|
0
registrerede
531
gæster og
385
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Til de gamle digtere
Gamle digtere
jeg tænker så meget på jer for tiden
hvor I er henne
I der stadig er på planeten
og hvad der bevæger sig i jer og bevæger jer
i disse dage
jeg tænker på
at der Raymond Chandler blev gammel
(og I kender Raymon Chandler: en mester i lauget)
da Chandler blev gammel og var helt gennemtrukket af
whisky
da skiftede alle mennesker omkring ham karakter
hans venner og veninder gik fra kød til papir
de blev alle sammen personer i en bog af ham selv
og de kunne alle sammen mærke det
sådan sluttede Chandler
og da Jack Kerouac blev gammel
og da var han endnu meget ung
men ikke længere flakkede i ramponerede biler igennem den
store endeløse amerikanske nat
og ikke længere høre på Buddha’ens be-bop med store sinds-
syge narkotiske øjne og trommede hænder i trance
men i stedet sad hjemme hos mor, Memére
i Lowell, Massachusetts og drak
var det da ikke det samme der skete for ham
sad han ikke også og så ud på en verden han havde levet
var Lowell, Massachusetts nogen sinde andet end hans bog
og sluttede han den ikke bare sådan
Gamle digtere
Chandler og Kerouac er døde
men jeg tænker så meget på jer for tiden
hvordan I mon har det
Simenon f.eks.
Simenon i Venedig
træt og bitter efter alle disse år
alle disse bøger
Simenon helt isoleret og langt væk fra Paris
og fra Schweiz hvor han skrev over to hundrede romaner
om Paris
ved et arbejdsbord med indbygget kaffemaskine
og pibeholdere
Simenon som pryder hver eneste beskidte jernbanekiosk
med sin sære dyreagtige menneskelighed
den tålmodige Simenonder ikke bare skriver
men nu bare venter på Døden
Døden i Venedig
nu da Maigret er gået før ham
melankolsk efterår i den europæiske undergangs by Venedig
hvorfra Ezra Pound’s lig blev sejlet i gondol for kun fem år
siden
Simenon i Venedig
Graham Greene i sit arbejdsværelse med ulastelig sarkasme
Henry Miller børnelegende bedstefar på Hollywood’s
legeplads
William Burroughs sandsynligvis så usynlig som altid
Ray Bradbury i Sydstaterne ét eller andet sted
Ray Bradbury, vejrbidt og furet
men med drømmende irsk-mexicanske øjne
i en gyngestol med en majspibe og et glas mælkebøttevin
stirrende ud i skumringen
indsnusende alle lugtende i dyb fortrolighed
sarsaparillos og solmættethed
det er dét jeg spørger mig selv om når jeg bladrer i avisen
det er: hvad tænker Ray Bradbury mon på
hvor er Ray Bradbury mon henne
- Dan Turèll
mvh
Simon
|
|
|
|
