|
Skribent: Simon
Emne: Re: Julenissepoesi fra en glad gris...
|
Morn RM..
Ja, tænkte nok du ville sætte pris på lidt fra hans kragetæer, imellem hvilke der også findes tæer jeg værdsætter. Og apropos tæerne, ja så er tiden for alvor inde til at pakke rødderne godt ind i det uldeste - forudsat man da ikke vil gå dryptud, for...
I sne står urt og busk i skjul;
der er så koldt derude;
Dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.
Giv tid, giv tid! - den nynner glad
og ryster de småvinger -
Giv tid! og hver en kvist får blad;
Giv! - hver en blomst udspringer.
Giv tid! og livets træ bliver grønt,
må frosten det end kue.
Giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.
Giv tid! og åndens vinterblund
skal flyve for herlig sommer;
Giv tid! og bie pa Herrens stund!
- hans skønhedsrige kommer.
- B.S. Ingemann.
Så, nu er min rate af Herre-ord vist toppet for dette år, nu ka' jeg ikke mere, thi maven blir så tung og jeg ser syner...;)
I stedet får du så denne:
Afholdenhed! du Viises Dyd,
Som jevn og sej, men varig Fryd
I et langvarigt Liv os byder!
Du tager vel ei ilde op,
At jeg dog heller i Gallop,
I kort, men heftig Lyst mig fryder
- J.H. Wessel.
Faktisk var jeg lige ved at sne siden lidt til med Stuckenberg, men han har jo sneet tilbage i baggrunden, hvorimod Corydon stod så fin og sprek til morgenkaffen, så tak for mer af ham - og må sneen dale på endnu en glad gris...med lune rødder! ;)
Bedste hilsner
Simon
|
|
|
|
