1
registreret Arne Thomsen
606
gæster og
266
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mystik
|
Hej dér..
"Når fornuften bliver eneherskende - og ikke holdes i ave af dømmekraft, visdom, kærlighed og empati - bliver mennesket vanvittigt i sin tankegang”.
- Sund fornuft er i sig selv en dømmekraft, uden den ville konklusioner være rent nonsens. Visdom er anvendt viden, og indlevelsesevnen (empati) er i sig selv en sund egenskab hos mennesker der bringer (hensigtsmæssig) fornuftig sameksistens til torvs.
”Jamen sund fornuft er jo netop, når der er tale om, at de nævnte egenskaber indgår, så der er vi vel helt enige”.
- Nej, hvad dette drejer sig om er, at der ingen fornuftig sammenhæng er mellem den forestillingsverden Arne i så mange år har agiteret for her og dér og den verden vi alle er omgivet af. Det er beskrivelser der må indeholde stor fornuft – naturen, verden og følelser vi har for dit og dat er indifferent og agiterer ikke for meninger med rationelle værktøjer. Du sidder på en debat hvor heller ikke du ka’ argumentere med følelser du måske har overfor fantasifulde fænomener her og dér. Men dette er helt uden betydning. Hvad der derimod har stor betydning er, at vi forklarer vore meningers relevans og betydning, i kraft af deres fornuftige og erkendelige forhold til de begivenheder vi omtaler - fx verden omkring os, osv. Kritik af Arnes meninger består (som sagt) i det faktum, at heller ikke han selv er istabnd til at beskrive fornuften i dem – hvilket på et tidspunkt netop førte til at han helt ekskluderede rationaliteten fra agitationer m.m. Tillæg for øvrigt ikke kritik af synspunkter personlig betydning, det er fx også dér Arne går galt i byen, hvilket bare skyldes et alt for stort fokus på følelser for meningerne.
”Som jeg ser det,går det galt, når fornuften alene regerer i et menneske, så bliver den yderst usund. ...Vil da tro, at det netop er, hvad Lars Sandbeck funderer over i Chesterton citatet. ... Det er i hvert fald mit udbytte efter at have mediteret lidt over det”
- At vi har følelser og kan agere instinktivt på sanseimpulser, er selvsagt ikke altid lige hensigtsmæssigt – du ka’ selv illustrere nogle indlysende eksempler. Følelser er i sig selv irrationelle, hvorimod vor evne til at håndtere dem og rette vore handlinger imod tænkelige konsekvenser er til stort udbytte i samfund hvor mange mennesker færdes. Alt dette skyldes kognitive egenskaber til hvilke følelser jo ligeledes er tilknyttet, hvorfor fx ambivalens naturligt forekommer. Det er m.a.o. ikke særlig interessant at vi har følelser, det interessante opstår når vi ka’ præsentere fornuftige idéer og tanker der belyser, hvorfor vi føler det ene og det andet i givne situationer, og siden ka' indrette vor adfærd på en måde der kommer os selv og mennesker omkring os tilgode. Det har m.a.o. stor fordel at vi har evner som empati, det betyder at vi med stor sandsynlighed ka' afværge misforståelser der fx. naturligt opstår under kommunikation med ord, der så rigtigt kan byde på store vanskeligheder afhængig af den enkeltes forståelse af sprogkoden. M.a.o. ligger også på debatter det interessante i selve beskrivelserne vi fremmer og debatterer, ikke i det irrationelle. ”Sluttelig bare dette: Hvor er det dog ikke sært, at mennesker bliver uenige, når de selvsamme ord kan forståes så forskelligt”.
- Begrebsforståelse er én ting, i forbindelse med misforståelser, noget ganske andet er dog når man uden gode grunde fastholder verdensbilleder og idéer m.m. Og det er (som sagt) hvad kritik af Arnes ubegrundede meninger handler om. ;)
mvh Simon
|
|
|
|