|
1
registreret
(1 usynlig),
1671
gæster og
287
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.:
Borges er mit efterår på natbordet, et tidsbassin oplyst af en natlampe, og snart lægger en kølighed sig himmelhøj om huse og haverne blotter sig i mælkehvidt. Man vil savne farverne og morgensangen, men det er stadig lunt, vi bader som spurve i bladgrønt og ildnes i aftninger af chablis under kroner, men lægger os altid i en…
Erindringsstrøm
Min erindring om husets have:
planternes slaraffenliv,
et fornemt liv, en mystisk adelsfrue
tilberedt af sine mænd.
Højeste palme på himlen dér
og lejekaserne for kvidrende spurve;
vinranke, med de mørke druers firmament
døsende sommerdage i din skygge.
Højrøde vindmølle:
det fjerne hjul som drejede med blæsten,
husets stolthed, for de andre
lød vandsælgerens klokke langs med floden.
Runde, meget dybe brønd,
du gjorde haven svimlende for mig,
skrækslagen så jeg gennem en sprække
ned i dit fugtige fangehul.
Have, foran dit gitter slæbte
tålmodige bude altid på noget
og de pjaltede optog gjorde mig bange
med deres grove, blasfemiske kæft.
Høkerboden som dominerede hjørnet
var roden til alt ondt;
men du havde rør at lave til lanser
og spurve til at gå i forbøn for dig.
Dine træers drøm og min
blander sig fremdeles om natten
og skadens hærgen har afsat
en ældgammel angst i mit blod.
Dine ganske få alen jord
var en geografibog for os;
en jordvold var selve ˶verdensbjerget˝
og meget farlig at bestige.
Have, jeg standser min hyldest her
for altid at være istand til at mindes:
bevidst eller ubevidst var dine træer
villige til at give os skygge.
*
Heller ikke Borges ville jeg undvære, hvad han åbenbart vidste, siden hans romerske månenæse så tit blander sig op i mine nætter, selvfølgelig med taknemlighed…;)
mvh
Nissen
|
|
|
|
