|
0
registrerede
312
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Afstand
|
Man siger, at den korteste afstand mellem to mennesker er et smil, men det er dog alligevel afstand.
Det kan værek temmelig anstrengende og surrealistisk, at være vågen og bevæge sig rundt i denne besynderlige verden som menneskene har skabt i deres forhold til hinanden.
Har du lagt mærke til hvordan vi alle tusser rundt og passer vores egne sager? Til sidst, når det hele er forbi, så møder vi døden, alene, selvom hele vores familie eventuelt skulle være samlet omkring os.
Men lever vi ikke hele livet alene selvom vi er sammen med andre?
Jeg bliver tit grebet af irritation når jeg begiver mig rundt i denne verden af levende døde. Engang jeg stod i Netto ved Nørreport omgivet af alle disse besynderlige skabninger, kiggede jeg op og så en kvinde med en barnevogn.
Ganske uopfordret smilede hun til mig henover mængdens hoveder. Et stille og sørgmodigt smil, men jeg gengældte det ikke - jeg var for irriteret.
Jeg var meget ked af det resten af dagen. Jeg havde set et glimt af lys, midt i mørket og jeg havde ikke været i stand til at respondere på det. Hun havde sikkert lige så meget brug for et lys i mørket, som jeg har.
Jeg kan aldrig være dig og du kan aldrig være mig, vi vil altid være to forskellige personer, men når vi begge glemmer os selv, så kan vi være os selv, hver især, sammen. I stedet for at være alene hver for sig.
Der findes et ord for denne modsætning.
Ordet er frihed. 
|
|
|
|
