0
registrerede
426
gæster og
35
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Afstand
|
Ja, det blir lidt naturligvis svært med uddrag, men også her belyser afstand noget om en helhed der er udvisket, blevet et fragment med et blik i en tids lomme. Afstand er nærværende noget vi alle må befatte os med, af mange årsager, men også fordi den har sit forhold til nærheden, hvor også kunstformer i sig selv indebærer en vis afstand mellem indtryk de former og udtryksformer de producerer. I forbindelse med ”Mellemrummet”, som var nogens sindbilleder, kan det væsentlige og afgørende punkt være øjeblikket, men også medvirke til uvirkelighedsfølelsen, idet afstanden til tidslommen som disse indtryk fik deres kraft fra, langsomt blegner med forståelsen af afstanden som det nærmeste punkt. For det ér svært at gribe ned i tidens lomme og forstå de indtryk af afmægtighed, der engang formede så stærke viljer der bare måtte udtrykke sig, og nogen gange med ord så magiske, at vi selv komponerer dem ind i en forestilling, dog så fjernt fra begivenheder der satte dem i realitet. Måske bærer vi afstanden i os, i vores egen hukommelse.
Jeg elsker Wivels, Sørensens o.m.a.’s måder at udtrykke sig om noget væsentligt på, og frygter egentlig afstanden, men som tiden der udmanøvrerer væsentlige episoder fra min egen og andres erindring. Og ka’ ikke lade være med at undre mig over historier der gentager sig...;)
mvh Simon
P.s.: A.C. Ljungstrøms ”Vandringens gåde” er til gengæld i erindring – såvidt muligt ;)
|
|
|
|