|
0
registrerede
501
gæster og
1562
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Man må næsten selv ha’ vandret blandt de gamle monumenter, for at få støvet i sig, så enten er det derfor, eller fordi Halfdan skrev med hellensk støvpen efter turen i tidens brønd, at man alligevel får noget af det i øjnene ved at dvæle i Torso, som på en måde selv blev monumenter – smukke er de:
TORSO
Skønt at vandre blandt skønhed
og i det svundnes glans
dvæle ved Erechteions
blide Karyatider,
finde igen omsider
skønhedens resonans.
Glemme for tempelhøjen
livet ved højens fod.
Glemme for sejrsgudinden
Nike, den vingeskabte,
nederlagets fortabte
torso i kød og blod.
Glemme det grå og vandre
drømmende indadvendt
bort fra nutidens armod
ind i en tidløs verden,
vide at også smærten
stivner til ornament.
Vide at tiden tvinger
skønhedens puppe op,
og at det svundne stråler
skønnest hvor drømmen maler
baggrunden mørk og taler
gennem en marmorkrop.
Skønheden klager ikke.
Sten visner ikke i bånd.
Lidelsen bor i det levende.
Bundet til stok og krykke
strejfer den tabte lykke
skyggen fra Parthenon.
*
AGORA
Her gik han, denne mand som spurgte tit,
man aldrig lod sig binde til et svar.
Dyb efter dyb blev rørt. Om intet bar,
der var dog grund mer hård end granit.
Han prøvede sit folk. Igen. Igen.
Er Gud den rette Gud? Er dyden dyd?
Er retfærd det retfærdigste, så byd
din uven samme vin du bød din ven.
Han prøvede sig selv. Om jeg er viis,
da er jeg viis i kraft af fæ og pjok.
Lidt mindre dumhed. Er det visdom nok?
Kun tossen skænker tåben kløgtens pris.
Han spurgte. Og med sine spørgsmål stak
han som en hveps de sløve. Hvad er sandt?
Han kendte ikke svaret. Men han fandt
omsider svar i bægret han drak.
De dømte ham. Men han blev aldrig dømt.
Ironisk, mild, tog han imod sin dom
og drak skarntydens bitre drik som om
det var al visdoms kalk han havde tømt.
- Halfdan Rasmussen.
mvh
Simon
|
|
|
|
