|
0
registrerede
373
gæster og
31
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hjertets fred og forvandling
|
Hej Thomas.
Det overrasker dig jo nok ikke, at dine ord er en fryd for mig.
At verdens mirakuløse væren er en kilde, der er vidunderlig at drikke af - det, indser jeg nu, rammer også mig mere præcist, end jeg først rigtig var klar over.
Dét at man frit kan fabulere her på Trosfrihed.dk, det er en gave, synes jeg.
For mig har det i hvert fald betydet en "vandring", der startede, da jeg første gang blev "ramt" af budskaberne fra en Ikón, og hvor jeg på et senere tidspunkt - også foran Ikónen - fik erkendelse af, at dogmer kun er en slags "nyttige kulisser" (Underligt at man skal "lære" dét i mødet med en Ikón, der jo på den måde nærmest afskaffer sig selv  ).
Det overflødiggjorde så for mig al snak om teisme-ateisme (som noget uvæsentligt "kulissesnak"), og tilbage i kristendommen stod så for mig det dobbelte (tredobbelte?) kærlighedsbudskab: Gud og Næsten (som dig selv).
Her står ordet GUD for mig, som Verdens Væren (og årsagen bagved, hvis der er en) og ordet Næsten, som mine nærmeste, alle mennesker, alle skabninger, alt på denne jord.
Det at verden eksisterer, det er jo en selvfølge i dagligdagen, hvor vi kæmper for at få tilfredsstillet vore livsnødvendige behov (samt alle de overflødige  ), men når vi i enkelte øjeblikke ikke har travlt med at bruge verden - så er muligheden der jo for at undre sig, og glæde sig, over dét, at al ting ER.
Det kan selv et halvvoksent barn indse, tror jeg, men oftest - for nogle måske altid - har vi så travlt med "vores eget", at vi ikke får øje på verdens ufattelige væren.
Her hjalp du mig, trosfrihed.dk
(Og de, der ikke ka' holde ud at læse, hvad jeg skriver, ka' jo bare la' være )
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
