at miste, hvilket er en fejltagelse som alle Guds Sønner i adskillelsen begår på en eller anden måde. Det er vanskeligt at tro, at et forsvar der ikke kan angribe, er det bedste forsvar. Det er det der menes med, at >>de sagmodige skal arve jorden<<. De vil bogstaveligt talt overtage den på grund af deres styrke. Et tovejs-forsvar er i sig selv svagt netop fordi det er tveægget, og kan avendes imod sig selv meget uventet. Denne mulighed kan ikke kontrolleres, undtagen af mirakler. Miraklet vender Soningens forsvar til din beskyttelse, og efterhånden som du bliver mere og mere sikker, påtager du dig dit naturlige talent for at beskytte andre, fordi du kender dig selv som både en broder og en Søn.
Kærligst Jan.
|
|
|
|
